Nysgerrighed og respekt. Nysgerrig på verden omkring dig og på at udforske og fortælle om det, du ser, og det, der betyder noget for dig. Selv de helt små ting. Respekt for barnet som et menneske er også vigtigt. Respekt for, at de kan tåle og tilmed har brug for at opleve ideer og historier, de ikke nødvendigvis forstår som en voksen ville. Det udvider hjertet og trækker nye spor i hjernen.

TENTA: Hvad eller hvilken anden kunstner har inspireret dig mest i forhold til udviklingen af dit eget visuelle udtryk?

Det ved jeg faktisk ikke. Det er jeg rigtig dårlig til selv at se. Jeg er også dårlig til at kigge på og løfte dem eller det op, som inspirerer mig. Det er noget, jeg først i de seneste år er begyndt at blive opmærksom på og øver mig i at huske. Jeg ved, at jeg elskede bøger af Michael Ende, da jeg var lille, Den uendelige historie, Momo og Den lille drømmespiser. Den sidste, som er en billedbog, både skræmte og fascinerede mig. Jeg ved, jeg drømte uhyggelige drømme om, at den lille drømmespiser var efter mig. Visuelt elskede jeg Sven Nordqvists bøger om Peddersen og Findus, og det er måske også den slags finurlige og farverige illustrator, jeg selv er mest. Men jeg er også vild med Ralph Steadmans rå og beskidte streg. Det er nok det, jeg lige nu arbejder med. At gøre min streg mere rå og ligeglad. Jeg håber ikke, mit visuelle udtryk holder op med at udvikle sig eller forandre sig.

TENTA: Hvorfor tegner du?

Fordi det er en mulighed. Fordi blyanten er et enkelt og tilgængeligt værktøj. Jeg har altid skabt ting ud af min fantasi og digtet historier i leg, ord, stof, maling, mudder, grene og melklister. Jeg har aldrig været og er ikke kræsen med mediet eller værktøjerne. Men vores samfund vil gerne have, at du vælge noget, og at du specialiserer dig, og det var jeg særlig påvirket af, da jeg var yngre. Jeg forestillede mig derfor ikke, at jeg kunne leve af den skabertrang, jeg havde, eller at det var en styrke at elske alle medier. Det var først, da jeg i mine tyvere så elever sidde og tegne ved et besøg på en videregående uddannelse i Odense, at det gik op for mig, at tegner var noget, jeg kunne uddanne sig til, og noget jeg kunne arbejde med, når jeg blev voksen. Hvis jeg havde mødt en keramiker eller lært at væve tidligere i mit liv og set, at man kunne leve af det, var jeg meget muligt endt der. Tegning eller illustration har udover at være muligt at skabe med en kuglepen eller en blyant her og nu den fordel, at det er utrolig alsidigt, og det gør det til et skønt felt for mig at udtrykke mig i. Jeg kan overføre mine motiver til snart sagt alle de medier, jeg elsker, maleri, keramik, hækling osv.

Så jeg vil nok ikke sige, at jeg tegner. Jeg skaber med maling og blyant og tusch, som er de redskaber, jeg har til rådighed. Grunden til, at jeg ikke skaber professionelt i alle medier, selvom jeg har lyst er, at det kræver det tid og tålmodighed og øvelse at mestre de forskellige områder. Derfor er jeg lige nu her i illustration, men måske er jeg et andet sted om 10 år.

Cathrin Peterslund: Meget af dit arbejde er analogt, ofte akvarel, og jeg beundrer den livlighed og varme dine illustrationer har. Vil du beskrive din arbejdsproces fra idé til færdig illustration?

Tak Cathrin! Jeg kæmper meget i min arbejdsprocess. Jeg føler stadig, jeg “går i skole” og hele tiden skal lære noget nyt og endnu ikke har “en måde”, jeg gør tingene på. Så hver gang jeg starter, går jeg lidt i panik og frygter, at jeg ikke har det,, der skal til. Derefter begynder jeg at tegne. Altså jeg tegner på det papir, der er foran mig, hvad end værktøj, der er på mit skrivebord, eller som jeg lige kan mærke, jeg har lyst til at bruge. Helst helt fordomsfrit og uden forventning til resultatet. En slags tøm-hovedet-tegning. Jeg tegner fra noget barnligt inde i mig selv. En lille Zarah, der ikke kan lade være. Hvis det er en historie, jeg skal illustrere, tegner jeg ofte karaktererne, det handler om, først. Flere gange og med forskellige værktøjer. Derefter tegner jeg nogle af de ting, karaktererne støder på. Undervejs mens jeg “bare tegner eller maler” uden et egentlig mål, begynder der at danne sig en idé eller et ønske om, hvordan billederne skal se ud. Det opstår oftest først efter, jeg har lagt tegningerne væk, tit i vrede over, hvor dårligt det hele er. Så begynder jeg på et nyt papir fra en anden vinkel. Måske et storyboard eller farveklatter. Før i tiden ville jeg så lave en skitse og evt. overføre den til akvarelpapir via lysbord for at lave en helt færdig analog tegning. Men det virker ikke rigtig for mig mere. Jeg bliver for bevidst, og min streg bliver stiv og bange. Så jeg har måtte aflære mig selv en løgn om at “rigtige” illustratorer altid laver hele færdige analoge værker, der 1:1 svarer til det, du ser i den færdige billedbog/artikel/website. Så nu forsøger jeg bare at tegne noget, indtil jeg synes, det er færdigt. Nogen gange er det et helt færdigt opslag, andre gange er det enkelte små dele af en tegning, som jeg sætter sammen på computeren til en færdig illustration. Nogen gange er det noget, jeg troede, “bare” var en skitse, men som viste sig at være det helt perfekte for at gøre min idé og illustration færdig. Det kan være svært for mig at huske, at der ikke er en rigtig og forkert måde skabe på, når jeg er i proces. Derfor har jeg en seddel hængende på min tegnestue: “No right, No wrong, Only Art “.

