For mig er det vigtigste at illustrere det min figur føler. At man kan mærke hvordan den/han/hun har det. At barnet kan genkende noget af følelsen i sig selv, og forstå hvad det er historien vil. At historien kan ses og åbnes op, før man er gammel nok til at helt at forstå teksten. Og samtidig så er det vigtig for mig ikke at pensle historien alt for direkte ud, at synsvinklen er uventet, og at der også er noget at tænke og undre sig over.

T: Hvad eller hvilken anden kunstner har inspireret dig mest i forhold til udviklingen af dit eget visuelle udtryk? 

Jeg er inspireret af rigtig mange forskellige tegnere og kunstnere fra forskellige tider, jeg er vild med illustrationer fra 1950’erne, Leonardo da Vinci’s ufærdige malerier, Rembrandt’s ærlighed, men jeg tror egentlig mit daglige liv, mine børn, mine hunde og havearbejde har inspireret mig mest. 

T: Hvorfor tegner du? 

Fordi det er det sjoveste i verden. Nogle gange det sværeste. Men følelsen når en tegning lykkes, kan næsten ikke beskrives.

Zarah Juul: Der er en stor omhyggelighed og kærlighed for detaljer i dine illustrationer. Er det et bevidst valg eller mere tilfældig del af din process? 

Det er ikke tilfældigt. Som barn skulle jeg køre lang tid i bil for at komme i børnehave, og jeg elskede at kigge i Richard Scarrys bog Den travle by. Jeg tror, den har påvirket mig meget. Jeg elsker, at der er masser af detaljer og ekstra historier, som ikke har ord til. At der noget til fantasien. Men jeg kan også godt li at kombinere detaljerige illustrationer med et helt enkelt og klart billede, så der bliver en variation og spænding igennem en bog. Der skal være noget til øjet, men der skal også være luft.

ZJ: Du har mange forskellige udtryk, som dog alle sammen er tydeligt dine. Hvordan beslutter du dig for et udtryk eller et medie, når du sidder med en tekst, du skal illustrere? Vil du beskrive de trin, du tager, fra du har læst teksten, til du begynder på de første streger?

Ja, jeg har mange forskellig udtryk. Da jeg i sin tid gik på Ranum Kunstskole v. Finn Thybo Andersen, blev vi hele tiden udfordret til at flytte os, afprøve nye sider af os selv, ikke at blive alt for glad og selvtilfreds med den tegning man var i gang med, at viske ud og ændre. Den tilgang har fulgt mig siden. Jeg kan huske, da jeg så kom ind på Designskolen, at alle snakkede om “at ha’ en stil”. Og jeg tænkte bare, at “det aner jeg da ikke, om jeg har”, jeg havde ikke sådan et klart billede af mig selv som tegner. Og jeg brugte mange år på at famle mig frem for at finde ud af det. Så det har nok sat sig i mig og ikke låst mig fast. Og det som jeg dengang opfattede som en usikkerhed, ser jeg nu som en frihed. At jeg ikke behøver levere det samme hver gang. Jeg keder mig også, når jeg er ved at være færdig med en bog og har brug for at prøve noget nyt. Det er ligesom, hvis man altid spiser den samme slags kage, det bliver kedeligt i længden. 

Og ja, jeg har jo tegnet meget forskellige bøger – fra Børges bedste bryster til Kattemand, åh kattemand – og synes det er skønt at jonglere rundt i så forskellige verdener.

