Store følelser og indre kampe er udgangspunktet for de norske nominerede

Min venn, Piraten og Alexander den store giver hver især deres bud på, hvad det vil sige at være eller identificere sig som en dreng i dag. For hvordan håndterer drenge modgang og sorg i en verden, som trods alt er under opbrud i forhold til kønsforståelser, men stadig i høj grad er præget af konservative holdninger og forventninger til, hvad en dreng skal kunne, og hvad han må føle som fx at være stærk og ikke vise følelser. Min venn, Piraten og Alexander den store viser, at børne- og ungdomslitteratur, der har drenge som hovedpersoner, langt fra behøver at handle om rumskibe, magi og action.

I Min venn, Piraten skrevet af Ole Kristian Løyning og illustreret af Ronny Haugeland, møder vi drengen André. Da Andrés forældre dør i en bilulykke, hvor André selv kommer slemt til skade, dukker farens onkel, Piraten op. Piraten, hvis rigtige navn er Ben, går med klap for øjet, er tatoveret og har ar i ansigtet. De knytter sig til hinanden, og da Piraten en dag bliver alvorligt syg, beslutter de sig for at sejle til Trinidad for at søge hjælp hos en af Piratens gamle venner. 

”Med et strålende sprog, som er fyldt med livlige metaforer og humoristiske, skæve vinkler på livet, skildrer Løyning forholdet mellem André og Piraten og deres eventyrlige rejse over havet. Ronny Haugelands illustrationer passer godt til teksten. De er grove i udtrykket og skitseagtige og barnlige – både når det gælder stregen og brugen af perspektiv. Det er med til at spejle Andrés blik på verden, så han oplever den indefra. Humor og fantasi bliver brugt til at tackle den nye tilværelse”, lyder begrundelsen for nomineringen.

Et andet bud på, hvordan man som dreng og teenager håndterer de indre kriser, finder vi ungdomsromanen, Alexander den store, skrevet af Peter F. Strassegger. Alexander er 15 år og vokser op i et sydeuropæisk land. Han bliver mobbet i skolen, og da han en dag konfronterer sin mobber, ender det i et voldeligt slagsmål, og Alexander bliver smidt ud af skolen. Alexanders forældre beslutter sig derefter at flytte hele familien til moderens hjemland, Norge. Alexander gemmer på en masse vrede og indre kampe, som han skal konfrontere og lære at håndtere, nu hvor han også snart skal være storebror til en lillesøster.

Den nordiske bedømmelseskomité, som har udvalgt værkerne, begrunder deres nominering med, at ”det er en medrivende roman, hvor der står meget mellem linjerne. Den er kompromisløst fortalt ud fra en teenagedrengs synsvinkel. Sproget er enkelt, nøgent og usentimentalt. Kompositionen er stram. Aleksanders asociale personlighedstræk bliver ikke sminket væk, bortforklaret eller dæmoniseret. Historien fremstår troværdig i sin psykologiske kompleksitet, hvor det onde og det gode ikke udelukker hinanden, men tværtimod kan være to sider af samme sag. Romanens afslutning giver håb om forandring og lysere tider for Aleksander. Det kan også være en sejr at overgive sig.”

Strassegger er uddannet psykolog, og Alexander den store er hans første roman, som her henvendt til unge.

Livet, fremtiden og handlekraftige børn

Hvad er i grunden en god børnebog? Skal den være sjov og fantasifuld? Barsk og realistisk? Skal man lære en vigtig lektie, eller er det okay at lade sig opsluge af eskapismen? De 14 værker, som er nominerede til Nordisk Råds pris for børne- og ungdomslitteratur, er vidt forskellige både i genrer og tematikker, men hvis man spørger Nordisk Råds udvælgelseskomité, har samtlige nominerede alligevel noget til fælles, nemlig at de har et stærkt budskab, og at forfatteren tager målgruppen alvorligt. Dette kommer især til udtryk i de to nominerede værker fra Danmark, Zakiya Ajmis Vulkan, og Adam O.’s Den rustne verden, 3 – Ukrudt.

Vulkan kredser om de klassiske temaer, som hører til ungdomslitteraturgenren; livet som teenager, og hvad dertil hører af ungdomskærlighed, venskaber og opgør med forældrene, men Vulkan rummer også tungere emner som angst, PTSD og fysiske grænser.