CP: Du har nogle meget genkendelige karakter-designs, og du laver tit dyre-karakterer. Hvordan opstår dine idéer til dem?

Jeg fik læst fabler som barn. Mange fabler føles det som. Og så legede jeg meget og længe alene med mine mange bamser. Det var mit frirum. Måske har det været med til, at jeg synes, det er sjovt at portrættere mennesker som dyr eller dyr med mennskelige egenskaber? Jeg har ikke tænkt over det før nu.

Mine designs er et sammensurium af, hvad jeg er inspireret af og min manglende evne til at “tegne efter”. Jeg har haft mine årtier med at tegne efter andres designs og stil, hvilket er en fantastisk måde at oparbejde et “orddforråd” som tegner på. Jeg har også tegnet i virksomheder, hvor kunden ville have den og den tegnestil, som jeg så skulle efterligne. Det var jeg ikke udpræget god til, og jeg drømte inderst inde om, at de valgte “min stil”. Jeg brugte derfor år på at afsøge alle mulige stilarter og redskaber ved at tegne monstre i alle afskygninger, som var det, der kom ud af min hånd, når jeg ikke tænkte. Over tid har jeg nu stykket en værktøjskasse frem med karakterdele, som jeg kan tage ud og bruge, når jeg synes, det passer. Det betyder, at jeg ikke skal tænke, når jeg tegner mine egne karakterer, og at jeg bare kan lade blyanten/sindet/musen vælge, hvad der kommer ned på papiret. Delene blander sig med musik, farven fra et stykke legetøj, silhuetten af en død bille eller dele af en Gunilla Bergstrøm-karakter og bliver til min karakter. Opgaven er så at blive ved med at udvide værkstøjskassen… For evigt!

CP: Hvilken slags bog ville være en drøm for dig at illustrere?

Min egen. Af andres kunne det være fedt at illustrere en ny historie skrevet af Neil Gaiman
eller en nyfortolkning af Æsops samlede fabler. Uh, jeg ville også gerne illustrere Jimmi og
den kæmpestore fersken eller Den uendelige historie.

Biografi

Zarah Juul (f. 1978) er illustrator og forfatter. Hun er uddannet grafisk designer og animator ved Kunsthåndværkskolen i Odense og har udover forfattergerningen udviklet computerspil og interaktive oplevelser for børn og unge. Siden 2013 Zarah Juul har illustreret flere billedbøger og selv skrevet og illustreret billedbogen Venner fra A til Å, som er udgivet på forlaget Jensen & Dalgaard i 2020.

Zarah Juul blev inviteret til illustratorstafetten af Cathrin Peterslund, som har formuleret interviewets tre sidste spørgsmål.

Zarah Juul sender illustrator-depechen videre til Anna Margrethe Kjærsgaard.

Tidligere deltagere i illustratorstafetten:

1#: Jan Oksbøl Callesen

2#: Signe Parkins

3#: Sofie Louise Dam

4#: Simon Bukhave

5#: Cathrin Peterslund

Indlægget Illustratorstafetten #6 Zarah Juul blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.

…at man selv kan lide det man laver. Jeg prøver så vidt muligt at tegne det, jeg selv synes er sjovt og gøre det til mit eget, selv når det er en opgave med rammer. Tit synes jeg, det hjælper, når jeg formår at slå hjernen fra for en stund og lade min intuition styre blyanten eller pennen, eller hvad jeg nu tegner med – det skaber liv i tegningen. Det kan være svært, når man sidder og forsøger at forestille sig, hvad et barn ville kunne lide at kigge på, men et eller andet sted bliver man vel nødt til at gå ud fra, at hvis man selv synes det man har gang i er godt, så synes børnene det nok også.

T: Hvad eller hvilken anden kunstner har inspireret dig mest i forhold til udviklingen af dit eget visuelle udtryk? 

