“Det allervigtigste, når man skriver til børn, er…”: 

Ikke at undervurdere sine læsere. Nogle mener, det er nødvendigt “at skrive ned til børn”, altså at fordumme eller forenkle sin tekst. Per Højholt har sagt, at børnelitteratur aldrig kan være kunst af samme grund. Men det er min erfaring, at voksne forfattere, der forsøger at tale ned til børn, ender med at fremstå dummere end deres læsere. Og så er det vigtigt at være taknemmelig over at have have en læserskare, der besidder så mægtig en fantasi, at de kan “bygge et sagoslott af ynkelige små byggesten” for at citere Astrid Lindgren.

Hvilken bog eller hvilket forfatterskab har haft størst betydning for dig? 

Der er mange, og det ændrer sig hele tiden. Alice i Eventyrland genlæser jeg ofte, og Ursula K. Le Guin, Kurt Vonnegut og George Orwells forfatterskaber er inspirerende.

Hvorfor skriver du? 

Det findes der mange svar på. Et af dem er, at det er magisk at se en historie dukke frem på det hvide papir, kravle ind i verden og blive virkelig. Ikke bare én gang, men lige så mange gange som den den møder en læser. Det at skrive er tæt beslægtet med at læse, det er en måde at rejse på. Jeg bliver ofte overrasket over, hvor teksten fører mig hen, når jeg arbejder på den. Den har sit eget liv, som jeg kun delvist er herre over.

Du har skrevet bogserien “Den Rustne Verden”, som er en slags klima-dystopi, hvor fremtidens Danmark er ødelagt af forurening og korruption. Kan man kalde det at skrive bøgerne for et aktivistisk projekt? Hvad håbede du at forandre med dem?

Den Rustne Verden er ikke et aktivistisk projekt, men bøgerne er en fremtidsfortælling om vores verden, så der er mange tråde til nutiden, spejlninger af vores tid, fremskrivninger og små fordrejninger af ting, der foregår nu, herunder forureningen af vores planet. Men også spøgsmålet om, hvor magten ligger i et samfund er centralt i bøgerne, og lige dér har jeg ikke skulle fremskrive særligt meget. Allerede nu er der en balance, der er ved at tippe. For eksempel havde vi for 60 år siden et rumkapløb mellem to supermagter, i dag har vi et mellem tre superrige virksomhedsejere (Musk, Branson og Bezos).

Med Greta Thunbergs Fridays for Future, har nutidens unge startet et verdensomspændende klimaoprør. Er der noget, denne generation gør anderledes end tidligere generationer? Tror du, de kan få reel indflydelse?

Måske er nutidens politiske landskab blevet mere åbenlys idiotisk end tidligere, og måske er de unge ved at blive mere resistente overfor al den slangeolie og nysprog, de bliver udsat for i medierne, og derfor sværere at løbe om hjørner med. Det håber jeg.

Er du optimistisk eller pessimistisk på planetens vejne? Tror du, det går som i dine bøger, eller kan vi vende udviklingen, inden det kommer så langt ud? Hvad skal vi i så fald gøre?

Planeten kommer til at overleve menneskene. Men jeg håber og tror også på, at vores børn og børnebørn vil være her om halvtreds år. De kommer til at leve mindre luksuriøst, end vi gør i den vestlige del af verden nu, men de vil også have en langt bedre forståelse af deres plads på jorden end os. Jeg tror, at de vil se tilbage på vores tid som dekadencens tidsalder, præget af epidemisk selvoptagethed, overforbrug og kortsigtede løsninger.

Biografi

Adam O. er forfatter og tegner. I 2019 udkom det første bind i Adam O.’s børnebogs-trilogi Den Rustne Verden – Flugten fra Danmark. Samme år fulgte bind 2, Motorhjerte, og for bind 3, Ukrudt modtog Adam O. Kulturministeriets Forfatterpris 2020 for hvilken han desuden også nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Dertil er han i øjeblikket aktuel med billedbogs-trilogien, Den Store Tonni2Ton, hvoraf den første historie i serien udkom i 2016. Adam O. debuterede i 2011 med tegneserien, Ruiner på Forlaget Fahrenheit. Sideløbende med sit forfattervirke er Adam O. hustegner for hjemløseavisen Hus Forbi.

Adam O. blev inviteret til illustratorstafetten af Zakiya Ajmi, som har formuleret interviewets tre sidste spørgsmål.

Adam O. sender forfatter-depechen videre til Søren Jessen.

Tidligere deltagere i forfatterstafetten:

#1: Zakiya Ajmi