En voldelig far og ægtemand har sendt teenageren Anna og hendes mor på krisecenter. Fortællingen tager sin begyndelse, da mor og datter efterfølgende flytter til en ny by, for at skabe sig en ny tilværelse. Det er svært for dem begge, men særligt for hovedpersonen Anna, da alting er nyt. Skoleliv og venskaber skal etableres igen samtidig med, at faderens skygge stadig hænger over familien.

I indstillingsbeskrivelsen til børne- og ungdomslitteraturprisen bliver det også fremhævet, at Ajmi med sine temaer og sprog ikke er bange for at udfordre og tage sine unge læsere alvorligt.

”Ungdomsromanen Vulkan er i den grad en vulkan. Man bliver på alle mulige måder brændemærket af energien i hver eneste sætning og ordenes særlige sårbarhed, der kryber ind og sætter sig fast. Zakiya Ajmi er en forfatter, der vil noget med sin fortælling. Hun vil ryste den gamle verden, så vi kan få en ny, hvor vi kan tale om alt det, der oftest mangler at blive talt om.”

Vulkan udkom i 2020 og var blandt de nominerede til dette års Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, som uddeles af Kulturministeriet.

Den gamle verden er også blevet rystet i Adam O.’s Ukrudt, som markerer afslutningen på fremtidstrilogien om Den rustne verden. Handlingen starter, hvor bog to sluttede, og vi følger igen børnene, Ramona, Bowie, Perter og Lærke i deres kamp for klimaet mod Onkel Dunkel, som står til at vinde præsidentvalget i Skandinavien.

”Bøgerne er præget af et stort sprogligt overskud og en udtalt humoristisk sans midt i det ellers kuldslåede univers. Historien er tænderskærende spændende og samtidig rørende især i børnenes relationer til robotterne, hinanden og den kreds af med-aktivister, som efterhånden bygges op omkring dem. Den relativt uøvede forfatter Adam O. skaber et forståeligt mikrokosmos, der spejler alt det, vi kender fra vores dagligdag: skrald, fake news og usunde monopoler. Sproget er skarpt og samtidig legende let, og bliver derfor aldrig en ”metallisk stemme” i den herligt konfronterende og civilisationskritiske sci-fi-fortælling i øjenhøjde med målgruppen”, står der blandt andet i indstillingsbeskrivelsen.

Adam O. modtog i år Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger.

Små sprog, stor og vedkommende litteratur

Når Nordisk Råds pris for børne- og ungdomslitteratur den 2. november i år bliver uddelt i København, er alle de nordiske lande og sprogområder er repræsenteret blandt de nominerede. Det betyder, at det også de små sprogområder som det samiske, grønlandske og færøske også er at finde blandt de nominerede. Men selvom disse kan betegnes som mindretalssprog, sprudler deres litteratur alligevel af fortælleglæde, eventyr og store problemstillinger.

I samiske Jođašeaddji Násti, skrevet og illustreret af Kirste Paltto og Laila Labba møder vi brødrene Ritni og Urbán. Da de en dag støder på en grønklædt dreng, som inviterer dem med en himmelrejse ud i verdensrummet, starter eventyret. På rejsen møder de bl.a. en ensom trold, som ønsker at tage drengene til sig, som sine egne. De må derfor gøre brug af både klogskab og opfindsomhed for at navigere i verdensrummet og komme sikkert hjem igen.

”Teksten lægger vægt på selvstændighed som en grundlæggende værdi. Illustratoren tager os med ind i en spændende verden. Illustrationerne fremhæver blandt andet troldens forskellige ansigtsudtryk med forskellige grønne nuancer. Teksten henvender sig til børn på 8-13 år, både når det gælder indhold, sprog og form. Sproget er smukt, poetisk og farverigt”, står der bl.a. andet i nomineringen.

Jođašeaddji Násti betyder ”rejsende stjerne”, og er en fortsættelse til Luohtojávrri oainnáhusat, (“Oplevelserne ved Luohtojávri”).

