Nyhed: Har du hørt om bogen, der ikke ville læses? Godt.

Bog: 25 oktober 2021

Forfatterportræt af David Sundin. Foto: Stefan Tell
Forfatterportræt af David Sundin. Foto: Stefan Tell



“Der var engang et barn, som ikke kunne sove. Så spurgte barnet en voksen, om den måske ville læse en bog. Den voksne sagde: “Selvfølgelig vil jeg det!”. Det skulle den voksne ikke have gjort. For barnet fandt en meget speciel bog, der ikke ville læses, og som gjorde alt, hvad den kunne, for ikke at blive det. Og eventyret om den bog, begynder nu”

Sådan starter David Sundins (med de mange jobtitler i sit cv) billedbog, Bogen der ikke ville læses, som er netop er udkommet på forlaget Gutkind. I forfatterens hjemland, Sverige er Bogen, der ikke ville læses den bedst sælgende bog i 2020 med mere end 80.000 solgte eksemplarer i løbet af de første måneder. Og den klarer sig også godt udenfor landets grænser, så godt, at den er blevet et internationalt fænomen. Ret godt skuldret af en debutant, der debuterer med en på mange måder usædvanlig bog, der forvandler sig til et rat, får vinger, bytter om på bogstaverne og sågar sætter ild til sig selv!

Som forlaget Gutkind skriver i deres pressemeddelelse, er Bogen, der ikke ville læses “en hyldest til det samvær, der opstår mellem børn og voksne ved sengetid – en invitation til fjol og grin, når de i fællesskab skal prøve at få styr på den genstridige bog.”.

Vi på TENTA glæder os til at følge med på bogen og forfatterens rejse og ønsker bogens læsere held og lykke!