Når jeg får en tekst og har læst den, gemmer jeg den væk og glemmer den lidt. Når jeg så skal i gang med at tegne, mærker jeg efter, hvilken stemning teksten gav mig uden at læse den igen. Så begynder jeg at skitse, og for mig er det er lidt ligesom at kigge på et hus og lure ind af vinduerne – hvor er vi henne, og hvordan ser der mon ud her. Og lige så langsomt flytter jeg ind. Det tager lidt tid, og jeg har som regel en mindre krise over, hvordan jeg skal gribe det hele an, og føler ikke jeg kan finde ud af det og kan godt have en del søvnløse nætter. Men pludselig ser jeg et eller andet, eller oplever noget, som får mig i gang, og jeg kan se bogen for mig. Når jeg kan mærke, at jeg er på rette spor visuelt, tager jeg teksten frem igen og begynder en mere logisk tænkning. Jeg laver et løst tegnet storyboard, som nok kun jeg forstår, men nok til at jeg kan fornemme, hvor jeg skal starte, og hvor skal jeg slutte. Og hvilke detaljer/bi-historier vil jeg gerne have med. Når det hele giver en slags mening, plejer jeg vende det hele med forfatteren. Jeg tror det giver bedre bøger at have en dialog undervejs, og jeg arbejder heldigvis med forfattere, som ikke er for fastlåste i deres egen forestilling om bogen. Det andet går ikke. Det er sjovt at vende og dreje en situation med en anden, det er lidt ligesom at lege med dukkehus. Så begynder jeg på en grundig rentegning af alle opslag, så meget at at jeg kan gå i gang med at male eller tegne. Men planen ændrer sig alligevel ofte undervejs, så bogen ender sjældent der, hvor jeg regnede med. Bogen overtager ligesom på et tidspunkt, og det må jeg bare acceptere.

ZJ: Dine bøger er udkomme på mange forskellige sprog og i mange lande. Hvad er dit næste mål/drøm som illustrator? 

Ja, det er virkelig sjovt at se mine bøger på andre sprog og opleve, at de kan bruges i så forskellige lande som Palæstina og USA. Jeg besøgte Bologna Children’s Book Fair i år og blev blæst bagover, hvor utrolig mange dygtige illustratorer der er. Det var imponerende. Og så føler jeg mig heldig at have udgivet udenfor Danmark! Jeg kunne godt drømme om at få kontakt til flere udenlandske forlag, der er så mange gode. 

Jeg skrev for en del år siden min egen bog (Bror), som jeg også illustrerede. Det kunne jeg godt tænke mig igen. Det var sjovt at have forfatter/ illustrator dialogen med mig selv og have begge kasketter på. Måske en dag… Nu nævnte jeg Leonardos (da Vinci red.) ufærdige malerier, hvor man kan se hans skitse streger, og hvordan han har tænkt og flyttet rundt på figuren. Det er noget, jeg godt kunne tænke mig at få ind i mine bøger. Altså det ikke-færdige udtryk. At billedet forbliver åbent og løst tegnet. At få mindre kontrol ind i mine illustrationer og tegne bogen mere direkte uden alt for meget skitsearbejde, men mere på følelsen. Jeg tegnede Mit Hus sådan, men den proces er ikke lige til at gentage. Endnu.

Bio

Anna Margrethe Kjærgaard (f. 1972) er uddannet på Danmarks Designskoles Institut for Visuel Kommunikation samt Kunstakademiet i Kraków i 2002. Hun debuterede som illustrator i 2001 og har siden illustreret en række billedbøger. Anna Margrethe Kjærgaard debuterede som forfatter med bogen Bror i 2013. Anna Margrethe Kjærgaard modtog i 2015 Kulturministeriets Illustratorpris for Mit hus og var i 2020 nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomspris for bogen Ud af det blå. Kjærgaards bøger er solgt til flere lande.

Anna Margrethe Kjærgaard blev inviteret til illustratorstafetten af Zarah Juul, som har formuleret interviewets tre sidste spørgsmål.

Anna Margrethe Kjærgaard sender illustrator-depechen videre til TBA.

Tidligere deltagere i illustratorstafetten:

1#: Jan Oksbøl Callesen

2#: Signe Parkins

3#: Sofie Louise Dam

4#: Simon Bukhave

5#: Cathrin Peterslund

#6: Zarah Juul

Indlægget Illustratorstafetten #7 Anna Margrethe Kjærgaard blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.

Nysgerrighed og respekt. Nysgerrig på verden omkring dig og på at udforske og fortælle om det, du ser, og det, der betyder noget for dig. Selv de helt små ting. Respekt for barnet som et menneske er også vigtigt. Respekt for, at de kan tåle og tilmed har brug for at opleve ideer og historier, de ikke nødvendigvis forstår som en voksen ville. Det udvider hjertet og trækker nye spor i hjernen.

TENTA: Hvad eller hvilken anden kunstner har inspireret dig mest i forhold til udviklingen af dit eget visuelle udtryk?

