Ikke at undervurdere sine læsere. Nogle mener, det er nødvendigt “at skrive ned til børn”, altså at fordumme eller forenkle sin tekst. Per Højholt har sagt, at børnelitteratur aldrig kan være kunst af samme grund. Men det er min erfaring, at voksne forfattere, der forsøger at tale ned til børn, ender med at fremstå dummere end deres læsere. Og så er det vigtigt at være taknemmelig over at have have en læserskare, der besidder så mægtig en fantasi, at de kan “bygge et sagoslott af ynkelige små byggesten” for at citere Astrid Lindgren.

Hvilken bog eller hvilket forfatterskab har haft størst betydning for dig? 

Der er mange, og det ændrer sig hele tiden. Alice i Eventyrland genlæser jeg ofte, og Ursula K. Le Guin, Kurt Vonnegut og George Orwells forfatterskaber er inspirerende.

Hvorfor skriver du? 

Det findes der mange svar på. Et af dem er, at det er magisk at se en historie dukke frem på det hvide papir, kravle ind i verden og blive virkelig. Ikke bare én gang, men lige så mange gange som den den møder en læser. Det at skrive er tæt beslægtet med at læse, det er en måde at rejse på. Jeg bliver ofte overrasket over, hvor teksten fører mig hen, når jeg arbejder på den. Den har sit eget liv, som jeg kun delvist er herre over.

Du har skrevet bogserien “Den Rustne Verden”, som er en slags klima-dystopi, hvor fremtidens Danmark er ødelagt af forurening og korruption. Kan man kalde det at skrive bøgerne for et aktivistisk projekt? Hvad håbede du at forandre med dem?

Den Rustne Verden er ikke et aktivistisk projekt, men bøgerne er en fremtidsfortælling om vores verden, så der er mange tråde til nutiden, spejlninger af vores tid, fremskrivninger og små fordrejninger af ting, der foregår nu, herunder forureningen af vores planet. Men også spøgsmålet om, hvor magten ligger i et samfund er centralt i bøgerne, og lige dér har jeg ikke skulle fremskrive særligt meget. Allerede nu er der en balance, der er ved at tippe. For eksempel havde vi for 60 år siden et rumkapløb mellem to supermagter, i dag har vi et mellem tre superrige virksomhedsejere (Musk, Branson og Bezos).

Med Greta Thunbergs Fridays for Future, har nutidens unge startet et verdensomspændende klimaoprør. Er der noget, denne generation gør anderledes end tidligere generationer? Tror du, de kan få reel indflydelse?

Måske er nutidens politiske landskab blevet mere åbenlys idiotisk end tidligere, og måske er de unge ved at blive mere resistente overfor al den slangeolie og nysprog, de bliver udsat for i medierne, og derfor sværere at løbe om hjørner med. Det håber jeg.

Er du optimistisk eller pessimistisk på planetens vejne? Tror du, det går som i dine bøger, eller kan vi vende udviklingen, inden det kommer så langt ud? Hvad skal vi i så fald gøre?

Planeten kommer til at overleve menneskene. Men jeg håber og tror også på, at vores børn og børnebørn vil være her om halvtreds år. De kommer til at leve mindre luksuriøst, end vi gør i den vestlige del af verden nu, men de vil også have en langt bedre forståelse af deres plads på jorden end os. Jeg tror, at de vil se tilbage på vores tid som dekadencens tidsalder, præget af epidemisk selvoptagethed, overforbrug og kortsigtede løsninger.

Biografi

Adam O. er forfatter og tegner. I 2019 udkom det første bind i Adam O.’s børnebogs-trilogi Den Rustne Verden – Flugten fra Danmark. Samme år fulgte bind 2, Motorhjerte, og for bind 3, Ukrudt modtog Adam O. Kulturministeriets Forfatterpris 2020 for hvilken han desuden også nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Dertil er han i øjeblikket aktuel med billedbogs-trilogien, Den Store Tonni2Ton, hvoraf den første historie i serien udkom i 2016. Adam O. debuterede i 2011 med tegneserien, Ruiner på Forlaget Fahrenheit. Sideløbende med sit forfattervirke er Adam O. hustegner for hjemløseavisen Hus Forbi.

Adam O. blev inviteret til illustratorstafetten af Zakiya Ajmi, som har formuleret interviewets tre sidste spørgsmål.

Adam O. sender forfatter-depechen videre til Søren Jessen.

Tidligere deltagere i forfatterstafetten:

#1: Zakiya Ajmi

Indlægget Forfatterstafetten #2: Adam O. blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.

“At man gør sig umage. Jeg støder tit på folk, som lader til at tænke, at børn ikke er lige så kloge som voksne, og at det derfor ikke er lige så svært at skrive til børn som til voksne. Eller at ens opgave, når man skriver til børn, er at belære dem om alt det, man ved, fordi man er voksen.

Når jeg skriver til børn, er det meget vigtigt for mig ikke at tale ned til dem. Så vil jeg hellere skrive noget, der måske viser sig at være for svært, for kringlet, eller for mørkt. Men det er nu tit sådan, at det er de voksne læsere, som synes at det jeg skriver er “for voldsomt”, mens den respons jeg får fra mine unge læsere er, at de er glade for at blive taget alvorligt.”

T: Hvilken bog eller hvilket forfatterskab har haft størst betydning for dig?