Der har været rigtig mange, men der er klart nogle ting som er blevet ved med at være ‘til stede’. Da jeg var barn, var jeg meget optaget af film og historier, der foregik i 1800-tallet og jeg var vild med at tegne lange kjoler og hatte med store fjer og lysekroner og den slags. Det er noget, der har fulgt mig ind i mit voksne liv. Inden jeg startede på mit studie blev jeg optaget af surrealisme og var i en lang periode meget inspireret af Dalí og Leonora Carrington. Jeg kiggede på stregtegninger i blæk og silhuette-vignetter i eventyrbøger, og på studiet blev jeg introduceret til The Golden Age of Illustration-perioden. Nogle af mine største inspirationskilder er Edward Gorey og Tove Jansson, hvis arbejde jeg stadig ofte kigger på, når jeg lige har brug for et ‘motivationsboost’.

T: Hvorfor tegner du?

At tegne er der, jeg føler mig allermest tilpas, allermest hjemme, og det har det så vidt jeg kan huske altid været. Jeg kan simpelthen ikke komme på andet jeg har mere lyst til at lave. Tegning er så fedt et redskab, og kan bruges til så mange ting, og jeg bliver håbefuld og glad hver gang jeg ser at det kan gøre en forskel i verden, selv når det bare er af de helt små.

Simon Bukhave: Dine illustrationer har mange detaljer, og på dine sort/hvide tegninger er de fleste områder dækket af mange streger, som giver overfladerne struktur. Hvorfor vælger du tit det meget sirlige og ornamenterede udtryk frem for en mere enkel stil?

Det er nok der min svaghed for den lidt gammeldags, eventyr-inspirerede æstetik spiller en rolle igen. Jeg synes selv det kan være spændende at kigge på illustrationer hvor man kan blive ved med at finde nye små detaljer man ikke lige havde fået øje på til at starte med. Det har jeg altid kunne, og det har sat sit aftryk i mine egne motiver. Og så synes jeg at teksturer kan være gode til at skabe atmosfære i en illustration, især hvis det er en tegning uden farver. Når jeg ikke bruger farver, føles det lidt som at farvelægge kun med sort, og det er en sjov udfordring. Teksturerne bliver ligesom farver i stedet for. Jeg finder også ofte en stor komfort i at fordybe mig i detaljer, især når skitsen er lavet, og jeg er nået til lysbordet og skal tegne den endelige streg. Nogle gange kan min hang til detaljer godt bide mig lidt i halen fordi jeg kan komme til at over-tegne lidt, hvis jeg spacer for meget ud samtidig – så afslappet kan den proces være for mig (selvfølgelig ikke hver gang).

SB: Når jeg kigger på dine illustrationer, fornemmer jeg, at du har nogle inspirationskilder og referencer, som jeg ikke ser hos andre danske tegnere. Kan du fortælle om, hvilke kunstnere du selv kan se, at du er inspireret af?

Kunstnere som Tove Jansson og Edward Gorey er nok dem der tydeligst har sat sit præg på min mest personlige stil, men jeg laver også andre slags illustrationer, f.eks. de 100% digitale i fuld farve, som er i en helt anden boldgade end mine sort/hvide stregtegninger. Eyvind Earles concept art været en stor inspiration for min måde at tegne landskaber på. Jeg vender tit tilbage til Kerascoët’s tegneserier når jeg har brug for ideer til karakter designs, og de sidste par år har jeg fået øjnene op for mange nutidige børnebogsillustratorer, og det har også haft en stor indflydelse på mit digitale arbejde.

SB: Der er mange planter og meget natur i dine illustrationer. Hvad er det, du godt kan lide ved krogede stammer og grene og bark?

Det gør mig ganske enkelt glad at tegne det. Det er så behageligt og nemt, og det synes jeg er en vigtig ting at holde fast i. Jeg elsker når jeg bare nærmest kan læne mig tilbage og tegne træer og planter selvom jeg har gjort det 500 gange før. Når jeg har opgaver for kunder, tegner jeg også mange andre ting, og jeg synes også det er vigtigt at udfordre sig selv. Men når jeg laver mine egne motiver, prints, eller hvad det nu er, så vil jeg tegne det der gør mig glad.  Naturen og dyr er noget af det bedste jeg ved, og når jeg tegner de her ting er det jo også lidt en måde at blive i natur-universet på. Udover det, er jeg jo også utroligt glad for eventyr, og der dukker gamle træer og krogede grene jo bare nærmest op af sig selv.

Bio
Cathrin Peterslund blev i 2017 uddannet i Grafisk Fortælling fra The Animation Workshop i Viborg, og har siden arbejdet med illustration og tegneserier både i Danmark, England og USA. Hun bor i København og er medlem af tegnestuen Kulkælderen på Vesterbro.

Cathrin Peterslund blev inviteret til illustratorstafetten af Simon Bukhave, som har formuleret interviewets tre sidste spørgsmål.

Cathrin Peterslund sender illustrator-depechen videre til Zarah Juul.

Tidligere deltagere i illustratorstafetten:

1#: Jan Oksbøl Callesen

2#: Signe Parkins

3#: Sofie Louise Dam

4#: Simon Bukhave

Indlægget Illustratorstaffetten #5: Catrin Peterslund blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.