11 februar, 2022
Forfatterstafetten #3: Søren Jessen
Søren Jessen fortæller om balancen og grænsen mellem illustration og tekst, hvordan bøger udvider vores horisont, og at han selv har mødt sine historier i virkeligheden.
“Det allervigtigste, når man skriver til børn, er…”:
At fortælle en god historie og være ambitiøs på historiens vegne. Nu er børnelitteratur jo mange ting, og læserens alder har stor betydning for, hvor komplekse ting man kan lave, men uanset hvilken type bog man skriver, så forsøger jeg at udfordre formatet og se, om man kan udvide grænserne for lige præcis den type bøger. Det lykkes ikke altid – slet ikke – men jeg har altid ambitionen. Af og til rækker evnerne bare ikke.
Hvilken bog eller hvilket forfatterskab har haft størst betydning for dig?
Der er mange forskellige svar på det spørgsmål. Jeg læste meget som teenager, og som voksen har der også været nogle forfatterskaber, som har været vildt inspirerende. Som dreng var der dog nogle bøger, som jeg slugte råt fra ende til anden. Det var en lang bogserie, som min far havde gemt fra sin barndom, nemlig Edgar Rice Burroughs bøger om Tarzan. Jeg var vild med dem, og jeg så også den sorthvide tv-serie med Johnny Weissmuller på tysk tv. Når jeg kigger tilbage på de bøger, jeg selv har skrevet, så kan jeg faktisk godt se inspirationen fra Tarzan i flere af dem. Derudover fortalte min morfar mange eventyr og historier af brødrene Grimm. Endnu en stor inspirationskilde, som også kan spores i mine egne bøger.
Hvorfor skriver du?
For at udvide verden. Hver ny bog er et lille univers for sig, men det er også en knopskydning på det kendte univers, og på den måde gør hver ny bog verden en smule større. Den skaber et ukendt sted, som andre kan begiver sig ind i uden at vide, hvad der venter dem. Sådan er det i øvrigt også at skrive. Jeg ved ikke alt, om det jeg skriver, men jeg ved, at når jeg går i gang med en ny historie, så skal jeg i virkeligheden på en opdagelsesrejse, og jeg kan godt lide opdagelsesrejser. Jeg har nok brug for at fare lidt vild indimellem.
Dine første bøger udkom for mere end 30 år siden. Hvordan har dit forhold til dét at skabe historier ændret sig fra dengang til nu?
Min første bog udkom endnu inden jeg selv havde fået mit første barn, så jeg anede sådan set intet om børn – eller om børnebøger. Jeg skrev bare en billedbog, fordi jeg havde lyst til at lave tegninger til en billedbog. Teksten var et nødvendigt onde. Jeg ville også gerne finde ud af, om jeg overhovedet kunne. Og det kunne jeg ikke, ifølge hovedparten af de forlag, jeg sendte manuskriptet til. Bortset fra det ene lille forlag, som godt turde satse lidt på en debutant.
Siden har jeg fået en del mere erfaring – både med børn og børnebøger. Jeg er nok blevet noget bedre og hurtigere til at komme fra det første glimt af en idé til den færdige bog. Men jeg synes stadig, det er lidt af et mirakel, hver gang det lykkes.
Hvordan spiller tekst og tegninger sammen i din arbejdsproces? Tegner du også i startfasen, selvom en bog slutteligt ikke skal have illustrationer?
De spiller meget tæt sammen – når det er en illustreret bog, der er tale om. Ofte kommer tegningerne før teksten, men jeg har ikke én fastlagt procedure. Jeg afprøver mange forskellige ting. Selv når jeg skriver romaner, som jo ikke har tegninger, kan idéen til historien være kommet af et billede, jeg har set for mit indre blik. Det er sket flere gange. Af og til har jeg slet ikke tegnet den tegning, men bare ladet den manifestere sig i ord. Lige i disse år er jeg dog meget optaget af at eksperimentere med samspillet mellem tekst og tegning og har lavet nogle heftigt illustrerede børnebøger, som ligger på grænsen til graphic novels. Her prøver jeg dels at illustrere ting der ikke står i teksten, dels at finde på nye måder at ligesom sprede teksten ud over en side og helt ind i selve illustrationen.
Har du nogensinde oplevet, at en af dine historier, eller elementer fra den, er trådt ud af fiktionen og hilst på dig i virkeligheden?
Ja, det har jeg oplevet flere gange. En sommer, hvor jeg sad og tegnede en rødkælk til en historie, hørte jeg lyde nede fra stuen. Jeg gik derned og opdagede, at der var kommet en rødkælk ind gennem den åbne terrassedør. Den sad i vindueskarmen og gik helt i panik da jeg kom ind, så jeg skyndte mig ud igen og satsede på, at den selv kunne finde ud. Det gjorde den heldigvis. Jeg er bare glad for, at jeg ikke sad og tegnede en elefant den dag.
En anden gang slog jeg i en novelle en drengs dværghamster ihjel. Hamsteren hed Nuggi, ligesom min søns dværghamster. Da min søn læste den trykte bog og kom til historien med Nuggi, blev han lidt vred over, at jeg havde slået Nuggi ihjel. To dage senere døde hans Nuggi. Det tog han mig meget ilde op, og han har ikke læst nogen af mine bøger siden.
Biografi
Søren Jessen er både forfatter og illustrator. Han debuterede i 1990 med en billedbog og har siden skrevet omkring 60 bøger for alle aldre. Forfatterskabet rummer et bredt spektrum af genrer, lige fra billedbøger, ungdomsromaner, tegneserier og graphic novels til romaner for voksne. Han har desuden illustreret en lang række bøger, mest egne titler, men også historier af andre forfattere. Søren Jessen har modtaget adskillige priser for både sine historier og tegninger. De seneste år har han især haft fokus på graphic novels og illustrerede børnebøger med ekstra mange medfortællende illustrationer.
Søren Jessen blev inviteret til illustratorstafetten af Adam O., som har formuleret interviewets to sidste spørgsmål.
Søren Jessen sender illustrator-depechen videre til Gunvor Ganer Krejberg.
Tidligere deltagere i forfatterstafetten: