Nyhed Foto: Morten Holtum 21 februar, 2022
Foto: Morten Holtum

Nyhed: Cykelmyggens ‘far’ er død

Nekrolog




Tusindkunstneren Flemming Quist Møller, der kunne tegne, skrive og spille på tromme døde den 31. januar 2022 med sine nærmeste omkring sig. Flemming Quist Møller blev 79 år gammel.

“Jeg bliver tit spurgt, hvorfor jeg laver så mange forskellige ting i stedet for bare at holde mig til ét håndværk. Men jeg kan ikke rigtig se forskel på lyd og billede og form og indhold og klyde og congas og musik og erotik. Og det har jeg så prøvet at gøre til en levevej”, fortalte Flemming Quist Møller i et tv-interview fra 1975, som indgår i portrætfilmen Cykkelmyggens far fra 2016 (instr.: Svend Johansen).

Flemming Quist Møller fik sin debut som børnebogsforfatter i 1967 med Cykelmyggen Egon i 1967, som han tegnede og skrev med sin på det tidspunkt fire årige søn, Carl Quist Møller (som også er tegner, forfatter og musiker red.) på skødet. Karakteren blev til, fordi sønnen var blevet stukket af en myg, og Flemming Quist Møller skulle finde en måde at aflede hans opmærksomhed og få ham til at grine – og en cyklende myg i Tour de France-uniform, der vælger en hurtig spurt over at flyve og siden hen ender i let oppecirkus, kan vi vist godt blive enige om, er ret morsomt.

At Flemming Quist Møller er vokset op i et dannet hjem i Taarbæk, hvor særligt verdenslitteraturen kunne samle familien, ses tydeligt i Cykelmyggen Egon, der rummer klare referencer Alice i Eventyrland af Lewis Caroll. 

Animationsfilmen Bennys Badekar fra 1969, som Flemming Quist Møller lavede i samarbejde med instruktør og animator Jannik Hastrup, som han mødte på Bent Barfod Film i 1960-61, er som Cykelmyggen Egon også inspireret af forfatterens indholdsrige barndom. Her er det minderne om som dreng at svømme rundt ude i Øresund og dykke ned til bunden for at studere fiskelivet, der bliver startskuddet for fortællingen om Benny, der ryger ud med badevandet og ender i det store hav blandt realistiske og fantastiske skabninger.

Flemming Quist Møller formåede at skabe fortællinger, som på én måde er bundet op på en bestemt tid – i hvert fald ideologisk og politisk, oftest med den rå og ikke børnevenlige storby som sin scene –  samtidig med, at de har elementer af noget tidløst over sig. Ikke helt ulig de litterære klassikere, Flemming Quist Møller fik læst højt som barn. Dertil har Flemming Quist Møllers bøger fået deres levetid forlænget ved at blive filmatiserede og opsat som teaterforestillinger. Cykelmyggen Egon fik endda en opfølger – og en kæreste – i Cykelmyggen og Dansemyggen.

Foruden Cykelmyggen Egon og Bennys Badekar står Flemming Quist Møller bag kendte børnefortællinger som Snuden fra 1980 og Jungledyret Hugo fra 1989. Med Jungledyret Hugo, der i 1993 blev lavet til en spillefilm, blev Flemming Quist Møller relevant for en ny generation af børn, der op gennem 1990’erne løb efter hinanden i skolegårdene og på fritidshjemmene og truede med sætningen “skal jeg måske tisse på dig med mit dødelige, giftige tis”.

Flemming Quist Møller var en kunstner, som ikke ønskede at tale ind i et vakuum, men at diskutere sin og andres samtid gennem kunst.

Meget fortjent fik Flemming Quist Møller i 2019 – bedre sent end aldrig – tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse for sit bidrag til dansk kultur. I løbet af sit mangeårige virke modtog Flemming Quist Møller derudover en række priser og udmærkelser. Blandt andet modtog han i 2006 Gyldendals Børnebogspris og Kulturministeriets Illustratorpris i 1983, mens han også blev tildelt en Æres-Bodil i 1994 for sine animationsfilm.

“Wulle wulle wap wap”, du er savnet.