For et øjeblik at glemme alt om, hvordan det er at være voksen. Jeg bryder mig virkelig ikke om børnelitteratur, hvor det er løftede pegefingre, bedrevidenhed eller moraliseren, der driver værket, som om den voksne forfatter står et vigtigere sted i livet og skal undervise barnet i særlige måder at være menneske på.

Børn er kompetente i deres eget liv, og det skal børnelitteraturen både afspejle og respektere. Faktisk er det så også, hvad god børnelitteratur kan, synes jeg. Den kan være på det sted, hvor barnet er. Udfolde sig med barnets eget blik på verden og netop dét blik, kan alle blive klogere af. Både børn og voksne.

Hvilken bog eller hvilket forfatterskab har haft størst betydning for dig? 

Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte og Cecil Bødkers Silas-bøger bjergtog mig fuldstændig, da jeg mødte dem som barn, og de præsenterede mig for karakterer, som har formet og defineret mit liv, måske i lige så høj grad som nogle af de mennesker jeg har mødt. I mit unge voksenliv dukkede Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl op og mindede mig om, at børnelitteraturen stadig var relevant, også selvom jeg var blevet voksen. Og Skammer-bøgerne ramte mig på et tidspunkt, hvor jeg blev vildt misundelig over, at Kaaberbøl, kunne skabe så intense og levende karakterer. Det vækkede for alvor lysten til at skrive for børn.

Hvorfor skriver du? 

Det helt banale svar lyder: Fordi jeg har historier jeg gerne vil fortælle. Men der er selvfølgelig mere end det. Helt sådan psykologisk så giver det ro i hjernen at skrive, og jeg elsker, når jeg kommer i flow og bare er ét med teksten. Men når det er sagt, så er det også bare et hårdt arbejde ligesom et hvert andet job, der kræver dedikation og vilje. Og den er desværre ikke lige stor hver dag.

Du har skrevet en serie om alfepigen Mirja og dermed skabt et fantastisk univers. Hvad er det fascinerende ved fantastiske universer kontra realistiske historier?

Først og fremmest er jeg selv ret tiltrukket af de fantastiske universer og det eventyrlige – jeg elsker virkelig bare et godt eventyr – men når alt kommer til alt, er det nok mest karakteren og ikke nødvendigvis universet, der optager mig mest. Historierne om Mirja kredser om nogle menneskelige konflikter og udfordringer, som lige så godt kunne udspille sig i en skolegård, men ved at flytte fortællingen ind i et fantastisk univers, får det en mere grundlæggende og evigtgyldig tone, som jeg virkelig godt kan lide. Og så slipper jeg helt banalt for at skulle forholde mig til det sociale liv på mobiltelefonen og via diverse sociale platforme – og det er absolut ikke en uvæsentlig sidegevinst.

Du har også skrevet en realistisk historie – Den som alle ser. Var det sværere at skrive en realistisk historie som den end at skrive bøger, hvor du selv skaber alt?

Faktisk er det ikke noget, jeg har spekuleret så frygteligt meget over. Jeg har det ikke sådan, at jeg ser mig selv som en, der skriver i en bestemt genre. Tværtimod oplever jeg, at det er historien selv, der vælger sin genre. Altså, hvad er det for en genre, der bedst forløser den fortælling, som har bygget sig op. Mirja handler om nogle grundlæggende og evigtgyldige temaer, som passede godt ind i et spændingsforløb og en fantasyverden. Men med historien om, hvordan Anna, der sidder i kørestol, både bliver begrænset af sin egen manglende selvtillid og af andres lave forventninger og misforståede medlidenhed, der udgjorde det realistiske univers det helt rigtige fundament for at forløse netop dén fortælling. Set i bakspejlet har der været flere tråde og detaljer, jeg skulle holde styr på i opbygningen af det fantastiske univers end i det realistiske. Hvis du eksempelvis opfinder en magisk heksering, så er det vigtigt at reglerne for, hvordan den virker, er konsistente hele historien igennem, og det kan godt give lidt udfordringer, hvis man glemmer det undervejs … På den måde er det enklere at sætte scenen i et realistiske univers, hvor lovene og reglerne er velkendte på forhånd, men til gengæld skal man så være tro mod det realistiske, og det kræver også omtanke og research, før det bliver troværdigt. I virkeligheden tror jeg, at enhver genre har sine udfordringer at slås med.

