Det kan være svært at sætte en finger på, hvornår en børnebog er racistisk eller sexistisk. Ofte kan man godt fornemme at der er noget, som ikke er, som det burde være. Her kommer derfor otte nedslagspunkter, som man kan bruge til at gennemgå børnebøger med. De er omskrevet fra den amerikanske lærer og forsker Louise Derman-Sparks’s “Ten Quick Ways to Analyze Childrens Books for Sexism and Racism” til dansk kontekst af undertegnede.

Kan det ikke være ligemeget, om der er stereotyper i børnebøger? Sådan er der helt sikkert nogen, der tænker. Måske dig?

Men forskning viser, at når børn er et halvt år, kan de se forskel på hudfarver, og fra de er 3 år, begynder de at bruge de stereotyper de møder ift. kultur, hudfarve og etnicitet som en magtfaktor til at bestemme, hvem der må være med i deres lege, og hvem der ikke må. Man siger, at bøger er ligesom et spejl og et vindue. Et spejl, så man kan genkende sig selv og opleve, at man er ‘normal’, fordi der er andre ligesom én selv. Et vindue, så man kan lære noget om andre folks liv, verdner og kulturer.

Et studie fra England viser, at de børn, der var marginaliseret i samfundet, blev yderligere marginaliserede af at ‘spejle’ sig selv i stereotype børnebøger.

Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på de stereotyper, man møder i børnebøger, især som underviser.

Sådan spotter du stereotyper i børnebøger

1) TJEK ILLUSTRATIONERNE

Undersøg om illustrationerne er generaliserer en bestemt identitetsgruppe: Køn, race, etnicitet, klasse, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, eller om de fremstår som ‘real human beings’. Vi optager alle sammen stereotyper, selvom vi ikke er bevidste om det. Eksempler kunne være: Mænd med mellemøstlig baggrund er taxachauffører eller kioskejere. Kvinden er i køkkenet. Muslimske kvinder er passive og har ingen replikker. Etniske minoriteter taler underligt. Oprindelige amerikanere bor i tippier, er halvnøgne etc.

2) KIG EFTER ‘TOKENISM’

‘Tokenism’ betyder, at der kun er én. Et eksempel er børn med afrikanske rødder, som der ofte kun er ét af. Dette fører også til stereotyper. Det lærer desuden børn noget om, hvem der er mere eller mindre vigtige, og afspejler ikke den diversitet, der ofte er i grupper. ‘Tokenism’ betyder, at der kun er én BAME (‘Black, Asian, Minority Etnic’). Et eksempel er sorte karakterer, som der ofte kun er én af. Dette fører også til stereotyper, da denne ene karakter skal repræsentere en hel gruppe. Det lærer desuden børn noget om, hvem der er mere eller mindre vigtige, fordi der er ‘nogen’, der oftest er hovedpersoner og ‘nogen’, der oftest er bipersoner – og afspejler ikke den diversitet, der ofte er i børnegrupper i den virkelige verden. 

3) HVEM ER USYNLIG?

Kig efter, hvem der ikke er med i bogen/bøgerne, da det også lærer børn om, hvem der har betydning, og hvem der ikke har i vores samfund. Fattige, homoseksuelle forældre, minoriteter mangler ofte, men når de optræder, hvordan afspejles de så jf. punkt 4?.

4) TJEK FORTÆLLINGEN OG FORHOLDET MELLEM PERSONERNE

Hvem laver problemer? Hvem løser dem? Hvem er hjælpeløse? Hvem hjælper? Hvem har stor betydning? Er det folk med etnisk minoritetsbaggrund, kvinder, lavindkomstsfamilier eller folk med funktionsnedsættelse, der skal have hjælp eller er i passive roller. Er det fx de hvide, der ‘redder’ de ikke-hvide, som er en klassisk kolonial tankegang, der går igen i mange fortællinger?

5) KIG PÅ MORALEN OM FORSKELLIGE LEVEVIS

Hvilken værdi tillægges der levevis, som ikke tilhører en hvid, middelklasse kernefamilie? Er det synd for dem? Ser man ned på det? Er det eksotisk?

6) OVERVEJ FORFATTEREN/ILLUSTRATORENS POSITION

Enhver forfatter/illustrator skriver fra en kulturel og personlig kontekst. Engang var det primært hvide mænd fra mellemklassen, der skrev bøger, og det betød, at det primært var dét kulturelle klasseperspektiv, der dominerede. Nu er der kommet mere diversitet ind i børnebøger, men hvis bogen ikke handler om personer eller events, der er lig forfatteren/illustratorens baggrund: Hvad kvalificerer dem så til at give en præcis fremstilling? Hvad er forfatteren/illustratorens egne holdninger til karakterne/handlingen?

7) SE EFTER ‘LADEDE’ ORD

Hvilke ord bruges om hvem? Er der adjektiver som stærk, svag, primitiv, doven, klog, smuk etc., og hvem bliver de brugt om? Er der en sammenhæng med stereotype fremstillinger?

8) OVERVEJ EFFEKTEN PÅ BØRNS SELVBILLEDE

Gør fortællingen, at det enkelte barn føler sig overlegen eller underlegen i forhold til andre i kraft af deres hudfarve, køn, familiestruktur, familieindkomst, kropsduelighed? Hvis du er underviser, vil alle elever så kunne se sig selv spejlet i bogen (det kan alle selvfølgelig ikke i én bog, men så kan du finde forskellige, så alle spejles)? Eksempler: Der er forskellige måder at være pige på, ligesom der er forskellige jobs indenfor minoritetsfamilier.

Guiden kan sendes til dig på mail som gratis pdf via min hjemmeside www.nourognora.dk og printes ud i papirform. Du kan have den liggende ved dine bøger, og tage frem og nemt gennemgå de børnebøger, du har. Derved undgår du, at børn møder problematiske stereotyper, som har negativ indflydelse på deres selvbillede, eller som giver dem racistiske billeder af andre.

Fakta:

Guiden er omskrevet af Camilla Kaj Paulsen, kultursociolog, underviser og forfatter til bøgerne om Nour og Nora. Nour og Nora-bøgerne er normkritiske og tager højtlæseren i hånden, og leder en godt igennem samtalen med børn om hudfarve, etnicitet og kultur. Bøgerne er baseret på dialogisk læsning og læseleg og kan findes på forfatterens hjemmeside: www.nourognora.org