I den grønlandske billedbog, Aima Qaqqap Arnaalu – tegnet og fortalt af Bolatta Silis-Høegh, skal vi også på eventyr. På vej hjem fra skole beslutter de to veninder, Aima og Mathilda sig for at afvige fra den sædvanlige rute. De vil på eventyr, og ender med at besøge Fjeldets Moder. Netop barnets trang til at udforske verden og stå på egne ben bliver af udvælgelseskomitéen, som består af medlemmer fra alle de nordiske lande, fremhævet som noget helt særligt ved Aima Qaqqap Arnaalu.

”Aima Qaqqap Arnaalu er en dejlig billedbog for de 4-8-årige, som kan identificere sig med trangen til at være på egen hånd, gyset ved at gøre noget lidt forbudt og nydelsen ved at blive forkælet hos farmor og fuldstændig glemme tiden. Illustrationerne er en blanding af akvarel, foto og collage, og det skæve visuelle udtryk passer godt til tekstens sproglige finurligheder”.

Bolatta Silis-Høeghs billedbog findes også i en dansk oversættelse – Aima møder Fjeldets Moder, hedder den.

Den færøske ungdomsroman, Sum rótskot, skrevet af Marjun Syderbø Kjelnæs taler ind i genren af klimalitteratur for børn. Historien fortæller om Fríða, en forsigtig og indadvendt pige og hendes venners kamp for klimaet. Da Fríða en dag genfinder sin gamle barndomsvinde, Miriam, tager tingene fart. Miriam er udadvendt og har masser af gåpåmod, men lider også af cystisk fibrose. Sammen med vennerne Pax og Steffan kaster de to piger sig med stor iver ind i klimakampen. Bogen handler dog også om meget andet end klima, bemærker udvælgelseskomitéen:
”Det er historien om det, som optager mennesker – både voksne og unge – i dag. Det er en bog om, hvordan ungdommen navigerer i en verden med udfordringer, og den tematiserer emner som klimaforandringer, skærmbrug, alkoholmisbrug og sorg, samt store og komplekse emner, som har med identitet, seksualitet, videnskab og tro at gøre. De fire unge mennesker gør en indsats. De tager sagen i egne hænder. Det får dog konsekvenser, som fører dem ud i et dilemma: Hvor langt er vi villige til at gå for at redde verdenssituationen?”

De finske nominerede fortæller om en verden i forandring

Forandring. Alt er i forandring. Gennem hele vores opvækst fra barn til voksen og fra voksenlivet ind i alderdommen udvikles vi og ændrer os. Men vi mennesker er ikke de eneste som er i forandring – det er klimaet også. Menneskets aktivitet på jorden, drivhusgasser, forurenede have påvirker klimaet, og som konsekvens påvirker disse klimaforandringer vores måde at være i verden. I de to finske værker, som er nominerede til Nordisk Råds pris for børne- og ungdomslitteratur, er vi vidne til disse to former for forandring. Den klimamæssige forandring i billedbogen Mitt bottenliv – av en ensam axolotl, og den rent menneskelige forandring og udvikling finder vi i romanen, Kesämyrsky.

Den finske Mitt bottenliv – av en ensam axolotl skrevet og illustreret af Linda Bondestam taler ind i den klimamæssige diskussion, som i de seneste par år har afstedkommet en lang række bøger, som formidler klimakrisen i børnehøjde.

Fortællingen foregår på bunden af en sø, hvor vi møder den lille axolotl (vandlevende salamenter). Her hygger han sig med sine venner og samler på skatte, bestående af skrald og andre mærkværdige ting, som menneskene i tidens løb har smidt i vandet. Men alt ændrer sig en dag, da en stor bølge forstyrrer den ellers trygge tilværelse. Det bliver varmere, og da søen til sidst bliver ubeboelig, flytter alle videre. Den lille axolotl må derfor begive sig på eventyr for at finde sig et nyt hjem.

I indstillingsbeskrivelsen bliver der bl.a. lagt vægt på, hvordan Bondestam formår at formidle den umiddelbare voksne og komplicerede problemstilling i et børnebogsformat.

”Sproget er energisk og opfindsomt, og beslutningen om at gøre axolotlen til fortæller er genial. Takket være denne uimodståeligt charmerende hovedperson emmer fortællingen af empati og nerve. Ved at spejle de små ting i de store får læseren mulighed for genkendelse og engagement i den skrøbelige jordklode, som vi lever på, og hvis fremtid har betydning for os alle.”