Du har en lang universitetsuddannelse bag dig og har haft forskellige spændende jobs gennem årene, men nu satser du på at skrive børnebøger. Hvorfor egentlig det?

Det er dæleme også et spørgsmål, som jeg af og til stiller mig selv uden at finde et godt svar, og som jævnligt får mig til at tvivle på, om det nu også var klogt. Men tvivlen handler nok i virkeligheden mest om økonomi, for det at skrive giver mig en helt enestående mulighed for hele tiden at beskæftige mig med, hvad det vil sige at være menneske. Og lige dét er jeg voldsomt nysgerrig på. Hvorfor agerer vi som vi gør? Hvad betyder vores relationer, og hvordan fungerer de? At skrive er måske i virkeligheden blevet mit helt eget lille forskningsprojekt, hvor jeg kaster nogle spændende karakterer ind i et fiktivt rum og får lov til at udforske, hvordan de kommunikerer og agerer i forhold til hinanden, blot for at iagttage de interessante fortællinger, der kan komme ud af det. Og hvis netop de fortællinger kan give læseren et rum, hvor de kan spejle og genkende sig selv, så giver det meget mere mening for mig, end hvis jeg sad i en stor virksomhed og brugte min energi på at udpege den kommende kommunikationsstrategi.

Biografi

Gunvor Ganer Krejberg har bl.a. skrevet fantasyserien om alfepigen Mirja, illustreret af Rebecca Bang Sørensen, hvor andet bind i serien, Mirja 2 – Drømmestenen fik Orlaprisen 2018 i kategorien “Flotteste bog at kigge i”. Gunvor Ganer Krejberg er forperson for Dansk Forfatterforenings Aarhusgruppe og var i perioden 2018-2022 også forperson for Aarhus Kunstråd. Gunvor Ganer Krejberg er oprindeligt cand.mag i Nordisk Sprog og Litteratur med sidefag i Kunsthistorie og har i en lang årrække undervist i Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen i Aarhus.

Gunvor Ganer Krejberg blev inviteret til forfatterstafetten af Søren Jessen, som har formuleret interviewets to sidste spørgsmål.

Gunvor Ganer Krejberg sender forfatter-depechen videre til Trine Bundsgaard.

Tidligere deltagere i forfatterstafetten:

#1: Zakiya Ajmi

#2: Adam O.

#3: Søren Jessen

Indlægget Forfatterstafetten #4: Gunvor Ganer Krejberg blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.

At fortælle en god historie og være ambitiøs på historiens vegne. Nu er børnelitteratur jo mange ting, og læserens alder har stor betydning for, hvor komplekse ting man kan lave, men uanset hvilken type bog man skriver, så forsøger jeg at udfordre formatet og se, om man kan udvide grænserne for lige præcis den type bøger. Det lykkes ikke altid – slet ikke – men jeg har altid ambitionen. Af og til rækker evnerne bare ikke.

Hvilken bog eller hvilket forfatterskab har haft størst betydning for dig?

Der er mange forskellige svar på det spørgsmål. Jeg læste meget som teenager, og som voksen har der også været nogle forfatterskaber, som har været vildt inspirerende. Som dreng var der dog nogle bøger, som jeg slugte råt fra ende til anden. Det var en lang bogserie, som min far havde gemt fra sin barndom, nemlig Edgar Rice Burroughs bøger om Tarzan. Jeg var vild med dem, og jeg så også den sorthvide tv-serie med Johnny Weissmuller på tysk tv. Når jeg kigger tilbage på de bøger, jeg selv har skrevet, så kan jeg faktisk godt se inspirationen fra Tarzan i flere af dem. Derudover fortalte min morfar mange eventyr og historier af brødrene Grimm.  Endnu en stor inspirationskilde, som også kan spores i mine egne bøger.

Hvorfor skriver du?

For at udvide verden. Hver ny bog er et lille univers for sig, men det er også en knopskydning på det kendte univers, og på den måde gør hver ny bog verden en smule større. Den skaber et ukendt sted, som andre kan begiver sig ind i uden at vide, hvad der venter dem. Sådan er det i øvrigt også at skrive. Jeg ved ikke alt, om det jeg skriver, men jeg ved, at når jeg går i gang med en ny historie, så skal jeg i virkeligheden på en opdagelsesrejse, og jeg kan godt lide opdagelsesrejser. Jeg har nok brug for at fare lidt vild indimellem.