Det ved jeg faktisk ikke. Det er jeg rigtig dårlig til selv at se. Jeg er også dårlig til at kigge på og løfte dem eller det op, som inspirerer mig. Det er noget, jeg først i de seneste år er begyndt at blive opmærksom på og øver mig i at huske. Jeg ved, at jeg elskede bøger af Michael Ende, da jeg var lille, Den uendelige historie, Momo og Den lille drømmespiser. Den sidste, som er en billedbog, både skræmte og fascinerede mig. Jeg ved, jeg drømte uhyggelige drømme om, at den lille drømmespiser var efter mig. Visuelt elskede jeg Sven Nordqvists bøger om Peddersen og Findus, og det er måske også den slags finurlige og farverige illustrator, jeg selv er mest. Men jeg er også vild med Ralph Steadmans rå og beskidte streg. Det er nok det, jeg lige nu arbejder med. At gøre min streg mere rå og ligeglad. Jeg håber ikke, mit visuelle udtryk holder op med at udvikle sig eller forandre sig.

TENTA: Hvorfor tegner du?

Fordi det er en mulighed. Fordi blyanten er et enkelt og tilgængeligt værktøj. Jeg har altid skabt ting ud af min fantasi og digtet historier i leg, ord, stof, maling, mudder, grene og melklister. Jeg har aldrig været og er ikke kræsen med mediet eller værktøjerne. Men vores samfund vil gerne have, at du vælge noget, og at du specialiserer dig, og det var jeg særlig påvirket af, da jeg var yngre. Jeg forestillede mig derfor ikke, at jeg kunne leve af den skabertrang, jeg havde, eller at det var en styrke at elske alle medier. Det var først, da jeg i mine tyvere så elever sidde og tegne ved et besøg på en videregående uddannelse i Odense, at det gik op for mig, at tegner var noget, jeg kunne uddanne sig til, og noget jeg kunne arbejde med, når jeg blev voksen. Hvis jeg havde mødt en keramiker eller lært at væve tidligere i mit liv og set, at man kunne leve af det, var jeg meget muligt endt der. Tegning eller illustration har udover at være muligt at skabe med en kuglepen eller en blyant her og nu den fordel, at det er utrolig alsidigt, og det gør det til et skønt felt for mig at udtrykke mig i. Jeg kan overføre mine motiver til snart sagt alle de medier, jeg elsker, maleri, keramik, hækling osv.

Så jeg vil nok ikke sige, at jeg tegner. Jeg skaber med maling og blyant og tusch, som er de redskaber, jeg har til rådighed. Grunden til, at jeg ikke skaber professionelt i alle medier, selvom jeg har lyst er, at det kræver det tid og tålmodighed og øvelse at mestre de forskellige områder. Derfor er jeg lige nu her i illustration, men måske er jeg et andet sted om 10 år.

Cathrin Peterslund: Meget af dit arbejde er analogt, ofte akvarel, og jeg beundrer den livlighed og varme dine illustrationer har. Vil du beskrive din arbejdsproces fra idé til færdig illustration?

Tak Cathrin! Jeg kæmper meget i min arbejdsprocess. Jeg føler stadig, jeg “går i skole” og hele tiden skal lære noget nyt og endnu ikke har “en måde”, jeg gør tingene på. Så hver gang jeg starter, går jeg lidt i panik og frygter, at jeg ikke har det,, der skal til. Derefter begynder jeg at tegne. Altså jeg tegner på det papir, der er foran mig, hvad end værktøj, der er på mit skrivebord, eller som jeg lige kan mærke, jeg har lyst til at bruge. Helst helt fordomsfrit og uden forventning til resultatet. En slags tøm-hovedet-tegning. Jeg tegner fra noget barnligt inde i mig selv. En lille Zarah, der ikke kan lade være. Hvis det er en historie, jeg skal illustrere, tegner jeg ofte karaktererne, det handler om, først. Flere gange og med forskellige værktøjer. Derefter tegner jeg nogle af de ting, karaktererne støder på. Undervejs mens jeg “bare tegner eller maler” uden et egentlig mål, begynder der at danne sig en idé eller et ønske om, hvordan billederne skal se ud. Det opstår oftest først efter, jeg har lagt tegningerne væk, tit i vrede over, hvor dårligt det hele er. Så begynder jeg på et nyt papir fra en anden vinkel. Måske et storyboard eller farveklatter. Før i tiden ville jeg så lave en skitse og evt. overføre den til akvarelpapir via lysbord for at lave en helt færdig analog tegning. Men det virker ikke rigtig for mig mere. Jeg bliver for bevidst, og min streg bliver stiv og bange. Så jeg har måtte aflære mig selv en løgn om at “rigtige” illustratorer altid laver hele færdige analoge værker, der 1:1 svarer til det, du ser i den færdige billedbog/artikel/website. Så nu forsøger jeg bare at tegne noget, indtil jeg synes, det er færdigt. Nogen gange er det et helt færdigt opslag, andre gange er det enkelte små dele af en tegning, som jeg sætter sammen på computeren til en færdig illustration. Nogen gange er det noget, jeg troede, “bare” var en skitse, men som viste sig at være det helt perfekte for at gøre min idé og illustration færdig. Det kan være svært for mig at huske, at der ikke er en rigtig og forkert måde skabe på, når jeg er i proces. Derfor har jeg en seddel hængende på min tegnestue: “No right, No wrong, Only Art “.