Linda Bondestam har medvirket på over 40 udgivelser og har vundet et hav af priser som illustrator. Mitt bottenliv – av en ensam axolotl er blot hendes anden udgivelse som både forfatter og illustrator.

Siiri Enorantas Kesämyrsky (Sommerstorm) handler om uskyldens afslutning, hvordan en enkelt sommer kan ændre en – både på godt og ondt. I Kesämyrsky følger vi en gruppe unge på 12-13 år i byen Queensbridge, heriblandt drengen, Andrew. Andrew har et godt øje til Josh Roy, som udover at være leder for en af eliteskolens berygtede gruppe også lever et fornemt liv i rigdom. Da Andrew og hans far en sommer til inviteret til Roys familiepalæ i forbindelse med faderens arbejde som psykiater, får Andrew indblik i en verden fuld af bedrag, mord og kærlighed.

Nordisk Råds udvælgelseskomite beskriver bogen således: ”Kesämyrsky kombinerer dygtigt elementer fra både spekulativ fiktion, herregårdsromaner og historier om skoleelevers forhold og handler om en familie, som ikke er så perfekt, som den ser ud til udefra. Det er historien om en intens fascination, som beskrives på fremragende vis uden at fokus ligger på seksuel orientering eller køn, men på den stærke erfaring og følelser. Den handler om en ungdomsgruppe, hvor der leges med magt, og hvor man for sent indser, at legen er gået for langt. Bogen tvinger læseren til at se den mørke side – både hos de unge hovedpersoner og hos de voksne, som påvirker de unges liv. Fortællingen viser, hvordan kravet om perfektion ikke får det bedste frem i et menneske, men derimod slipper ondskaben fri.

Siiri Enoranta har tidligere udgivet en række fantasyromaner for unge og er flere gange blevet nomineret til finske litteraturpriser.

Fortællinger om den islandske internetgeneration

Internettet med alle dets chatfunktioner og streamingtjenester på mobilen og computeren er efterhånden blevet en fast bestanddel af hverdagen – vi er online døgnet rundt. Men hvad har denne teknologi egentlig gjort ved os om mennesker i vores relation til os selv, vores omgangskreds og vores samfund? Det giver nok sig selv, teknologi som for eksempel mobiltelefonen har knyttet verden tættere sammen og gjort en masse ting lettere i hverdagen. Men kunne man også påstå, at internettet og den teknologiske udvikling også har visse slagsider, som både rammer børn og voksne? Det er spørgsmål som disse den islandske børnebog, Grísafjörður og ungdomsromanen, Blokkin á heimsenda, som begge er nominerede til Nordisk Råds pris for børne- og ungdomslitteratur undersøger. De giver hvert sit bud på, hvordan man som familie og individ kan gøre sig fri af et hverdagsliv, hvor internettet og forbrugskulturen er ved at tage overhånd.

Grísafjörður, skrevet og illustreret af Lóa H. Hjálmtýsdóttir handler om at bryde ud af de faste rammer foran fjernsynet og ind i den virkelige verden. Da tvillingerne, Inga og Baldur, en sommerdag får besøg af deres nabo, Albert, bliver ferieplanerne foran fjernsynet for en stund afbrudt. Albert er trist, fordi han søster er forsvundet, og han aner ikke, hvad han skal stille op, Heldigvis står Inga, Baldur og deres mor klar til at hjælpe den sorgfulde mand, som tager dem på en uventet rejse.

”De små finurligheder og den store farveglæde i illustrationerne fylder Grísafjörður, og bogen fremkalder vigtige spørgsmål om den voksende afstand mellem mennesker, generationer og naboer. Sætter vi os selv for mange grænser, som det er vanskeligt at overskride? Kan det på et tidspunkt være gavnligt at få uventet besøg? Det bliver en nænsom diskussion om isolation og ensomhed, som kan plage både den yngre og den ældre generation, men viser også veje til at møde denne trussel med hjertevarme og kærlighed. Fortællingen rummer en appel til gruppen af læsere om at bekymre sig om andre mennesker, selv om man har meget mere lyst til at slappe af til tegnefilm.”, står der blandt andet i motivationen for indstillingen.

Lóa H. Hjálmtýsdóttir er uddannet billedkunstner og Grísafjörður er hendes første børnebog.