Dine første bøger udkom for mere end 30 år siden. Hvordan har dit forhold til dét at skabe historier ændret sig fra dengang til nu?

Min første bog udkom endnu inden jeg selv havde fået mit første barn, så jeg anede sådan set intet om børn – eller om børnebøger. Jeg skrev bare en billedbog, fordi jeg havde lyst til at lave tegninger til en billedbog. Teksten var et nødvendigt onde. Jeg ville også gerne finde ud af, om jeg overhovedet kunne. Og det kunne jeg ikke, ifølge hovedparten af de forlag, jeg sendte manuskriptet til. Bortset fra det ene lille forlag, som godt turde satse lidt på en debutant.

Siden har jeg fået en del mere erfaring – både med børn og børnebøger. Jeg er nok blevet noget bedre og hurtigere til at komme fra det første glimt af en idé til den færdige bog. Men jeg synes stadig, det er lidt af et mirakel, hver gang det lykkes.

Hvordan spiller tekst og tegninger sammen i din arbejdsproces? Tegner du også i startfasen, selvom en bog slutteligt ikke skal have illustrationer?

De spiller meget tæt sammen – når det er en illustreret bog, der er tale om. Ofte kommer tegningerne før teksten, men jeg har ikke én fastlagt procedure. Jeg afprøver mange forskellige ting. Selv når jeg skriver romaner, som jo ikke har tegninger, kan idéen til historien være kommet af et billede, jeg har set for mit indre blik. Det er sket flere gange. Af og til har jeg slet ikke tegnet den tegning, men bare ladet den manifestere sig i ord. Lige i disse år er jeg dog meget optaget af at eksperimentere med samspillet mellem tekst og tegning og har lavet nogle heftigt illustrerede børnebøger, som ligger på grænsen til graphic novels. Her prøver jeg dels at illustrere ting der ikke står i teksten, dels at finde på nye måder at ligesom sprede teksten ud over en side og helt ind i selve illustrationen.

Har du nogensinde oplevet, at en af dine historier, eller elementer fra den, er trådt ud af fiktionen og hilst på dig i virkeligheden?

Ja, det har jeg oplevet flere gange. En sommer, hvor jeg sad og tegnede en rødkælk til en historie, hørte jeg lyde nede fra stuen. Jeg gik derned og opdagede, at der var kommet en rødkælk ind gennem den åbne terrassedør. Den sad i vindueskarmen og gik helt i panik da jeg kom ind, så jeg skyndte mig ud igen og satsede på, at den selv kunne finde ud. Det gjorde den heldigvis. Jeg er bare glad for, at jeg ikke sad og tegnede en elefant den dag.

En anden gang slog jeg i en novelle en drengs dværghamster ihjel. Hamsteren hed Nuggi, ligesom min søns dværghamster. Da min søn læste den trykte bog og kom til historien med Nuggi, blev han lidt vred over, at jeg havde slået Nuggi ihjel. To dage senere døde hans Nuggi. Det tog han mig meget ilde op, og han har ikke læst nogen af mine bøger siden.

Biografi

Søren Jessen er både forfatter og illustrator. Han debuterede i 1990 med en billedbog og har siden skrevet omkring 60 bøger for alle aldre. Forfatterskabet rummer et bredt spektrum af genrer, lige fra billedbøger, ungdomsromaner, tegneserier og graphic novels til romaner for voksne. Han har desuden illustreret en lang række bøger, mest egne titler, men også historier af andre forfattere. Søren Jessen har modtaget adskillige priser for både sine historier og tegninger. De seneste år har han især haft fokus på graphic novels og illustrerede børnebøger med ekstra mange medfortællende illustrationer.

Søren Jessen blev inviteret til illustratorstafetten af Adam O., som har formuleret interviewets to sidste spørgsmål.

Søren Jessen sender illustrator-depechen videre til Gunvor Ganer Krejberg.

Tidligere deltagere i forfatterstafetten:

#1: Zakiya Ajmi

#2: Adam O.

Indlægget Forfatterstafetten #3: Søren Jessen blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.