Nyhed: Elsket amerikansk forfatter og illustrator er død 91 år gammel
Nekrolog: 5 september 2021

I U.S.A. er Eric Carles billedbøger elsket af børn på tværs af generationer. Hans mest kendte og læste bog, er The Very Hungry Caterpillar (eller Den Sultne Larve Aldrigmæt, som billedbogen kom til at hedde, da den blev oversat til dansk i 2013), der siden sin udgivelse i 1969 har solgt mere end 50 millioner eksemplarer.
“When a fictional caterpillar chomps through one apple, two pears, three plums, four strawberries, five oranges, one piece of chocolate cake, one ice cream cone, one pickle, one slice of Swiss cheese, one slice of salami, one lollipop, one piece of cherry pie, one sausage, one cupcake and one slice of watermelon, it might get a stomach ache. But it might also become the star of one of the best-selling children’s books of all time”, skrev Julia Carmel fra The New York Times i sin nekrolog.
Forfatteren og illustratoren Eric Carle kaldte sig selv for “picture writer” og blandede på fineste vis didaktik med poesi i ord og billeder. Tydelige kendetegn er hans silkepapirscollager og brug af stærke og kontrastfyldte farver samt repetitive tekster, der skaber en rytme, som gør hans bøger meget behagelige at læse højt fra og interessante at lytte til.
Eric Carle døde i sit sommerhus i North Hampton i maj 2021. Han blev 91 år gammel.
Eric Carle har udgivet mere end 70 bøger til børn, der samlet set har solgt over 170 millioner eksemplarer.
Udover The Very Hungry Caterpillar, anbefales Brown Bear Brown Bear What Do You See? og The Grouchy Lady Bug, som kan læses igen og igen.