De nominerede til Blixenprisen 2023

For syvende gang hylder Blixenprisen de største litterære præstationer i Danmark indenfor 15 priskategorier. Blixenprisen er en nyere, dansk litteraturprisfest, som blev indstiftet i 2015 af Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening med det formål at fejre bøgerne og alle de mennesker, der skaber og formidler dem. De nominerede i år tæller skøn- og fagbogsforfattere, illustratorer, oversættere, boghandlere, formidlere og indlæsere.

De nominerede i de to priskategorier, der henvender sig til børn, unge og deres voksne og familier, er som følger:

Årets Børneudgivelse:

Årets YA-udgivelse:

“Blixenprisen 2023 hylder det bedste indenfor dansk litteratur og viderefører det nye og opdaterede format, som med stor succes blev lanceret sidste år. Det indebærer bl.a. en række nye priser og et øget fokus på populærlitteratur. Prisuddelingen er nu langt mere gennemskuelig og bredt dækkende for bogmarkedet som helhed”, berettes der i pressemeddelelsen.

Blixenprisen uddeles af Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere i samarbejde med store dele af den danske bogbranche.

Laurie Halse Anderson får ALMA-prisen 2023

Tilbage i marts blev den amerikanske forfatter Laurie Halse Anderson tildelt en af verdens største priser inden for børne- og ungdomslitteratur. I dag overrækkes den hæderfulde Astrid Lindgren Memorial Award ved en ceremoni i Konserthuset i Stockholm. Det er Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Viktoria af Sverige, der præsenterer og overrækker pris.

Anderson har tidligere været nomineret til ALMA-prisen – også kaldet “Børnelitteraturens Nobelpris” – hele syv gange, men var stadig tydeligt overvældet, dengang hun modtog nyheden:

”Jeg troede, at der var sket en fejl. Jeg ved ikke, om chokket nogensinde kommer til at lægge sig. Bare at blive nomineret til ALMA-prisen er en gave og en ære. Og at få den … jeg er så lykkelig,” udtalte hun til det svenske nyhedsbureau TT.

61-årige Anderson har gennem sin karriere bl.a. skildret seksuelle overgreb i bøger, der er blevet forbudt i flere amerikanske delstater. I 1999 udgav hun ungdomsbogen Speak, der blev hendes litterære gennembrud. Bogen handler om 13-årige Melinda, der bliver voldtaget til en fest, men efterfølgende har svært ved at tale om hændelsen. Historien tager udgangspunkt i Laurie Halse Andersons eget liv.

”Jeg blev voldtaget, da jeg var 13 år, hvilket desværre er en ret almindelig oplevelse. Jeg fortalte det ikke til nogen, fordi mine forældre var gammeldags, og jeg tænkte, at det var min skyld. Det var en forfærdelig situation, og jeg blev meget deprimeret. Speak er ikke en præcis gengivelse, men pigen i bogen oplever de samme følelser, som jeg oplevede,” siger den amerikanske forfatter til TT.

Hun er udråbt til en New York Times bestseller, og hendes bøger er solgt i mere end 8 millioner eksemplarer på engelsk.

Sideløbende med sin forfattergerning er Anderson en indædt forkæmper for ytringsfrihed og dybt optaget af at formidle problemstillinger, der knytter sig til seksuel vold, diversitet og bogforbud i U.S.A., hvilke hun også talte om, da hun besøgte P1-studiet d. 25. april 2023.

Der var i år seks danske nominerede til ALMA-prisen, som tæller forfatter Kim Fupz Aakeson, organisationen Bibliotekernes Sprogspor, illustratoren Otto Dickmeiss, forfatteren Cecilie Eken, forfatteren Marianne Iben Hansen og illustratoren Dorte Karrebæk.

I alt var der 251 nominerede fra 64 lande til prisen.

‘Mira’ modtager Søren Gyldendal Børnebogsprisen 2023

Forfatter Sabine Lemire og illustrator Rasmus Bregnhøi vinder Søren Gyldendal Børnebogsprisen for deres succesfulde tegneserie om pigen Mira. Sammen skildrer de den svære, men spændende overgang fra barn til ung med stor psykologisk indsigt, kærlighed og humor.

