Forfatterstafetten #4: Gunvor Ganer Krejberg

I sit forfatterskab bevæger Gunvor Ganer Krejberg sig mellem fantastiske og realistiske universer og fortæller i dette interview om udfordringerne ved de forskellige genrer. Krejberg fortæller også, hvordan det er at sadle om og skifte et fast job ud med en tilværelse som børnebogsforfatter.

Depeche: 7 april, 2022

Foto: Franseska Anette Mortensen


Af Gunvor Ganer Krejberg Søren Jessen


“Det allervigtigste, når man skriver til børn, er…”: 

For et øjeblik at glemme alt om, hvordan det er at være voksen. Jeg bryder mig virkelig ikke om børnelitteratur, hvor det er løftede pegefingre, bedrevidenhed eller moraliseren, der driver værket, som om den voksne forfatter står et vigtigere sted i livet og skal undervise barnet i særlige måder at være menneske på.

Børn er kompetente i deres eget liv, og det skal børnelitteraturen både afspejle og respektere. Faktisk er det så også, hvad god børnelitteratur kan, synes jeg. Den kan være på det sted, hvor barnet er. Udfolde sig med barnets eget blik på verden og netop dét blik, kan alle blive klogere af. Både børn og voksne.

Hvilken bog eller hvilket forfatterskab har haft størst betydning for dig? 

Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte og Cecil Bødkers Silas-bøger bjergtog mig fuldstændig, da jeg mødte dem som barn, og de præsenterede mig for karakterer, som har formet og defineret mit liv, måske i lige så høj grad som nogle af de mennesker jeg har mødt. I mit unge voksenliv dukkede Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl op og mindede mig om, at børnelitteraturen stadig var relevant, også selvom jeg var blevet voksen. Og Skammer-bøgerne ramte mig på et tidspunkt, hvor jeg blev vildt misundelig over, at Kaaberbøl, kunne skabe så intense og levende karakterer. Det vækkede for alvor lysten til at skrive for børn.

Hvorfor skriver du? 

Det helt banale svar lyder: Fordi jeg har historier jeg gerne vil fortælle. Men der er selvfølgelig mere end det. Helt sådan psykologisk så giver det ro i hjernen at skrive, og jeg elsker, når jeg kommer i flow og bare er ét med teksten. Men når det er sagt, så er det også bare et hårdt arbejde ligesom et hvert andet job, der kræver dedikation og vilje. Og den er desværre ikke lige stor hver dag.

Du har skrevet en serie om alfepigen Mirja og dermed skabt et fantastisk univers. Hvad er det fascinerende ved fantastiske universer kontra realistiske historier?

Først og fremmest er jeg selv ret tiltrukket af de fantastiske universer og det eventyrlige – jeg elsker virkelig bare et godt eventyr – men når alt kommer til alt, er det nok mest karakteren og ikke nødvendigvis universet, der optager mig mest. Historierne om Mirja kredser om nogle menneskelige konflikter og udfordringer, som lige så godt kunne udspille sig i en skolegård, men ved at flytte fortællingen ind i et fantastisk univers, får det en mere grundlæggende og evigtgyldig tone, som jeg virkelig godt kan lide. Og så slipper jeg helt banalt for at skulle forholde mig til det sociale liv på mobiltelefonen og via diverse sociale platforme – og det er absolut ikke en uvæsentlig sidegevinst.

Du har også skrevet en realistisk historie – Den som alle ser. Var det sværere at skrive en realistisk historie som den end at skrive bøger, hvor du selv skaber alt?

Faktisk er det ikke noget, jeg har spekuleret så frygteligt meget over. Jeg har det ikke sådan, at jeg ser mig selv som en, der skriver i en bestemt genre. Tværtimod oplever jeg, at det er historien selv, der vælger sin genre. Altså, hvad er det for en genre, der bedst forløser den fortælling, som har bygget sig op. Mirja handler om nogle grundlæggende og evigtgyldige temaer, som passede godt ind i et spændingsforløb og en fantasyverden. Men med historien om, hvordan Anna, der sidder i kørestol, både bliver begrænset af sin egen manglende selvtillid og af andres lave forventninger og misforståede medlidenhed, der udgjorde det realistiske univers det helt rigtige fundament for at forløse netop dén fortælling. Set i bakspejlet har der været flere tråde og detaljer, jeg skulle holde styr på i opbygningen af det fantastiske univers end i det realistiske. Hvis du eksempelvis opfinder en magisk heksering, så er det vigtigt at reglerne for, hvordan den virker, er konsistente hele historien igennem, og det kan godt give lidt udfordringer, hvis man glemmer det undervejs … På den måde er det enklere at sætte scenen i et realistiske univers, hvor lovene og reglerne er velkendte på forhånd, men til gengæld skal man så være tro mod det realistiske, og det kræver også omtanke og research, før det bliver troværdigt. I virkeligheden tror jeg, at enhver genre har sine udfordringer at slås med.

Du har en lang universitetsuddannelse bag dig og har haft forskellige spændende jobs gennem årene, men nu satser du på at skrive børnebøger. Hvorfor egentlig det?

Det er dæleme også et spørgsmål, som jeg af og til stiller mig selv uden at finde et godt svar, og som jævnligt får mig til at tvivle på, om det nu også var klogt. Men tvivlen handler nok i virkeligheden mest om økonomi, for det at skrive giver mig en helt enestående mulighed for hele tiden at beskæftige mig med, hvad det vil sige at være menneske. Og lige dét er jeg voldsomt nysgerrig på. Hvorfor agerer vi som vi gør? Hvad betyder vores relationer, og hvordan fungerer de? At skrive er måske i virkeligheden blevet mit helt eget lille forskningsprojekt, hvor jeg kaster nogle spændende karakterer ind i et fiktivt rum og får lov til at udforske, hvordan de kommunikerer og agerer i forhold til hinanden, blot for at iagttage de interessante fortællinger, der kan komme ud af det. Og hvis netop de fortællinger kan give læseren et rum, hvor de kan spejle og genkende sig selv, så giver det meget mere mening for mig, end hvis jeg sad i en stor virksomhed og brugte min energi på at udpege den kommende kommunikationsstrategi.

 


 

Biografi

Gunvor Ganer Krejberg har bl.a. skrevet fantasyserien om alfepigen Mirja, illustreret af Rebecca Bang Sørensen, hvor andet bind i serien, Mirja 2 – Drømmestenen fik Orlaprisen 2018 i kategorien “Flotteste bog at kigge i”. Gunvor Ganer Krejberg er forperson for Dansk Forfatterforenings Aarhusgruppe og var i perioden 2018-2022 også forperson for Aarhus Kunstråd. Gunvor Ganer Krejberg er oprindeligt cand.mag i Nordisk Sprog og Litteratur med sidefag i Kunsthistorie og har i en lang årrække undervist i Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen i Aarhus.

 


 

Gunvor Ganer Krejberg blev inviteret til illustratorstafetten af Søren Jessen, som har formuleret interviewets to sidste spørgsmål.

Gunvor Ganer Krejberg sender illustrator-depechen videre til TBA.

 


 

Tidligere deltagere i forfatterstafetten:

#1: Zakiya Ajmi

#2: Adam O.

#3: Søren Jessen