CP: Du har nogle meget genkendelige karakter-designs, og du laver tit dyre-karakterer. Hvordan opstår dine idéer til dem?

Jeg fik læst fabler som barn. Mange fabler føles det som. Og så legede jeg meget og længe alene med mine mange bamser. Det var mit frirum. Måske har det været med til, at jeg synes, det er sjovt at portrættere mennesker som dyr eller dyr med mennskelige egenskaber? Jeg har ikke tænkt over det før nu.

Mine designs er et sammensurium af, hvad jeg er inspireret af og min manglende evne til at “tegne efter”. Jeg har haft mine årtier med at tegne efter andres designs og stil, hvilket er en fantastisk måde at oparbejde et “orddforråd” som tegner på. Jeg har også tegnet i virksomheder, hvor kunden ville have den og den tegnestil, som jeg så skulle efterligne. Det var jeg ikke udpræget god til, og jeg drømte inderst inde om, at de valgte “min stil”. Jeg brugte derfor år på at afsøge alle mulige stilarter og redskaber ved at tegne monstre i alle afskygninger, som var det, der kom ud af min hånd, når jeg ikke tænkte. Over tid har jeg nu stykket en værktøjskasse frem med karakterdele, som jeg kan tage ud og bruge, når jeg synes, det passer. Det betyder, at jeg ikke skal tænke, når jeg tegner mine egne karakterer, og at jeg bare kan lade blyanten/sindet/musen vælge, hvad der kommer ned på papiret. Delene blander sig med musik, farven fra et stykke legetøj, silhuetten af en død bille eller dele af en Gunilla Bergstrøm-karakter og bliver til min karakter. Opgaven er så at blive ved med at udvide værkstøjskassen… For evigt!

CP: Hvilken slags bog ville være en drøm for dig at illustrere?

Min egen. Af andres kunne det være fedt at illustrere en ny historie skrevet af Neil Gaiman
eller en nyfortolkning af Æsops samlede fabler. Uh, jeg ville også gerne illustrere Jimmi og
den kæmpestore fersken eller Den uendelige historie.

Biografi

Zarah Juul (f. 1978) er illustrator og forfatter. Hun er uddannet grafisk designer og animator ved Kunsthåndværkskolen i Odense og har udover forfattergerningen udviklet computerspil og interaktive oplevelser for børn og unge. Siden 2013 Zarah Juul har illustreret flere billedbøger og selv skrevet og illustreret billedbogen Venner fra A til Å, som er udgivet på forlaget Jensen & Dalgaard i 2020.

Zarah Juul blev inviteret til illustratorstafetten af Cathrin Peterslund, som har formuleret interviewets tre sidste spørgsmål.

Zarah Juul sender illustrator-depechen videre til Anna Margrethe Kjærsgaard.

Tidligere deltagere i illustratorstafetten:

1#: Jan Oksbøl Callesen

2#: Signe Parkins

3#: Sofie Louise Dam

4#: Simon Bukhave

5#: Cathrin Peterslund

Indlægget Illustratorstafetten #6 Zarah Juul blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.