… det samme, som når man tegner til voksne? Jeg har ikke selv børn og kender ikke så mange. Men jeg føler mig selv som et barn, så jeg tegner ting, jeg selv synes er sjove og flotte og spændende. Jeg kan også godt lide at omgive mig med ting fra min barndom og er sentimentalt anlagt. Min humor er grundlagt med Bamse og Kylling, og min farvesmag har jeg fra de millioner Anders And-blade, jeg læste som barn.

T: Hvad eller hvilken anden kunstner har inspireret dig mest i forhold til udviklingen af dit eget visuelle udtryk?

På grund af mine forældres kunst-interesse er jeg tidligt i livet kommet meget på museer og har oplevet klassisk og moderne billedkunst. Jeg har stærke minder fra børnehuset på Louisiana. Et tegnekursus min mor sendte mig på i Helsingør, da jeg var barn, introducerede mig til blind- og observationstegning og det der med ”at tegne er at se”. Og utallige croquis-sessioner på The Drawing Academy i Viborg har sat sine spor. Tegning har måske meget været et håndværk, jeg gerne ville lære, og jeg er først senere blevet mere fokuseret på ”stil” eller stemme. Oscar Schlemmers Triadische Ballet og Mary Blairs illustrationer har helt klart påvirket mit formsprog i min studietid. I lang tid har tegneserieskaberen Jillian Tamakis bløde karakterer fyldt meget. Og folkekunst – broderi, patchwork, tatoveringer etc. – har jeg også interesseret mig for i nogen tid.

T: Hvorfor tegner du?

Det er mit sprog, og det er det eneste, jeg er god til. Sådan har jeg i hvert fald tit fortalt mig selv. Som barn var jeg genert, og det har taget mig lang tid at få venner og vise, hvem jeg var. Når jeg kunne putte en tegning foran mig, talte den for mig, og har været med til at skabe forbindelser til andre. Hver dag glæder jeg mig over at have et håndværk og udtrykke mig gennem det.

Signe Parkins: Hvordan er din arbejdsgang? Hvor meget af dit arbejde foregår digitalt og hvor meget analogt?

Når jeg bliver stillet en illustrationsopgave, finder jeg et stykke papir og tegneredskab. Jeg tænker med blyanten på papiret. Hurtigt og ”grimt”. Nogle gange dukker en figur eller ting frem, jeg godt kan lide. Så det hele starter analogt.

Derfra skitser jeg på computeren, og det hænger meget sammen med det kommercielle aspekt: Deadlines, feedback, økonomien… Rettelser er nemmere i Photoshop. Jeg synes, det er en velsignelse og en forbandelse at gøre sit håndværk til sit levegrundlag. Alt efter opgaven og det udtryk, jeg ønsker, rentegner jeg illustrationen på computeren eller en kombination. Men jeg imiterer for det meste et analogt udtryk, for det er det, jeg kan lide at se på. Jeg kunne godt tænke mig at mestre analoge materialer, så jeg ikke behøver computeren så meget. Eller, inspireret af dit arbejde, Signe, at turde omfavne fejlene og materialernes egen vilje.

SP: Hvis du ikke skulle bekymre dig om tid eller penge, hvilket projekt ville du så lave?

Jeg ville helt klart lave en bog, men hvilken bog, det er spørgsmålet. I mit professionelle liv har de længere projekter udelukkende været lavet sammen med forfattere. Jeg elsker samarbejder og det, de giver til et projekt, men jeg drømmer også om at lave en bog helt selv. Skrive og tegne og måske især, hvis tid og penge ikke var en faktor, fordi skriveprocessen er lang og hård for mig. Hvis jeg ikke havde en redaktør, der sad og ventede på et manuskript, de kunne læse igennem, kunne jeg også tegne mig ud af nogle af udfordringerne. Jeg elsker tegneseriebiografier som Ulli Lusts bøger, Keiler Roberts og Julie Doucet.

SP: Du er en meget dygtig frihåndstegner. Der er noget rundt og venligt over din linjeføring, som jeg er betaget af. Jeg er særligt vild med dine skitser. Kunne du forestille dig at lave et projekt, hvor du udelukkende arbejder med streg og linje?

Ih tusind tak, Signe. Jeg er selv rigtig glad for mine stregtegninger og den måde, jeg tegner på, uden undertegning eller et klart mål i sigte. Jeg synes ikke, jeg har haft et større projekt, hvor jeg kunne se den slags tegninger gøre sig godt. Da jeg blev færdig med min uddannelse i 2017, var jeg nok ret ængstelig og desperat efter at leve af at tegne. Og derfor arbejdede jeg hårdt på at få tingene til at være farverige og sprudlende, og jeg sugede til mig og efterlignede mine idolers arbejde for at blive bedre og bedre til at formgive. Altså, jeg fortsatte ligesom i studere-stilen, hvor man altid prøver at overgå sig selv og skubbe egne grænser. Det ville være en anden slags grænse at skubbe til at lave en bog, der var fuld af ”skitser”. Det kunne jeg godt forestille mig.

Biografi

Sofie Louise Dam (f. 1992) er uddannet i grafisk fortælling fra The Animation Workshop. Siden sin dimission i 2017 har hun tegnet tegneserier og billedbøger, blandt andet for Gyldendal, Alinea og Chronicle Books.

Instagram: @sofielouisedam

Sofie Louise Dam blev inviteret til illustratorstafetten af Signe Parkins, som har formuleret interviewets tre sidste spørgsmål.

Sofie Louise Dam sender illustrator-depechen videre til Simon Bukhave.

