Cykelmyggens ‘far’ er død

Tusindkunstneren Flemming Quist Møller, der kunne tegne, skrive og spille på tromme døde den 31. januar 2022 med sine nærmeste omkring sig. Flemming Quist Møller blev 79 år gammel.

“Jeg bliver tit spurgt, hvorfor jeg laver så mange forskellige ting i stedet for bare at holde mig til ét håndværk. Men jeg kan ikke rigtig se forskel på lyd og billede og form og indhold og klyde og congas og musik og erotik. Og det har jeg så prøvet at gøre til en levevej”, fortalte Flemming Quist Møller i et tv-interview fra 1975, som indgår i portrætfilmen Cykkelmyggens far fra 2016 (instr.: Svend Johansen).

Flemming Quist Møller fik sin debut som børnebogsforfatter i 1967 med Cykelmyggen Egon i 1967, som han tegnede og skrev med sin på det tidspunkt fire årige søn, Carl Quist Møller (som også er tegner, forfatter og musiker red.) på skødet. Karakteren blev til, fordi sønnen var blevet stukket af en myg, og Flemming Quist Møller skulle finde en måde at aflede hans opmærksomhed og få ham til at grine – og en cyklende myg i Tour de France-uniform, der vælger en hurtig spurt over at flyve og siden hen ender i let oppecirkus, kan vi vist godt blive enige om, er ret morsomt.

At Flemming Quist Møller er vokset op i et dannet hjem i Taarbæk, hvor særligt verdenslitteraturen kunne samle familien, ses tydeligt i Cykelmyggen Egon, der rummer klare referencer Alice i Eventyrland af Lewis Caroll. 

Animationsfilmen Bennys Badekar fra 1969, som Flemming Quist Møller lavede i samarbejde med instruktør og animator Jannik Hastrup, som han mødte på Bent Barfod Film i 1960-61, er som Cykelmyggen Egon også inspireret af forfatterens indholdsrige barndom. Her er det minderne om som dreng at svømme rundt ude i Øresund og dykke ned til bunden for at studere fiskelivet, der bliver startskuddet for fortællingen om Benny, der ryger ud med badevandet og ender i det store hav blandt realistiske og fantastiske skabninger.

Flemming Quist Møller formåede at skabe fortællinger, som på én måde er bundet op på en bestemt tid – i hvert fald ideologisk og politisk, oftest med den rå og ikke børnevenlige storby som sin scene –  samtidig med, at de har elementer af noget tidløst over sig. Ikke helt ulig de litterære klassikere, Flemming Quist Møller fik læst højt som barn. Dertil har Flemming Quist Møllers bøger fået deres levetid forlænget ved at blive filmatiserede og opsat som teaterforestillinger. Cykelmyggen Egon fik endda en opfølger – og en kæreste – i Cykelmyggen og Dansemyggen.

Foruden Cykelmyggen Egon og Bennys Badekar står Flemming Quist Møller bag kendte børnefortællinger som Snuden fra 1980 og Jungledyret Hugo fra 1989. Med Jungledyret Hugo, der i 1993 blev lavet til en spillefilm, blev Flemming Quist Møller relevant for en ny generation af børn, der op gennem 1990’erne løb efter hinanden i skolegårdene og på fritidshjemmene og truede med sætningen “skal jeg måske tisse på dig med mit dødelige, giftige tis”.

Flemming Quist Møller var en kunstner, som ikke ønskede at tale ind i et vakuum, men at diskutere sin og andres samtid gennem kunst.

Meget fortjent fik Flemming Quist Møller i 2019 – bedre sent end aldrig – tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse for sit bidrag til dansk kultur. I løbet af sit mangeårige virke modtog Flemming Quist Møller derudover en række priser og udmærkelser. Blandt andet modtog han i 2006 Gyldendals Børnebogspris og Kulturministeriets Illustratorpris i 1983, mens han også blev tildelt en Æres-Bodil i 1994 for sine animationsfilm.

“Wulle wulle wap wap”, du er savnet.

Elsket amerikansk forfatter og illustrator er død 91 år gammel

I U.S.A. er Eric Carles billedbøger elsket af børn på tværs af generationer. Hans mest kendte og læste bog, er The Very Hungry Caterpillar (eller Den Sultne Larve Aldrigmæt, som billedbogen kom til at hedde, da den blev oversat til dansk i 2013), der siden sin udgivelse i 1969 har solgt mere end 50 millioner eksemplarer.

