I bogen følger vi barnet Chino i løbet af en helt almindelig dag i Lagos, Nigeria, hvor hun udforsker sin mors sovetørklæde. På legende vis undersøger hun, hvordan det føles, ser ud, og hun bruger det i lege med bamsen Ninus. Chino gemmer sig for sin far bag tørklædet, suser rundt med tørklædet i haven med sin bedstefar og får bundet tørklædet om sit hoved af sin bedstemor: “Nu ligner du mor på en prik!”, siger bedstemoren. Chino får lov til at beholde tørklædet på under aftensmaden, hvor hun smager lidt på de forskellige grøntsager. Til slut får mor sit tørklæde tilbage, for nu er det sengetid.

Mors sovetørklæde skildrer hverdagslivet og hylder og normaliserer brug af sovetørklæde, som mange kvinder som Chinos mor – og forfatteren selv – bærer om natten for at holde deres afrohår blødt og rart. Det er en glad fortælling om et barns forhold til sin mor, inspireret af Adichies eget familieliv og skrevet som en kærlighedserklæring til forfatterens egen datter. Som forlaget beskriver, væves små finurligheder ved familielivet sammen til en fejring af kærlighed på tværs af generationer, det stærke mor-datterforhold og hverdagens små glæder.

Illustrationerne af Joelle Avelino er farverige og frydefulde. Stærke og klare farver fra hele farvepaletten anvendes. På hver opslag ses det lysegrønne tørklæde med blå og røde cirkler på. Derudover er varme nuancer af lilla, orange, gul og lyserød særligt dominerende. Tekst og billede spiller sammen, når Chino eksempelvis trækker tørklædet af morens hoved. Tørklædet bølger i luften imellem dem, og ordene: “Det siger swuuuuush!” følger tørklædets bevægelse. Ordlyden bruges i illustrationen, hvilket underbygger bogens legesyge udtryk. 

Teksten er simpel og beskrivende, hvilket gør, at bogen også henvender sig til de helt små børn fra ca. 2 år og op. Mors sovetørklæde kan være med til at starte samtaler om alt fra tørklæder, hår, familie og kærlighed, til hvilke grøntsager barnet kan lide.

Mors sovetørklæde er oversat til dansk af kulturjournalist, forfatter og podcastvært Lucia Odoom og udkom den 5. september 2023 på Politikens forlag.

Indlægget Mors sovetørklæde – børnebogsdebut under alias blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.

Bogen omhandler Frø, der ikke har lyst til at være i vandet som de andre dyr og drømmer om at flyve i stedet. Det kaster Frø ud i nogle flyveforsøg, der ikke lykkes, og Frø ender i et træ over mosen, hvor den kan se sine venner svømme rundt nede i vandet. Det får Frø til at vove og slippe grebet i grenen og lave en stor bombe i vandet.

Fri Frø er en fortælling om både angst, drømme, frihed til at vælge selv, viljestyrke, mod og det at overkomme en frygt. Som forlaget fint beskriver det, handler bogen om at “finde sit eget kvæk og finde ud af, hvad man kan og ikke kan, når man er en følsom frø med flyvedrømme.”

Der er meget lidt tekst i Fri Frø, men de ord og sætninger, der er, giver plads til eftertanke og refleksion. Lydord som “kvak” og “bump” blendes ind i illustrationerne og følger frøs bevægelser. Det giver bogen et meget levende udtryk, som også underbygges af, at Frø ikke er afbildet på alle opslag, men i stedet erstattes og følges af de andre frøers blikke. Illustrationerne har en stor betydning for forståelsen og giver mening til bogens få ord. Det er også i illustrationerne, at Frøs følelser kan aflæses.

Fri Frø henvender sig til børn i alderen fra 3-4 år og til de yngre skolebørn. Forlaget har lagt et frit tilgængeligt tal-sammen-materiale omkring bogen ud på deres hjemmeside med mere eller mindre frie opgaver såsom tegneøvelser og refleksionsøvelser. Der er konkrete spørgsmål til handlingen og hovedpersonen Frø, men også mere åbne spørgsmål.

Fri Frø udkom den 18. april på forlaget Gutkind.

Indlægget Fri Frø af Rebecca Bach-Lauritsen og Charlotte Pardi blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.

