Internettet med alle dets chatfunktioner og streamingtjenester på mobilen og computeren er efterhånden blevet en fast bestanddel af hverdagen – vi er online døgnet rundt. Men hvad har denne teknologi egentlig gjort ved os om mennesker i vores relation til os selv, vores omgangskreds og vores samfund? Det giver nok sig selv, teknologi som for eksempel mobiltelefonen har knyttet verden tættere sammen og gjort en masse ting lettere i hverdagen. Men kunne man også påstå, at internettet og den teknologiske udvikling også har visse slagsider, som både rammer børn og voksne? Det er spørgsmål som disse den islandske børnebog, Grísafjörður og ungdomsromanen, Blokkin á heimsenda, som begge er nominerede til Nordisk Råds pris for børne- og ungdomslitteratur undersøger. De giver hvert sit bud på, hvordan man som familie og individ kan gøre sig fri af et hverdagsliv, hvor internettet og forbrugskulturen er ved at tage overhånd.

Grísafjörður, skrevet og illustreret af Lóa H. Hjálmtýsdóttir handler om at bryde ud af de faste rammer foran fjernsynet og ind i den virkelige verden. Da tvillingerne, Inga og Baldur, en sommerdag får besøg af deres nabo, Albert, bliver ferieplanerne foran fjernsynet for en stund afbrudt. Albert er trist, fordi han søster er forsvundet, og han aner ikke, hvad han skal stille op, Heldigvis står Inga, Baldur og deres mor klar til at hjælpe den sorgfulde mand, som tager dem på en uventet rejse.

”De små finurligheder og den store farveglæde i illustrationerne fylder Grísafjörður, og bogen fremkalder vigtige spørgsmål om den voksende afstand mellem mennesker, generationer og naboer. Sætter vi os selv for mange grænser, som det er vanskeligt at overskride? Kan det på et tidspunkt være gavnligt at få uventet besøg? Det bliver en nænsom diskussion om isolation og ensomhed, som kan plage både den yngre og den ældre generation, men viser også veje til at møde denne trussel med hjertevarme og kærlighed. Fortællingen rummer en appel til gruppen af læsere om at bekymre sig om andre mennesker, selv om man har meget mere lyst til at slappe af til tegnefilm.”, står der blandt andet i motivationen for indstillingen.

Lóa H. Hjálmtýsdóttir er uddannet billedkunstner og Grísafjörður er hendes første børnebog.

I Arndís Þórarinsdóttir og Hulda Sigrún Bjarnadóttirs Blokkin á heimsenda går det anderledes voldsomt for sig. Som konsekvens af forældrenes økologiske samvittighedsnag og børnenes daglige (over)forbrug af internet og onlinetilstedeværelse beslutter familien, bestående af far, mor, pigen Dröfn og hendes bror, Ingó, at flytte ud til farmoren, som bor på en afsides ø. Her skal de to internetvante søskende lære om hvad det vil sige at arbejde og ofre for fællesskabet, og at alting ikke bare sker af sig selv.

På trods af det seriøse emne, bliver det i indstillingsbeskrivelsen pointeret, at ”selv om diskussionsemnerne i Blokkin á heimsenda er højpolitiske – naturbeskyttelse, samfund og regeringsform – ses fortællingen helt og holdent fra børns synspunkt. Forfatterne sammenfletter humor og idérigdom i en original fortælling, som i sig rummer kritik af forbrugersamfundet og dets overflod. Dette budskab kommer dog aldrig til at tynge fortællingen, for legen og glæden skinner hele tiden igennem. Bogen handler også om oprør: børns oprør mod deres forældre, oprøret mod samfundets nyttetænkning, og oprøret fra dem, som længes efter noget andet end det, samfundet tildeler dem”.