“When a fictional caterpillar chomps through one apple, two pears, three plums, four strawberries, five oranges, one piece of chocolate cake, one ice cream cone, one pickle, one slice of Swiss cheese, one slice of salami, one lollipop, one piece of cherry pie, one sausage, one cupcake and one slice of watermelon, it might get a stomach ache. But it might also become the star of one of the best-selling children’s books of all time”, skrev Julia Carmel fra The New York Times i sin nekrolog.

Forfatteren og illustratoren Eric Carle kaldte sig selv for “picture writer” og blandede på fineste vis didaktik med poesi i ord og billeder. Tydelige kendetegn er hans silkepapirscollager og brug af stærke og kontrastfyldte farver samt repetitive tekster, der skaber en rytme, som gør hans bøger meget behagelige at læse højt fra og interessante at lytte til.

Eric Carle døde i sit sommerhus i North Hampton i maj 2021. Han blev 91 år gammel.

Eric Carle har udgivet mere end 70 bøger til børn, der samlet set har solgt over 170 millioner eksemplarer.

Udover The Very Hungry Caterpillar, anbefales Brown Bear Brown Bear What Do You See? og The Grouchy Lady Bug, som kan læses igen og igen.

Alfons Åbergs ‘mor’ er død

Forfatteren, Gunilla Bergström, der skrev og tegnede sig ind i hjerterne på generationer af børn og voksne, er død. Hun blev 79 år og døde i sit eget hjem d. 25. august efter længere tids sygdom.

Gunilla Bergström er først og fremmest kendt og elsket for sine bøger om Alfons Åberg, der bor alene med sin piberygende far i et betonbyggeri. Sammenlagt skrev Bergström 26 bøger om drengen med de store øjne og det sparsomme hår, som er trykt i 5,5 millioner eksemplarer i Sverige og tæt på ligeså mange millioner på verdensplan.

I litteraturprogrammet, “Babels bibliotek” på SVT fortalte Gunilla Bergström tilbage i 2019, at hun havde en ambition om at afbilde sjælen. Denne ambition kom – i min mening – tydeligst til udtryk i hendes måde at give ensomheden et sprog, der gjorde den ufarlig at beskæftige sig – for børn såvel som voksne. For hvem behøver at være bange eller føle sig alene, når man har en usynlig ven ved sin side og en grænseløs fantasi, der tager en på rejser langt ind i den dybe jungle og ud i det uendelige verdensrum?

Samtlige Alfons Åberg-bøger handler om hverdagsliv, som både børn og voksne kender det, og udstiller genkendelige situationer, der ind i mellem grænser til det kedelige – og dog. For er der noget, Alfons Åberg kan og forsøger at lære os læsere på ny, så er det at få øje på sprækkerne i hverdagen, hvor fantasien og legen kan trænge ind. “Alfons minder os om, at hverdagen er magisk” fortalte Gunilla Bergström i det omtalte tv-interview og henviste i samme forbindelse til de følelser, der vækkes, når man ser den første sne falde eller forelsker sig for første gang. Samme sensation vækker hendes bøger.

Man skal ikke læse mange af Gunilla Bergströms bøger for at forstå, at hun var et menneske, som gjorde sig umage for at forstå menneskene omkring hende og den virkelighed, de og hun selv var en del af. Som forfatter havde Gunilla Bergström en særlig evne til at sætte sig i andres sted og skabe modsætningsfyldte fortællinger, som både rummer det lyse og det mørke og dermed også indeholder stor visdom i forhold til det at være menneske i en konfliktfyldt verden. Hun forklarer det selv meget godt, da hun i den svenske udsendelse fortalte, hvordan Alfons Åberg hjælper hende til at “skratta med gräd i halsen”, og hvorfor det er så vigtigt at kunne grine og fortabe sig i leg og fantasi: “Vi skal skratta mot fandenskabet. Skratta racisterna ut. Men man skrattar med grät i halsen”.

Jeg takker Gunilla Bergström for alle ordene og tegningerne og tænker på, hvor hun mon er nu? Måske har hun krydset meteorbæltet på sin rejse mod stjernerne og flyver rundt et sted derude og kæmper mod flyvende ild-indianere?