Bogen består af 30 opslag, som hvert består af et udsagn om, hvad ‘mor’ er, ledsaget af en illustration af et barn og en mor, symboliseret ved et hjerte i skiftende form og størrelse. Illustrationerne er tegnet med blyant i sort og rød og kompletterer det simple sprog med et stemningsfuldt udtryk.

Perspektivet er fra barnet, og herfra kommer der varme udsagn som: “Mor er en bro”, “Mor er en hånd i mørket”, men også mere afmålte udsagn som: “Mor er en bange anelse” og “Mor er  et fremmed land”. I sidstnævnte opslag er mor illustreret som et omvendt og fragmenteret hjerte. Barnet står på et af brudstykkerne, blandt de andre, med vand på alle sider.

I illustrationerne ser vi, at mor kan være henholdsvis tæt på eller langt væk og har en større eller mindre rolle hos barnet. Eksempelvis på opslaget, hvor der står “Mor er det, der er udenom”, hvor barnet afbildes i et badekar, mens der rundtom er et kredsløb af rør og snore med forskellige genstande som tandbørster, kaffe, nøgler og en boremaskine. Under badekarret som barnet sidder i, er mor afbildet som et stort hjerte, der er med til at holde barnet oppe. 

Anderledes er det på opslaget, hvor der står “Mor er den mor, man har”. Her sidder barnet på, hvad der ligner en planet, og kigger længselsfuldt på et mindre hjerte langt væk oppe på himlen. Om mor er langt væk eller tæt på, har mor en betydning.

De mere metaforiske opslag indgyder til eftertænksomhed hos læseren, der kan tillægge udsagnet og illustrationen forskellig mening alt efter dennes specifikke erfaring med det at være mor og/eller barn. De kan læses og ses igen og igen og forstås på nye måder.

Bogen er ifølge forlaget selv en anledningsbog, der er tiltænkt vordende mødre, nuværende mødre, personer der har mistet deres mor, eller som har det nært eller svært med deres mor. Den kan også læses med børn, som har et vist abstraktionsniveau, fra cirka 6 år. Her kan bogen åbne op for en samtale om forskellige typer mødre.

MOR – et brøl, en sang, et suk udkom den 6. april 2022 på forlaget Gutkind.

Indlægget Alt om MOR blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.

Tredje bog i fortællingerne om Nour og Nora (efter Nour og Noras første dag i børnehave (2018) og Nour og Nora fejrer eid (2019)) er en fin historie om glæde, jalousi og venskab.

Nora har en nyhed til sin ven, Nour. Hendes mor skal giftes med sin kæreste Gry. Det igangsætter en samtale om forskellige familieformer, og det viser sig, at flere af vennerne selv har eller kender til familier, der består af noget andet end den traditionelle mor-far-børn-sammensætning.

Glæden over brylluppet fylder meget i fortællingen, men vi får også indblik i Noras jalousi overfor Gry, og frygten for, at hendes mor elsker Gry mere end Nora. Her træder Nour i karakter, da hun straks hjælper Nora med at fortælle hendes mor om Noras følelser af forladthed. Historien bliver dybsindig, da vi får indblik i Nours bekymring i forhold til brylluppet og Nora, når hun ligger i sin seng om aftenen og tankerne kører rundt i hovedet på hende: “Hun glæder sig til brylluppet, men hun er også nervøs. Bliver Nora ked af det igen?”.

Camilla Kaj Paulsen har skrevet og illustreret en bog om kærlighed, og selvom omdrejningspunktet er et bryllup (mellem to kvinder), er det altså i ligeså høj grad en bog om venskab blandt de små. Hvordan er man der for sin ven, der er ked af det?

Selvom det homoseksuelle aspekt ikke omtales synderligt, er det ikke uvæsentligt. Bogen er et godt eksempel på en fortælling, hvor et LGBTQ+ tema indgår, men ikke gøres til centrum for handlingen. I stedet er børnenes tanker og følelser i centrum. Det mærkes ved, at bogen i høj grad er drevet af dialoger mellem børnene, og vi dermed får indblik i deres følelser og perspektiver. Det udtrykkes også i illustrationerne, der er farverige og naive i deres udtryk og leder tankerne hen på collage-teknik ved enkelte elementer.

Bogen henvender sig til børn i alderen 4-8 år og lægger op til en samtale mellem barn og voksen omkring familieformer, følelser af generthed, frygt og glæde samt bryllupstraditioner. Opfordringen til dialogisk læsning underbygges af spørgsmål, som stilles løbende igennem bogen direkte til barnelæseren, som voksenlæseren kan vælge at tage med i læsningen eller ej.

