Den nordiske børnelitteratur er kendt og anerkendt ude i verden som norm-og banebrydende. Den tager børnene alvorligt, og den er fri for moraliserende budskaber. Flere forfattere har igennem tiden skubbet til normerne for det at være barn. Antiautoritære og stærke børnekarakterer som Pippi Langstrømpe og Ronja Røverdatter er eksempler på et opgør med datidens normer i forhold til børn og særligt piger. Tove Janssons karakterer i Mumidalen bryder ligeledes med normer for kønsroller og -udtryk.

Dette normbrydende træk ved den nordiske børnelitteratur har været med til at præge opdragelsen af børn og dermed samfundet. Mange børn bliver ansporet til at gå ud i verden som Pippi, der med ukueligt gåpåmod møder nye udfordringer. De senere års identitetspolitiske samtaler har skabt en bevidsthed i samfundet, som ikke før har været så stor. Det afspejler sig i kulturen, og vi ser flere børnebøger, der repræsenterer en bred kønsforståelse – et tema, der har fået mere synlighed i populærkulturen generelt. Selvom dette tema er noget, som har større synlighed i dag, er det en kendsgerning, at LGBTQ+ befolkningen udsættes for diskrimination og hadforbrydelser.

Diskrimination

Undersøgelser fra 2019-2020 viste, at 56% af LGBTQ+ personer oplever diskrimination på baggrund af deres kønsidentitet, og at mange oplever at få tilråb, trusler eller fysisk vold i det offentlige rum, blot fordi de klæder sig, som de ønsker. Derudover viser data, at ensomhed er 5-6 gange mere udbredt hos LGBT+ befolkningen, ligesom at selvmordstanker og-forsøg hos dem er langt mere udbredt end hos den øvrige danske befolkning.

På bevægelsen Lev og lad leves Instagramprofil og på hjemmesiden stophadet.nu har personerne bag samlet et hav af beretninger om, hvad LGBTQ+ personer udsættes for af diskrimination af forskellig karakter. Folk i forskellige aldre, fra forskellige egne af landet, beskriver, hvordan noget som at have neglelak på som mand kan lede til at blive nikket en skalle, og hvordan det at skille sig ud fra mængden betyder ugentlig chikane i det offentlige rum. I skolen, på arbejdspladsen, i sundhedsvæsenet og i det offentlige rum oplever LGBTQ+ befolkningen diskrimination udelukkende på baggrund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Mistrivsel er også blevet konstateret blandt LGBTQ+ børn i rapporten Stop diskrimination i folkeskolen – LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen (2021) udgivet af LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark. Resultaterne af rapporten viste, at 64% af de adspurgte LGBTQ+ elever har selvmordstanker, og de føler sig seks gange så ensomme sammenholdt med den nationale trivselsmåling. Det viser, at der er tale om et strukturelt problem, der skal tages hånd om.

De strukturelle problemer viser sig bl.a. i sproget og i forventningerne til børn. Som mor har jeg oplevet, hvordan der fra start er en stor trang til at putte børn i kasser. Der blev rynket på næsen, da jeg købte min søn en dukke, og han er automatisk blevet omtalt som ‘pigen’, hvis han har spankuleret rundt med sin dukkevogn eller været på legepladsen iført sit lavendelfarvede termosæt. Det har undret mig, for (hvorfor) er det særligt forbeholdt piger at lege omsorgslege eller gå med tøj i særlige farver? Det har virkelig tydeliggjort for mig, hvor snævre rammer, der er for børn og køn, og hvor tidligt, de præges af heteronormen.

For at udfordre heteronormen, bør vi aktivt tage stilling til, hvad vi viser og lærer vores børn. Her kan kulturen og særligt børnelitteraturen være med til at vise alternativer og være modvægt til den store indflydelse fra heteronormen.

Nordisk børnelitteratur dengang og nu

Den nordiske børnelitteraturs tradition med at bryde med normer og konventioner strækker sig helt tilbage til 1800-tallet med H.C. Andersens eventyr. Med temaer som f.eks. døden vækkede han anstød hos anmelderne, der mente, at det var decideret skadelig læsning for børn. Hidtil var formålet med børnelitteraturen, at den skulle bidrage til dannelsen af en harmonisk og oplyst borger, og fortællingerne skulle have dydige karakterer, så børnene kunne lære, hvad der var ordentlig opførsel. Dermed prægede H.C. Andersen forestillingen om, hvad der er passende form og indhold i børnelitteraturen.