“Lemire og Bregnhøi har begge skabt en lang række børnebøger. Deres serie om Mira har modtaget børnenes egen bogpris, Orlaprisen, og er desuden nået ud over Danmarks grænser, da den er solgt til indtil videre 14 lande. Et mesterligt samarbejde, hvor tegninger og tekst på forbilledlig vis smelter sammen til et forrygende hele. Historien om Mira er en utrolig flot skildring af en piges liv fra barn til ung og alle de komplikationer der følger undervejs. På mesterligvis får de tegninger og tekst til at flyde sammen til et flot hele”, skriver Gyldendal i deres pressemeddelelse.

Mira-serien henvender sig til børn i alderen 9 – 13 år.

Søren Gyldendal-Prisen blev første gang uddelt i 1958 og er opkaldt efter Søren Gyldendal (1742-1802), der grundlagde forlaget i 1770. De to øvrige prismodtagere, der hædres for deres særlige bidrag inden for dansk litteratur, er Harald Voetmann og Michael Falch. Priserne blev overrakt d. 12. april og med hver pris følger 100.000 kr.

De danske nominerede til Børne- og Ungdomslitteraturprisen 2023

Bøgerne “Frank mig her” og “Tænk ikke på mig” er Danmarks bidrag til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2023.

I år er 14 nordiske billedbøger, børnebøger og ungdomsromaner nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2023. Det er de nationale medlemmer af bedømmelsesudvalget for Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris, som har indstillet værkerne.

“Årets nominerede værker byder både på tidløse og livsbekræftende eventyr, hvor mangfoldigheden ikke et budskab i sig selv, men blot et vilkår, som styrker fortællingens troværdighed”, skriver Nordisk Råd på deres hjemmeside.

Frank mig her er Line-Maria Lång, Karen Vad Bruun og illustreret af Cato Thau-Jensen og udgivet på Forlaget Vild Maskine efter i 2019 at have indtaget 2. pladsen i Grundtvigsk Forums børnelitteraturkonkurrence for nyskrevet LGBT-litteratur.

“Den hvide middelklassefamilie med mor, far og to børn fylder ganske meget i dansk børnelitteratur Og selv om der efterhånden er flere bøger om og med udgangspunkt i skilsmissefamilier og sammenbragte familier, er regnbuefamilier fortsat et særsyn. Her er mangfoldigheden ikke et budskab i sig selv, men blot et vilkår, som styrker historiens troværdighed. Det er en fortælling om at acceptere familieudvidelser og give efter for noget, som faktisk er ganske rart – fx at der kan være virkelig meget Lego (og vand) i Franks lange sko”, står der i bedømmelsesudvalgets motivation.

Tænk ikke på mig, som er udgivet på Forlaget Gutkind, er skrevet af debutanten Vilma Sandness Johansson, der for nyligt modtog Kulturministeriets Forfatterpris for Børne- og Ungdomsbøger 2023 (hvilket vi har skrevet om her).

“Tænk ikke på mig er en sanselig, hjerteskærende og vigtig ungdomsroman om hovedpersonen Vilma på 13 år, der lige har fået sin første menstruation, samtidig med at hendes mor er blevet erklæret uhelbredelig syg af kræft. Et sted begynder et helt nyt liv, og et andet sted afsluttes et meget før tid. Det sætter en lang række stærke og umiddelbare følelser i gang, som river, rusker og skærer i Vilma det ene øjeblik – og i det næste øjeblik er alting en forunderlig dans, hvor venner, veninder, fester, mulige og umulige kærester giver sig til kende i en typisk teenagereufori, hvor ingen følelser er for små”, skriver bedømmelsesudvalget i deres motivation.

Børne- og Ungdomslitteraturprisen blev første gang uddelt i 2013. Prisen er et resultat af de nordiske kulturministres ønske om at styrke og fremhæve børne- og ungdomslitteraturen i Norden. Børne- og Ungdomsprisen gives til et skønlitterært værk for børn og unge skrevet på et af de nordiske sprog. Vinderen bliver honoreret med 300.000 danske kroner.