Nour og Nora skal til bryllup udkom den 24. marts 2022 på forlaget Rebel with a Cause.

Indlægget Ny billedbog af Camilla Kaj Paulsen blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.

Dette normbrydende træk ved den nordiske børnelitteratur har været med til at præge opdragelsen af børn og dermed samfundet. Mange børn bliver ansporet til at gå ud i verden som Pippi, der med ukueligt gåpåmod møder nye udfordringer. De senere års identitetspolitiske samtaler har skabt en bevidsthed i samfundet, som ikke før har været så stor. Det afspejler sig i kulturen, og vi ser flere børnebøger, der repræsenterer en bred kønsforståelse – et tema, der har fået mere synlighed i populærkulturen generelt. Selvom dette tema er noget, som har større synlighed i dag, er det en kendsgerning, at LGBTQ+ befolkningen udsættes for diskrimination og hadforbrydelser.

Diskrimination

Undersøgelser fra 2019-2020 viste, at 56% af LGBTQ+ personer oplever diskrimination på baggrund af deres kønsidentitet, og at mange oplever at få tilråb, trusler eller fysisk vold i det offentlige rum, blot fordi de klæder sig, som de ønsker. Derudover viser data, at ensomhed er 5-6 gange mere udbredt hos LGBT+ befolkningen, ligesom at selvmordstanker og-forsøg hos dem er langt mere udbredt end hos den øvrige danske befolkning.

På bevægelsen Lev og lad leves Instagramprofil og på hjemmesiden stophadet.nu har personerne bag samlet et hav af beretninger om, hvad LGBTQ+ personer udsættes for af diskrimination af forskellig karakter. Folk i forskellige aldre, fra forskellige egne af landet, beskriver, hvordan noget som at have neglelak på som mand kan lede til at blive nikket en skalle, og hvordan det at skille sig ud fra mængden betyder ugentlig chikane i det offentlige rum. I skolen, på arbejdspladsen, i sundhedsvæsenet og i det offentlige rum oplever LGBTQ+ befolkningen diskrimination udelukkende på baggrund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Mistrivsel er også blevet konstateret blandt LGBTQ+ børn i rapporten Stop diskrimination i folkeskolen – LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen (2021) udgivet af LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark. Resultaterne af rapporten viste, at 64% af de adspurgte LGBTQ+ elever har selvmordstanker, og de føler sig seks gange så ensomme sammenholdt med den nationale trivselsmåling. Det viser, at der er tale om et strukturelt problem, der skal tages hånd om.

De strukturelle problemer viser sig bl.a. i sproget og i forventningerne til børn. Som mor har jeg oplevet, hvordan der fra start er en stor trang til at putte børn i kasser. Der blev rynket på næsen, da jeg købte min søn en dukke, og han er automatisk blevet omtalt som ‘pigen’, hvis han har spankuleret rundt med sin dukkevogn eller været på legepladsen iført sit lavendelfarvede termosæt. Det har undret mig, for (hvorfor) er det særligt forbeholdt piger at lege omsorgslege eller gå med tøj i særlige farver? Det har virkelig tydeliggjort for mig, hvor snævre rammer, der er for børn og køn, og hvor tidligt, de præges af heteronormen.

For at udfordre heteronormen, bør vi aktivt tage stilling til, hvad vi viser og lærer vores børn. Her kan kulturen og særligt børnelitteraturen være med til at vise alternativer og være modvægt til den store indflydelse fra heteronormen.

Nordisk børnelitteratur dengang og nu

Den nordiske børnelitteraturs tradition med at bryde med normer og konventioner strækker sig helt tilbage til 1800-tallet med H.C. Andersens eventyr. Med temaer som f.eks. døden vækkede han anstød hos anmelderne, der mente, at det var decideret skadelig læsning for børn. Hidtil var formålet med børnelitteraturen, at den skulle bidrage til dannelsen af en harmonisk og oplyst borger, og fortællingerne skulle have dydige karakterer, så børnene kunne lære, hvad der var ordentlig opførsel. Dermed prægede H.C. Andersen forestillingen om, hvad der er passende form og indhold i børnelitteraturen.

