Illustratorstafetten #3: Sofie Louise Dam

Sofie Louise Dam fortæller om sin proces fra papir til skærm, og om projekter hun vil kaste sig ud i, hvis penge ikke var en faktor.

Depeche: 31 januar, 2022

Foto: Jacky Su


Af Mille Højerslev Signe Parkins


“Det allervigtigste, når man tegner til børn, er…”:

… det samme, som når man tegner til voksne? Jeg har ikke selv børn og kender ikke så mange. Men jeg føler mig selv som et barn, så jeg tegner ting, jeg selv synes er sjove og flotte og spændende. Jeg kan også godt lide at omgive mig med ting fra min barndom og er sentimentalt anlagt. Min humor er grundlagt med Bamse og Kylling, og min farvesmag har jeg fra de millioner Anders And-blade, jeg læste som barn.

Hvad eller hvilken anden kunstner har inspireret dig mest i forhold til udviklingen af dit eget visuelle udtryk?

På grund af mine forældres kunst-interesse er jeg tidligt i livet kommet meget på museer og har oplevet klassisk og moderne billedkunst. Jeg har stærke minder fra børnehuset på Louisiana. Et tegnekursus min mor sendte mig på i Helsingør, da jeg var barn, introducerede mig til blind- og observationstegning og det der med ”at tegne er at se”. Og utallige croquis-sessioner på The Drawing Academy i Viborg har sat sine spor. Tegning har måske meget været et håndværk, jeg gerne ville lære, og jeg er først senere blevet mere fokuseret på ”stil” eller stemme. Oscar Schlemmers Triadische Ballet og Mary Blairs illustrationer har helt klart påvirket mit formsprog i min studietid. I lang tid har tegneserieskaberen Jillian Tamakis bløde karakterer fyldt meget. Og folkekunst – broderi, patchwork, tatoveringer etc. – har jeg også interesseret mig for i nogen tid.

Hvorfor tegner du?

Det er mit sprog, og det er det eneste, jeg er god til. Sådan har jeg i hvert fald tit fortalt mig selv. Som barn var jeg genert, og det har taget mig lang tid at få venner og vise, hvem jeg var. Når jeg kunne putte en tegning foran mig, talte den for mig, og har været med til at skabe forbindelser til andre. Hver dag glæder jeg mig over at have et håndværk og udtrykke mig gennem det.

Hvordan er din arbejdsgang? Hvor meget af dit arbejde foregår digitalt og hvor meget analogt?

Når jeg bliver stillet en illustrationsopgave, finder jeg et stykke papir og tegneredskab. Jeg tænker med blyanten på papiret. Hurtigt og ”grimt”. Nogle gange dukker en figur eller ting frem, jeg godt kan lide. Så det hele starter analogt.

Derfra skitser jeg på computeren, og det hænger meget sammen med det kommercielle aspekt: Deadlines, feedback, økonomien… Rettelser er nemmere i Photoshop. Jeg synes, det er en velsignelse og en forbandelse at gøre sit håndværk til sit levegrundlag. Alt efter opgaven og det udtryk, jeg ønsker, rentegner jeg illustrationen på computeren eller en kombination. Men jeg imiterer for det meste et analogt udtryk, for det er det, jeg kan lide at se på. Jeg kunne godt tænke mig at mestre analoge materialer, så jeg ikke behøver computeren så meget. Eller, inspireret af dit arbejde, Signe, at turde omfavne fejlene og materialernes egen vilje.

Hvis du ikke skulle bekymre dig om tid eller penge, hvilket projekt ville du så lave?

Jeg ville helt klart lave en bog, men hvilken bog, det er spørgsmålet. I mit professionelle liv har de længere projekter udelukkende været lavet sammen med forfattere. Jeg elsker samarbejder og det, de giver til et projekt, men jeg drømmer også om at lave en bog helt selv. Skrive og tegne og måske især, hvis tid og penge ikke var en faktor, fordi skriveprocessen er lang og hård for mig. Hvis jeg ikke havde en redaktør, der sad og ventede på et manuskript, de kunne læse igennem, kunne jeg også tegne mig ud af nogle af udfordringerne. Jeg elsker tegneseriebiografier som Ulli Lusts bøger, Keiler Roberts og Julie Doucet.

Du er en meget dygtig frihåndstegner. Der er noget rundt og venligt over din linjeføring, som jeg er betaget af. Jeg er særligt vild med dine skitser. Kunne du forestille dig at lave et projekt, hvor du udelukkende arbejder med streg og linje?

Ih tusind tak, Signe. Jeg er selv rigtig glad for mine stregtegninger og den måde, jeg tegner på, uden undertegning eller et klart mål i sigte. Jeg synes ikke, jeg har haft et større projekt, hvor jeg kunne se den slags tegninger gøre sig godt. Da jeg blev færdig med min uddannelse i 2017, var jeg nok ret ængstelig og desperat efter at leve af at tegne. Og derfor arbejdede jeg hårdt på at få tingene til at være farverige og sprudlende, og jeg sugede til mig og efterlignede mine idolers arbejde for at blive bedre og bedre til at formgive. Altså, jeg fortsatte ligesom i studere-stilen, hvor man altid prøver at overgå sig selv og skubbe egne grænser. Det ville være en anden slags grænse at skubbe til at lave en bog, der var fuld af ”skitser”. Det kunne jeg godt forestille mig.

 


 

Biografi

Sofie Louise Dam (f. 1992) er uddannet i grafisk fortælling fra The Animation Workshop. Siden sin dimission i 2017 har hun tegnet tegneserier og billedbøger, blandt andet for Gyldendal, Alinea og Chronicle Books.

Instagram: @sofielouisedam

 


 

Sofie Louise Dam blev inviteret til illustratorstafetten af Signe Parkins, som har formuleret interviewets tre sidste spørgsmål.

Sofie Louise Dam sender illustrator-depechen videre til Simon Bukhave.

 


 

Tidligere deltagere i illustratorstafetten:

1#: Jan Oksbøl Callesen

2#: Signe Parkins