“Første gang jeg havde oplevelsen af at blive fuldstændigt opslugt af en bog, var da jeg som barn læste Harry Potter. I frikvartererne plagede jeg min lærer, om jeg ikke nok måtte få lov at blive inde i klasseværelset, så jeg kunne sidde alene og læse. Jeg skrev historier i mit kladdehæfte, som handlede om, at jeg og mine venner rejste til Hogwarts, jeg øvede mig i at recitere trylleformularer. Jo længere jeg kom ind i bogen, jo mere blegnede alt det, der var omkring mig. Den virkelige verden føltes mere og mere grå og kunstig, mens bøgerne føltes mere og mere nærværende og levende. Når jeg ikke læste, gik jeg bare og ventede på næste gang, jeg kunne komme til at læse igen. Den oplevelse minder meget om at være forelsket. Jeg får det stadig indimellem sådan, når jeg læser en særligt god bog – og når jeg får det sådan sender jeg altid en kærlig tanke til Harry Potter-bøgerne, fordi de var mine første.”

T: Hvorfor skriver du?

“Fordi jeg ikke kan lade være. Når jeg prøver ikke at skrive, kommer jeg til at gøre det alligevel. Pludselig får jeg en idé, en sætning, et billede, og nærmest uden at jeg selv lægger helt mærke til det, går jeg i gang med en historie. For mig er det at skrive en måde at være i verden på. Det er sådan jeg bearbejder alle de indtryk, jeg tager ind. Det er ligesom at spise eller trække vejret, jeg bliver bare nødt til det.”

Mille Højerslev: Du har skrevet billedbøger og YA-bøger. Er der forskel på måden, du går til selve skriveprocessen og de forskellige målgrupper på?

“Jeg har altid arbejdet meget intuitivt. Jeg ved aldrig hvad mine historier skal ende med, og tit har jeg kun en vag idé om, hvad de egentlig handler om. På et tidspunkt, når det føles som om, teksten er ved at være færdig, træder jeg et skridt tilbage, betragter det på afstand, og prøver at få enderne til at mødes så godt det lader sig gøre.

Det er en metode der virker fint til korte tekster, for eksempel billedbøger og noveller. Men i takt med, at jeg er begyndt at skrive længere og længere tekster, har jeg opdaget, at jeg bliver nødt til at finde en måde at tilrettelægge både teksten og min arbejdsproces. Jeg synes det føles meget klaustrofobisk med for meget struktur, og arbejder stadigvæk på at finde en metode og proces, som både giver mig overblik og mulighed for at gå ind i kaos og tilfældigheden.”

MH: Du skriver på og om følelser, særligt følelsen af anderledeshed. Er der en af dine karakterer, du føler dig særligt forbundet til?

“Jeg føler mig særligt forbundet til dem alle. Fordi jeg skriver på følelser, bruger jeg altid meget af mig selv i mine tekster, og kan se sider af mig selv i alle mine karakterer. Men samtidig føler jeg mig meget fjern fra alle mine karakterer; det har jo været et arbejde at skabe dem, og selvom jeg arbejder intuitivt og følelsesbaseret, er det at opfinde en karakter et teknisk konstruktionsarbejde, måske lidt ligesom at bygge en skulptur, man må sørge for at der er balance, at vægten er ligeligt fordelt, så den ikke vælter og går i stykker. Når jeg skaber karakterer, tager jeg udgangspunkt i ægte følelser og stemninger, jeg kan genkende fra mig selv, men før bogen bliver færdig, er de blevet bearbejdet så meget, at det ikke længere føles som om, de har noget med mig at gøre.”

MH: Foruden dit forfatterskab har du været redaktør på en antologien BRUN (2018), der skulle gøre op med underrepræsentationen af etniske minoriteter i dansk litteratur, og som blev til på baggrund af et debatindlæg, du skrev til Politiken. Føler du, at der er sket en positiv ændring siden, og hvordan sikrer vi, at samtalen føres godt videre?

“I 2017, da jeg skrev debatindlægget i Politiken og vi begyndte arbejdet med antologien BRUN, var underrepræsentation et stort problem, som ingen snakkede om eller lagde mærke til. Christel, som var redaktør på Høst & Søn, og min med-redaktør på BRUN, fortalte, at hun var blevet lidt fornærmet af at læse mit debatindlæg i Politiken, at hun mente, at jeg tog fejl – indtil hun slog op i forlagskataloget og selv kunne se, at der faktisk næsten ikke var nogen bøger om brune børn. Forlægget, som antologiens bidragsydere fik, var meget vagt; de måtte skrive lige hvad de ville. Derfor var det både opløftende og trist at se, hvor meget bogens indlæg endte med at have tilfælles. Der var en meget tydelig rød tråd gennem bogens 13, som handlede om at stå udenfor fællesskabet og kigge ind, at være anderledes. Men så blev bogen jo i sig selv et fællesskab for dem, der havde skrevet den, og for dem, der læste den og følte sig genkendt.

Indenfor de sidste par år er der kommet rigtigt mange af den slags fællesskaber for alle dem, der ikke er en del af majoriteten. Jeg ser også flere og flere børnebøger med brune karakterer – også i hovedrollerne, og også i historier, der ikke udelukkende handler om, hvordan det er at være brun. Så jeg synes, der er en positiv udvikling i gang, som det er vigtigt at støtte op om, f.eks ved at læse de mange nye og gode minoritetsstemmer på den litterære scene.”

Biografi

Zakiya Ajmi skriver bøger til børn, tweens og unge. Hun har bl.a. skrevet ungdomsromanen Vulkan, som er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Hendes bøger handler ofte om vold, grænser og identitet. Hun skriver også teatermanuskripter, og underviser børn og unge i at skrive. Zakiya er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og er udvalgt til “Den unge kunstneriske elite’ af Statens Kunstfond.

Zakiya Ajmi blev inviteret til forfatterrstafetten af Mille Højerslev (redaktør på TENTA), som har formuleret interviewets tre sidste spørgsmål.

Zakiya Ajmi sender forfatter-depechen videre til Adam O.

Indlægget Forfatterstafetten #1: Zakiya Ajmi blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.