Når Nordisk Råds pris for børne- og ungdomslitteratur den 2. november i år bliver uddelt i København, er alle de nordiske lande og sprogområder er repræsenteret blandt de nominerede. Det betyder, at det også de små sprogområder som det samiske, grønlandske og færøske også er at finde blandt de nominerede. Men selvom disse kan betegnes som mindretalssprog, sprudler deres litteratur alligevel af fortælleglæde, eventyr og store problemstillinger.

I samiske Jođašeaddji Násti, skrevet og illustreret af Kirste Paltto og Laila Labba møder vi brødrene Ritni og Urbán. Da de en dag støder på en grønklædt dreng, som inviterer dem med en himmelrejse ud i verdensrummet, starter eventyret. På rejsen møder de bl.a. en ensom trold, som ønsker at tage drengene til sig, som sine egne. De må derfor gøre brug af både klogskab og opfindsomhed for at navigere i verdensrummet og komme sikkert hjem igen.

”Teksten lægger vægt på selvstændighed som en grundlæggende værdi. Illustratoren tager os med ind i en spændende verden. Illustrationerne fremhæver blandt andet troldens forskellige ansigtsudtryk med forskellige grønne nuancer. Teksten henvender sig til børn på 8-13 år, både når det gælder indhold, sprog og form. Sproget er smukt, poetisk og farverigt”, står der bl.a. andet i nomineringen.

Jođašeaddji Násti betyder ”rejsende stjerne”, og er en fortsættelse til Luohtojávrri oainnáhusat, (“Oplevelserne ved Luohtojávri”).

I den grønlandske billedbog, Aima Qaqqap Arnaalu – tegnet og fortalt af Bolatta Silis-Høegh, skal vi også på eventyr. På vej hjem fra skole beslutter de to veninder, Aima og Mathilda sig for at afvige fra den sædvanlige rute. De vil på eventyr, og ender med at besøge Fjeldets Moder. Netop barnets trang til at udforske verden og stå på egne ben bliver af udvælgelseskomitéen, som består af medlemmer fra alle de nordiske lande, fremhævet som noget helt særligt ved Aima Qaqqap Arnaalu.

”Aima Qaqqap Arnaalu er en dejlig billedbog for de 4-8-årige, som kan identificere sig med trangen til at være på egen hånd, gyset ved at gøre noget lidt forbudt og nydelsen ved at blive forkælet hos farmor og fuldstændig glemme tiden. Illustrationerne er en blanding af akvarel, foto og collage, og det skæve visuelle udtryk passer godt til tekstens sproglige finurligheder”.

Bolatta Silis-Høeghs billedbog findes også i en dansk oversættelse – Aima møder Fjeldets Moder, hedder den.

Den færøske ungdomsroman, Sum rótskot, skrevet af Marjun Syderbø Kjelnæs taler ind i genren af klimalitteratur for børn. Historien fortæller om Fríða, en forsigtig og indadvendt pige og hendes venners kamp for klimaet. Da Fríða en dag genfinder sin gamle barndomsvinde, Miriam, tager tingene fart. Miriam er udadvendt og har masser af gåpåmod, men lider også af cystisk fibrose. Sammen med vennerne Pax og Steffan kaster de to piger sig med stor iver ind i klimakampen. Bogen handler dog også om meget andet end klima, bemærker udvælgelseskomitéen:
”Det er historien om det, som optager mennesker – både voksne og unge – i dag. Det er en bog om, hvordan ungdommen navigerer i en verden med udfordringer, og den tematiserer emner som klimaforandringer, skærmbrug, alkoholmisbrug og sorg, samt store og komplekse emner, som har med identitet, seksualitet, videnskab og tro at gøre. De fire unge mennesker gør en indsats. De tager sagen i egne hænder. Det får dog konsekvenser, som fører dem ud i et dilemma: Hvor langt er vi villige til at gå for at redde verdenssituationen?”