En helt central forfatter inden for nordisk børnelitteratur er Astrid Lindgren, der med sin litteratur udfordrede normer for, hvordan børn bør opføre sig. Samtidig har flere af hendes bøger et normkritisk blik på borgerskabet og familieformer. Dermed var Lindgren med til at påvirke og ændre formålet med børnelitteraturen ved at fjerne det moraliserende aspekt, hvilket i høj grad har præget eftertiden for den nordiske børnelitteratur.  Tilsvarende eksempel ser vi i danske Ole Lund Kirkegaard. Fælles for Kirkegaard og Lindgren er børneperspektivet, der ofte medfører, at fortællingerne får et implicit humoristisk aspekt og muliggør identifikation hos børn. Det er altså litteratur til børnene, på børnenes præmisser.

De aktuelle bøger med fokus på bl.a. køn har en forbindelse til forfattere som svensk-finske Tove Jansson, der med sine bøger om Mumi-troldende (1945-1971) skildrer væsener, der adskiller sig fra en binær kønsforståelse og bryder med kønsroller og -stereotyper. Danske Karin Michaëlis (1872-1950) og Estrid Ott (1900-1967), skildrede begge selvstændige kvinder, og ligeledes har Lindgrens skildringer af stærke pigebørn også en indflydelse på samtidens skildring af piger.

I nyere tid ser vi med svenske Per Gustavssons Prinsesse-bøger (2003-13) et forsøg på et opgør med stereotypen om den passive prinsesse, hvor prinsesserne tildeles selvstændighed og handlekraft. Ligeledes er der i danske Renée Toft Simonsens Karla-bøger (2003-11) et opgør med kønsroller i forhold til piger.

Der har generelt været en stor udvikling af børnebøger med karakterer, som er piger, der skildres som stærke individer med stort gåpåmod. Dette relevante opgør med en stereotyp kan ses som en afspejling af, at den tidligere største feministiske kamp var pigers og kvinders ligestilling med drenge og mænd, og ved at lave karakterer med de traditionelt set maskuline karaktertræk, så repræsenterer bøgerne et brud med en norm om, at piger er passive og afhængige af hjælp fra drenge og mænd. Dette er væsentligt, men der er også behov for børnelitteratur, der bryder mere generelt med det binære kønsbegreb.

Den svenske børnelitteratur har i særdeleshed udviklet sig i en mangfoldig retning, når det kommer til at bryde med normer. Flere forlag er dedikeret til at udgive bøger, der bryder med normer, bl.a. forlagene Olika og Sagolikt. På Olika.nu inddeles bøgerne i alder og i temaer, bl.a. temaet ‘Hen og personer som ikke kønnes’. Her er der en række bøger, der har karakterer, der omtales som eksempelvis ‘hen’ uden at det nødvendigvis er omdrejningspunktet for handlingen.

Med bøger, der forholder sig normkritisk til køn og kønsudtryk, kan vi vise børn, at der er mange måder at udtrykke sig på – uafhængigt af køn. De kan tilbyde et alternativ til heteronormen og starte samtale og refleksion. For repræsentation er vigtig, og voksne har et ansvar for at vise og normalisere forskellige kønsidentiteter og -udtryk, så det fremstår mindre anderledes.

Anbefalinger

Her har jeg samlet en liste over nyere værker, som bryder med normer om køn og kønsidentitet i en eller anden grad.

• Alle os i vores hus (2020) er skabt af forlaget Alle os.

• Bare numser i svømmehallen (2020) af forfatter Annika Leone og illustrator Bettina Johansson.

• En fin sten (2020) af forfatter Anne Sofie Allermann og illustrator Anna Margrethe Kjærgaard.

• Gæt hvad jeg er (2017) af forfatter og illustrator Mio Mahl.

• Mormor og mormor (2020) af forfatter Rebecca Bach-Lauritsen og illustrator Charlotte Pardi.

• Nour og Nora fejrer eid (2020) af forfatter Camilla Kaj Paulsen og illustrator Pauline Drasbæk.

• Se – bøgerne af forfatter Åse Mendel-Hartvig og illustrator Marija Hurme (pegebøger til de mindste).

Om baggrunden for artiklen

Artiklen er skrevet på baggrund af Cecilie Mørk Thomsens speciale Hinsides kønsdikotomien: En komparativ analyse af udvalgt dansk børnelitteraturs potentiale. Ønsker du at læse specialet, er du velkommen til at kontakte Cecilie Mørk Thomsen på c.moerkthomsen@gmail.com.

Indlægget Bredere repræsentation af køn i børnelitteraturen blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.