I Arndís Þórarinsdóttir og Hulda Sigrún Bjarnadóttirs Blokkin á heimsenda går det anderledes voldsomt for sig. Som konsekvens af forældrenes økologiske samvittighedsnag og børnenes daglige (over)forbrug af internet og onlinetilstedeværelse beslutter familien, bestående af far, mor, pigen Dröfn og hendes bror, Ingó, at flytte ud til farmoren, som bor på en afsides ø. Her skal de to internetvante søskende lære om hvad det vil sige at arbejde og ofre for fællesskabet, og at alting ikke bare sker af sig selv.

På trods af det seriøse emne, bliver det i indstillingsbeskrivelsen pointeret, at ”selv om diskussionsemnerne i Blokkin á heimsenda er højpolitiske – naturbeskyttelse, samfund og regeringsform – ses fortællingen helt og holdent fra børns synspunkt. Forfatterne sammenfletter humor og idérigdom i en original fortælling, som i sig rummer kritik af forbrugersamfundet og dets overflod. Dette budskab kommer dog aldrig til at tynge fortællingen, for legen og glæden skinner hele tiden igennem. Bogen handler også om oprør: børns oprør mod deres forældre, oprøret mod samfundets nyttetænkning, og oprøret fra dem, som længes efter noget andet end det, samfundet tildeler dem”.

Hverdagens banaliteter og drømmende paralleluniverser hos de svensksprogede nominerede

I alt er er 14 værker nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for børne- og ungdomslitteratur 2021 fordelt på samtlige nordiske lande og sprogområder. De nominerede værker spænder vidt, lige fra realistiske fortællinger om hverdagens banaliteter, som det ses i billedbogen, Jag och alla, til drømmende paralleluniverser med farverige karakterer i Nattexpressen og livets svære udfordringer i De afghanska sönerna.

I den svenske billedbog, Jag och alla, skrevet af Ylva Karlsson og illustreret af Sara Lundberg oplever læseren verden gennem forskellige børns perspektiv på deres omgivelser i form af børnenes nysgerrige spørgsmål og betragtninger. ”Forfatteren, Ylva Karlssons empatiske tekst demonstrerer en stærk indlevelse i både det hverdagsagtige og grublerierne om livets mysterier. Hun giver plads til barnets overvejelser om døden, uanset om det drejer sig om en farmor eller en hvid kat, og illustratoren Sara Lundbergs billeder spiller harmonisk sammen med teksten, som udstråler en stilfærdig eftertænksomhed” står der blandt andet i indstillingsbeskrivelsen.

Til den lidt ældre målgruppe inviterer den ålandske forfatter, Karin Erlandsson og illustrator Peter Berting læseren på en tur med Nattexpressen. 11-årige Danjas farmor forsvinder sporløst en dag kort før jul. I sin søgen efter farmoren stiger Danja ombord på et mystisk nattog og træder ind i en magisk drømmeverden, som viser sig at være nøglen til at få farmoren tilbage. Den nordiske bedømmelseskomité, som består af to medlemmer fra hvert nordisk land, fremhæver at en af styrkerne ved Nattexpressen er, at fortællingen er mangefacetteret: ”Fortællingen handler om at savne, men også om aldring og psykisk sygdom. Barnet forsøger at forstå voksenverdenen og de nogle gange komplicerede dilemmaer, som mennesker står overfor”. Erlandsson har to gange tidligere været nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomspris.

Ungdomsromanen, De afghanska sönerna, skrevet af Elin Persson er for de ældste og tager udgangspunkt i flygtningekrisen i 2015. Historien handler om Rebecka, som efter studentereksamen får arbejde på et opholdssted for uledsagede unge og flygtninge, hvor hun bliver mødt med både fordomme, tabuer og traumer. ”Elin Persson har ingen forklaringer, løsninger eller konklusioner. Hun giver læseren et indblik i de dramaer, som foregår under overfladen, gennem sanselige og detaljerede beskrivelser af Rebeckas iagttagelser i et både sagligt og poetisk sprog. Fortællingen er rammende med mange intense scener, men den er også fuld af humor. Skildringen af både drengene og tilværelsen på hjemmet er righoldig, dyb og alsidig, og den får dem til at fremtræde som levende personligheder”, lyder noget af begrundelsen for indstillingen. De afghanska sönerna er Perssons debutroman, og hun har selv tidligere arbejdet på et opholdssted.