Vinderen offentliggøres d. 31. oktober 2023 i Oslo. Da uddeles også andre af Nordisk Råds priser.

Vilma Sandnes Johansson og Jan Oksbøl Callesen vinder hæder fra Kulturministeriet – og 75.000 kr. til fortsættelse af deres kunstnerskaber.

Dansk børne- og ungdomslitteratur blev hyldet i mandags, da Kulturministeriet uddelte dette års Forfatter- og Illustratorpris for Børne- og Ungdomsbøger, der i år går til en funklende debutant og en garvet billedbogskunstner, som hver især står bag anmelderroste udgivelser fra 2022.

Vilma Sandnes Johansson tildeles Kulturministeriets Forfatterpris for romanen Tænk ikke på mig, mens Jan Oksbøl Callesen tildeles Illustratorprisen for billedbogen Dumme Lorteblomt, som Callesen både har skrevet og illustreret. I Tænk ikke på mig beskrives splittelsen for en teenager, der står på tærsklen til livet, mens hendes mor får uhelbredelig kræft. I Dumme Blomst tegnes et billede af et barn på fire år, der oplever frustrationen ved, at dets tegning ikke er god nok.

Begivenheden fandt sted i Kulturministeriets lokaler mandag d. 27. marts 2023, og det var Kulturminister, Jakob Engel-Schimdt, der fik æren af at overrække priserne til de to prismodtagere.

Om Tænk ikke på mig, har prisudvalget bl.a. bemærket: “En ung autentisk stemme fortæller os om det grimme og det smukke, om det stærke og det sårbare, om det frugtbare og det ufrugtbare, om livet og om døden i en fortælling, hvor der krydsklippes mellem før og nu, og hvor poesien flyder mellem ordene. Et følelsesmæssigt virvar og en litterær kompleksitet bidrager til enkelheden. Det er formfuldendt, flot og frygteligt, et møde med døden og en gave til livet.”

Om Dumme Lorteblomst udtaler prisudvalget bl.a.: “Jan Oksbøl Callesens unikke stil og stoflighed, som er holdt i få og afdæmpede nuancer, bæres legende igennem af en tyk, ekspressiv streg, hvor figurer er klippet ud og affotograferet, og små analoge hilsner er inkorporeret. En universel historie fortalt på en både enkel og sofistikeret måde fra barnets perspektiv om forholdet mellem tanker og handlinger, indre og ydre stemmer, forventninger og følelser.”

Tænk ikke på mig er udgivet på Forlaget Gutkind, mens Dumme Lorteblomst er udgivet af Jensen & Dalgaard, der har haft et længerevarende samarbejde med Jan Oksbøl Callesen.

Prisudvalget består af fagfolk fra litteratur- og illustrationsbranchen, herunder repræsentanter fra Dansk Forfatterforening, Litteraturkritikernes Lav, Selskabet for Børnelitteratur (IBBY) samt Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur og Projektstøtteudvalg for Billedkunst.

Forfatterprisen og Illustratorprisen har til formål årligt at hædre en særlig bemærkelsesværdig indsats for den danske skønlitterære børne- og ungdomsbog af høj litterær og kunstnerisk kvalitet. Den første Forfatterpris blev uddelt i 1954, mens Illustratorprisen første gang blev uddelt i 1979. Tidligere prismodtagere tæller blandt andre Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Kim Fupz Aakeson, Jakob Martin Strid, Josefine Ottesen og Adam O.

Tina Sakura og Signe Kjær modtager Kulturministeriets Forfatter- og Illustratorpris for ‘Bjørnen’

For første gang nogensinde går Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger til den samme bog.

Bjørnen handler om Carli, som lige er startet i gymnasiet, da hun bliver inviteret til puttemiddag. Carli glæder sig, men aftenen forandrer noget i hende, der kun kan heles gennem naturen.

