Store følelser og indre kampe er udgangspunktet for de norske nominerede

Min venn, Piraten og Alexander den store giver hver især deres bud på, hvad det vil sige at være eller identificere sig som en dreng i dag. For hvordan håndterer drenge modgang og sorg i en verden, som trods alt er under opbrud i forhold til kønsforståelser, men stadig i høj grad er præget af konservative holdninger og forventninger til, hvad en dreng skal kunne, og hvad han må føle som fx at være stærk og ikke vise følelser. Min venn, Piraten og Alexander den store viser, at børne- og ungdomslitteratur, der har drenge som hovedpersoner, langt fra behøver at handle om rumskibe, magi og action.

I Min venn, Piraten skrevet af Ole Kristian Løyning og illustreret af Ronny Haugeland, møder vi drengen André. Da Andrés forældre dør i en bilulykke, hvor André selv kommer slemt til skade, dukker farens onkel, Piraten op. Piraten, hvis rigtige navn er Ben, går med klap for øjet, er tatoveret og har ar i ansigtet. De knytter sig til hinanden, og da Piraten en dag bliver alvorligt syg, beslutter de sig for at sejle til Trinidad for at søge hjælp hos en af Piratens gamle venner. 

”Med et strålende sprog, som er fyldt med livlige metaforer og humoristiske, skæve vinkler på livet, skildrer Løyning forholdet mellem André og Piraten og deres eventyrlige rejse over havet. Ronny Haugelands illustrationer passer godt til teksten. De er grove i udtrykket og skitseagtige og barnlige – både når det gælder stregen og brugen af perspektiv. Det er med til at spejle Andrés blik på verden, så han oplever den indefra. Humor og fantasi bliver brugt til at tackle den nye tilværelse”, lyder begrundelsen for nomineringen.

Et andet bud på, hvordan man som dreng og teenager håndterer de indre kriser, finder vi ungdomsromanen, Alexander den store, skrevet af Peter F. Strassegger. Alexander er 15 år og vokser op i et sydeuropæisk land. Han bliver mobbet i skolen, og da han en dag konfronterer sin mobber, ender det i et voldeligt slagsmål, og Alexander bliver smidt ud af skolen. Alexanders forældre beslutter sig derefter at flytte hele familien til moderens hjemland, Norge. Alexander gemmer på en masse vrede og indre kampe, som han skal konfrontere og lære at håndtere, nu hvor han også snart skal være storebror til en lillesøster.

Den nordiske bedømmelseskomité, som har udvalgt værkerne, begrunder deres nominering med, at ”det er en medrivende roman, hvor der står meget mellem linjerne. Den er kompromisløst fortalt ud fra en teenagedrengs synsvinkel. Sproget er enkelt, nøgent og usentimentalt. Kompositionen er stram. Aleksanders asociale personlighedstræk bliver ikke sminket væk, bortforklaret eller dæmoniseret. Historien fremstår troværdig i sin psykologiske kompleksitet, hvor det onde og det gode ikke udelukker hinanden, men tværtimod kan være to sider af samme sag. Romanens afslutning giver håb om forandring og lysere tider for Aleksander. Det kan også være en sejr at overgive sig.”

Strassegger er uddannet psykolog, og Alexander den store er hans første roman, som her henvendt til unge.