En helt central forfatter inden for nordisk børnelitteratur er Astrid Lindgren, der med sin litteratur udfordrede normer for, hvordan børn bør opføre sig. Samtidig har flere af hendes bøger et normkritisk blik på borgerskabet og familieformer. Dermed var Lindgren med til at påvirke og ændre formålet med børnelitteraturen ved at fjerne det moraliserende aspekt, hvilket i høj grad har præget eftertiden for den nordiske børnelitteratur.  Tilsvarende eksempel ser vi i danske Ole Lund Kirkegaard. Fælles for Kirkegaard og Lindgren er børneperspektivet, der ofte medfører, at fortællingerne får et implicit humoristisk aspekt og muliggør identifikation hos børn. Det er altså litteratur til børnene, på børnenes præmisser.

De aktuelle bøger med fokus på bl.a. køn har en forbindelse til forfattere som svensk-finske Tove Jansson, der med sine bøger om Mumi-troldende (1945-1971) skildrer væsener, der adskiller sig fra en binær kønsforståelse og bryder med kønsroller og -stereotyper. Danske Karin Michaëlis (1872-1950) og Estrid Ott (1900-1967), skildrede begge selvstændige kvinder, og ligeledes har Lindgrens skildringer af stærke pigebørn også en indflydelse på samtidens skildring af piger.

I nyere tid ser vi med svenske Per Gustavssons Prinsesse-bøger (2003-13) et forsøg på et opgør med stereotypen om den passive prinsesse, hvor prinsesserne tildeles selvstændighed og handlekraft. Ligeledes er der i danske Renée Toft Simonsens Karla-bøger (2003-11) et opgør med kønsroller i forhold til piger.

Der har generelt været en stor udvikling af børnebøger med karakterer, som er piger, der skildres som stærke individer med stort gåpåmod. Dette relevante opgør med en stereotyp kan ses som en afspejling af, at den tidligere største feministiske kamp var pigers og kvinders ligestilling med drenge og mænd, og ved at lave karakterer med de traditionelt set maskuline karaktertræk, så repræsenterer bøgerne et brud med en norm om, at piger er passive og afhængige af hjælp fra drenge og mænd. Dette er væsentligt, men der er også behov for børnelitteratur, der bryder mere generelt med det binære kønsbegreb.

Den svenske børnelitteratur har i særdeleshed udviklet sig i en mangfoldig retning, når det kommer til at bryde med normer. Flere forlag er dedikeret til at udgive bøger, der bryder med normer, bl.a. forlagene Olika og Sagolikt. På Olika.nu inddeles bøgerne i alder og i temaer, bl.a. temaet ‘Hen og personer som ikke kønnes’. Her er der en række bøger, der har karakterer, der omtales som eksempelvis ‘hen’ uden at det nødvendigvis er omdrejningspunktet for handlingen.

Med bøger, der forholder sig normkritisk til køn og kønsudtryk, kan vi vise børn, at der er mange måder at udtrykke sig på – uafhængigt af køn. De kan tilbyde et alternativ til heteronormen og starte samtale og refleksion. For repræsentation er vigtig, og voksne har et ansvar for at vise og normalisere forskellige kønsidentiteter og -udtryk, så det fremstår mindre anderledes.

Anbefalinger

Her har jeg samlet en liste over nyere værker, som bryder med normer om køn og kønsidentitet i en eller anden grad.

• Alle os i vores hus (2020) er skabt af forlaget Alle os.

• Bare numser i svømmehallen (2020) af forfatter Annika Leone og illustrator Bettina Johansson.

• En fin sten (2020) af forfatter Anne Sofie Allermann og illustrator Anna Margrethe Kjærgaard.

• Gæt hvad jeg er (2017) af forfatter og illustrator Mio Mahl.

• Mormor og mormor (2020) af forfatter Rebecca Bach-Lauritsen og illustrator Charlotte Pardi.

• Nour og Nora fejrer eid (2020) af forfatter Camilla Kaj Paulsen og illustrator Pauline Drasbæk.

• Se – bøgerne af forfatter Åse Mendel-Hartvig og illustrator Marija Hurme (pegebøger til de mindste).

 

 

---

Om baggrunden for artiklen

Artiklen er skrevet på baggrund af Cecilie Mørk Thomsens speciale Hinsides kønsdikotomien: En komparativ analyse af udvalgt dansk børnelitteraturs potentiale. Ønsker du at læse specialet, er du velkommen til at kontakte Cecilie Mørk Thomsen på c.moerkthomsen@gmail.com.

---