“Bjørnen er et enestående formfuldendt og aktuelt værk, hvor et tæt samarbejde mellem forfatter Tina Sakura og illustrator Signe Kjær tydeligt skinner igennem i flersporede, sanselige åbninger til i en fælles kvindelig erfaring” og “Med ungdomsnovellen ’Bjørnen’cementerer Tina Sakura, hvad den moderne børne- og ungdomslitteratur kan, og hvorfor vi har brug for den!”, lyder det bl.a. fra henholdsvis illustrator- og forfatterudvalget.

I Bjørnen tages der fat på temaer som digitale krænkelser og det at være ung og få overskredet sine grænser. Bogen henvender sig til børn fra 14+ år og fra 9. klasse og opefter.

Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er blevet uddelt siden 1954, mens Illustratorprisen er blevet uddelt siden 1979. Tidligere prismodtagere tæller blandt andre Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Kim Fupz Aakeson, Jakob Martin Strid, Josefine Ottesen og Anna Jacobina Jacobsen.

Kære Dorte

D 3. december 2021 blev Dorte Karrebæk tildelt Holbergmedaljen for sit store bidrag til dansk litteratur. Det er første gang en illustrator, der også er forfatter, får medaljen. I denne anledning bringer vi forfatter Peder Frederik Jensens tale til Dorte Karrebæk:

“Kære Dorte

Hvor skal vi begynde? Med anden verdenskrig og de, måske primært kvinder, der levede men slet ikke udlevede deres liv i skyggen af mændenes krig og stearinfabrikker? Eller skal vi begynde i sanserne? Er det farverne og materialerne, fingerspidsfornemmelsen og følsomheden for papir, faldskærmsstof, blæk, kul eller rødspætteskind? Er det i stakken, de mere end 200 bøger du har skrevet, illustreret, tegnet eller på anden vis bidraget til? Er det i den sociale forståelse? Arbejdet med udsatte mennesker? Er det i humoren? Den i galge og den i fri form? Eller er det måske i karaktererne? Dine egne kvinder og piger med skæve tænder, gnistrende vrede, men også livshungrende øjne og tykke lår? Er det hos Jeppe, der vågner i Baronens seng og overvældes med sin gule nathue, og udbryder: Nille, jeg tror, jeg er kommet i paradis. Nille og det endda ganske uforskyldt.

I din streg og Kåre Bluitgens gendigtning, ser man den overraskede antihelt i nattrøje, væbnet med vinger som en af de engle, der også hører til i dit mangefaceterede katalog. Hvor skal vi tage fat? Skal vi hylde dig som den første illustrator, børnebogsforfatter, der har modtaget Holbergmedaljen? Ja, til det første, nej til det sidste, for der er et citat, jeg gerne vil læse op. Et par linjer, jeg synes, passer på dig, og på hvorfor, du ikke skal have medaljen for at lave børnelitteratur, men derimod for at lave menneskelitteratur. For:

…uden barnet mister vi fornemmelsen for vores egen oprindelse. Vores ægte følelser. Vores instinktive klogskab. Vores forbundethed med naturen. Vores dybde. Vores forundring over stjernehimlen.

Og det ved de inde i børnelitteraturen. Og de ved, at det haster. Med både barnet og verden. Derfor er der kommet denne nye alvor ind i ord og billeder. Det har også noget at gøre med det, de snakker om ovre i Glasgow. Der er ikke tid til pjat. Barnets genkomst og genopstandelse fra regnearkene er lig med Jordens redning. Intet mindre.

Det nye ord hedder ’menneskebøger’. Bøger for alle mennesker. Historier, der består af så mange lag, at man kan stå af og på og kigge højt og dybt, alt efter hvor man befinder sig i livet.

– Steffen Larsen, Politiken

Så Go´morgenfrue må jeg låne din klokkeblomst eller kan du ikke høre, din døvnælde. Det er nye tider. Ja, men for dig har det altid været nye tider, der har aldrig været tid til pjat. Der har altid været alvor i dine ord og billeder. Så, selvom man jo aldrig ved, om latinen har udviklet sig, siden degnen var ung, er LANA en ulv og COENA en natpotte. Det ved degnen, da Erasmus Montanus far beder ham oversætte knægtens uforståeligt højpandede brev fra latin, og det ved du også: hos dig er en natpotte virkelig en natpotte, et menneske, er et menneske, en sorg, en sorg, et vilkår, et vilkår, et tabu til for at blive udfordret, en spade, en spade og sproget noget man kan lege med.