Tidligere deltagere i illustratorstafetten:

1#: Jan Oksbøl Callesen

2#: Signe Parkins

Indlægget Illustratorstafetten #3: Sofie Louise Dam blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.

Jeg tror, at det vigtigste er, at bruge sin egen menneskelighed når man laver billeder til børn. Figurer og billeder skal være levende og troværdige. For mig er det afgørende, hvor følelsesmæssigt investeret jeg er i en figur, og hvor langt jeg vil gå for at få alle detaljer, former og farver rigtige i et billede. Hvis jeg kan mærke, at en illustration bare er et arbejde, som skal gøres, er der noget galt. Måske kan det ikke aflæses direkte i billedet, men jeg tror alligevel, at et manglende nærvær, lammer figurerne i fortællingen og lægger sig over billedet som en kold tåge eller form for distance. Måske hedder det at gøre sig umage og tage sig tiden. Og bruge sig selv i arbejdet. Det er vigtigste for mig. Og jeg tror, at de samme ting gør sig gældende for billeder og litteratur tiltænkt voksne.

T: Hvad eller hvilken anden kunstner har inspireret dig mest i forhold til  udviklingen af dit eget visuelle udtryk? 

Hvis jeg skal vælge én, så er det nok den engelske illustrator Ralph Steadman, som jeg var vild med da jeg var 16 år. Han fik mig i gang med pen og tusch. I dag synes jeg ikke han er så spændende, men han har uden tvivl været en inspiration og en form for katalysator på et vigtigt tidspunkt i min udvikling. I dag er jeg mere inspireret af forskellige art brut kunstnere, kalkmalerier, hulemalerier, helleristninger. Gammel ægyptisk kunst. I det hele taget tegning og billedskabelse, hvor det virker som om at billedet er lavet af en form for nødvendighed, fremfor et ønske om at lave noget flot.

T: Hvorfor tegner du? 

Jeg har det godt, og jeg føler mig fri når jeg tegner. Det er rart at mestre et håndværk. Og så synes jeg, tegning kan være et godt redskab til at komme tættere på verden og mig selv. Hvis jeg sidder og tegner en plante, kan jeg meget bedre forstå, hvordan den ser ud, fordi mit blik ændrer sig, når jeg tegner. Jeg ser bedre og mere klart. Hvis jeg tegner en figur i en bestemt situation eller følelse, er der også noget som bliver tydeligere for mig. Jeg forbinder mig til verden og mig selv, når jeg tegner, og det kan jeg godt lide.

Jan Oksbøl Callesen: Dine tegninger er altid helstøbte og smukke, og det virker som om, at der ikke er så meget modstand for dig, når du skal igang med en. Du tager ofte udgangspunkt i hvad, der sker omkring dig, og du bruger teknikker, der ikke nødvendigvis kræver meget udstyr. Hvordan starter du en tegning, og hvordan ved du, hvornår den er færdig? 

Jeg er altid i gang med forskellige serier af tegninger og tegner også i min skitsebog løbende. Jeg kan godt lide at være i gang med noget hele tiden, også noget jeg ikke ved, hvad vil udvikle sig til. Nogle tegninger vokser frem af sig selv og andre forsøger jeg at ramme noget jeg har set eller forestillet mig. Jeg elsker at sidde med et stykke hvidt papir og være spændt på, hvad jeg vil ende med at tegne. Hvis jeg arbejder på en bog, går jeg lidt mere struktureret til værks, men jeg forbereder aldrig en hel bog. Jeg har det bedst, når et værk selv får lov til at vokse frem. Hvornår en tegning er færdig, er et godt og svært spørgsmål. Det er en balance, som jeg stadig ikke helt har fundet ud af. En tegning kan nemt tegnes ihjel med for mange detaljer, men nogle gange er det godt. Som hovedregel er det vigtigt, at alt i et billede har en funktion, eller at der er knyttet en betydning til alt. Pynt og dekoration ødelægger tegninger. Og grimme farver. Tegning er forbundet med stor lethed og glæde for mig, men af og til går jeg rasende og deprimeret hjem fra værkstedet på grund af en fejlet tegning.

JOC: Du fortæller meget historie i dine tegninger, både på din blog i gamle dage og i dine bøger og udstillinger. Kunne du forestille dig selv at skrive en børnebog engang? 

Ja, det kunne jeg godt forestille mig. Jeg får løbende idéer og tanker om bogprojekter, jeg godt kunne tænke mig at lave. De fleste små idéer kan vokse sig gode og store, hvis tiden sættes af til det. Så det er en prioritering. Jeg arbejder som billedkunstner og laver udstillinger og kunstbøger, så der er ikke tid til det hele. Jeg er i gang med at illustrere en bog for Zenia Johnson, og jeg har også planlagt en bog mere med Hanne Kvist, så der kommer flere bøger, omend ikke skrevet af mig.

Biografi

Signe Parkins er billedkunstner og illustrator. Hun er uddannet fra Colchester Institute of Fine Art i England og Designskolen i Kolding. Parkins arbejder med forskellige værk- og bogformater og udstiller på gallerier og kulturinstitutioner i Danmark og Norden. Sammen med forfatter Hanne Kvist udgav hun i 2019 billedbogen, Blomsten der elsker mig, for hvilken hun modtog Kulturministeriets Illustratorpris i 2020.

Signe Parkins blev inviteret til illustratorstafetten af Jan Oksbøl Callesen, som har formuleret interviewets to sidste spørgsmål.

Signe Parkins sender illustrator-depechen videre til Sofie Louise Dam.

Tidligere deltagere i illustratorstafetten:

1#: Jan Oksbøl Callesen

Indlægget Illustratorstafetten #2: Signe Parkins blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.