Du er en af dem, der har skabt fundamentet for den udvikling, den bevægelse, Steffen Larsen kalder menneskelitteraturen. Et sansende, tegnende og rystende menneske. Du taler klart, råt, poetisk og humoristisk til alle vores sanser. MEN. Når man læser og ser dine bøger, forstår man, hvor vigtig synssansen er. Uden den ingen læsning – hverken af tekst eller billede, ansigtstræk og bagvendte rygge inklusiv en bred bagdel i undertøj eller verdens mange former og farver.

I din bog, Det var nok det bedste, får man en fornemmelse af, hvor det stammer fra. Altså hvor den grunderfaring har sit udspring. Bogen er tegnet Auto Fiktion. Den handler om at vokse op med en næsten døv mor, der tog alt tøjet af, når hun kom hjem, og som på alle måder beskrives som et specielt menneske, det ikke har været nem at være datter af.

Man ser barnet, både det treårige og det tresårige, forsøge at nå ind til sin mor, og måske ser man det samme i dine tusinder af projekter? Der bores! Der søges! Der ledes! Hvad ledes der efter? Afklaring? Opklaring? Fred? Med dine ord: det sublime. Ofte i selskab med din mand Ole Dalgaard med aliaset Oscar K.

Rygtet vil vide, at I har en kat, der hedder Diller, og at det er lidt pinligt at kalde på den i rækkehuskvarteret, hvor I bor, men I har også et dybt kreativt, fuldkommen unikt kunstner- og sjælefællesskab. Det hele folder sig ud i sort humor og konsekvent afidyllisering af tilværelsens groteske vilkår. Som læser, og som følger af jeres arbejde, må jeg bare takke for de mange præcise linjer og de mange skæve tegninger, I har beriget verden med.

Sanserne, og deres arbejde i verden er helt afgørende for at finde ind til en kerne i dit arbejde. Din præcision, din kunnen. Du sætter din pen midt i eksistensens betændte steder. Der er meget bevægelse, opløsning og opsplitning af sind og personer. Arme og hoveder i flertal flyver fremad i bøgerne fra side til side, meget modsat din skrift, der er holdt i stram stil, med en udpræget sans for ikke at sige mere end det nødvendige. Igen tænker man: det kommer fra barnet, der skal råbe de døve op, de døve, dansende, nøgne voksne og deres mærkelige teaterliv.

Listen over folk, du har samarbejdet med, og som må have betydet noget, meget, en del og måske alt for dig er lang. Til det vil jeg sige, at det er ovenud vidunderligt at botanisere i dine fællesskaber, for i samarbejde med andre har du brudt tabuer, transcenderet, kommunikeret, oversat, fortolket og en masse andet, og man tænker: Lige børn leger bedst, men de skæve har det sjovere. I har med garanti grinet og grædt, og der er blevet støbt ikke så få kugler og kander ved dit tegnebord, og vel ret væsentligt også: i din praksis som underviser på Kolding Designskole, og selvfølgelig også som formidler af livsens vilkår til alle aldre.

Den bog fra din hånd jeg har læst flest gange, er en slidt lille sag, udgået fra biblioteket og på en eller anden måde endt i børneværelset hjemme hos os, hvor den udgjorde den allerførste af de bøger, min datter har fået læst højt.

Bogen er i mine øjne et diskret mesterværk fra den ende af boghylden, der sjældent overlever savl, børneklør og pludselige bevægelser fra de aller mindstes ukoordinerede kropssprog:

Der var engang en lille

Hun vidste hvad hun ville

Den røde på den blå

Den grønne ovenpå

Så skal vi have den gule

Den vipper vidst en smule

En lilla og en sort

Hvor er det blevet stort

Til allersidst mit krus

Så har vi millens hus.

– En lille der ville, Dorte Karrebæk. Gyldendal, 1998″