TENTA: “Det allervigtigste, når man tegner til børn, er…”: 

For mig er det vigtigste at illustrere det min figur føler. At man kan mærke hvordan den/han/hun har det. At barnet kan genkende noget af følelsen i sig selv, og forstå hvad det er historien vil. At historien kan ses og åbnes op, før man er gammel nok til at helt at forstå teksten. Og samtidig så er det vigtig for mig ikke at pensle historien alt for direkte ud, at synsvinklen er uventet, og at der også er noget at tænke og undre sig over.

T: Hvad eller hvilken anden kunstner har inspireret dig mest i forhold til udviklingen af dit eget visuelle udtryk? 

Jeg er inspireret af rigtig mange forskellige tegnere og kunstnere fra forskellige tider, jeg er vild med illustrationer fra 1950’erne, Leonardo da Vinci’s ufærdige malerier, Rembrandt’s ærlighed, men jeg tror egentlig mit daglige liv, mine børn, mine hunde og havearbejde har inspireret mig mest. 

T: Hvorfor tegner du? 

Fordi det er det sjoveste i verden. Nogle gange det sværeste. Men følelsen når en tegning lykkes, kan næsten ikke beskrives.

Zarah Juul: Der er en stor omhyggelighed og kærlighed for detaljer i dine illustrationer. Er det et bevidst valg eller mere tilfældig del af din process? 

Det er ikke tilfældigt. Som barn skulle jeg køre lang tid i bil for at komme i børnehave, og jeg elskede at kigge i Richard Scarrys bog Den travle by. Jeg tror, den har påvirket mig meget. Jeg elsker, at der er masser af detaljer og ekstra historier, som ikke har ord til. At der noget til fantasien. Men jeg kan også godt li at kombinere detaljerige illustrationer med et helt enkelt og klart billede, så der bliver en variation og spænding igennem en bog. Der skal være noget til øjet, men der skal også være luft.

ZJ: Du har mange forskellige udtryk, som dog alle sammen er tydeligt dine. Hvordan beslutter du dig for et udtryk eller et medie, når du sidder med en tekst, du skal illustrere? Vil du beskrive de trin, du tager, fra du har læst teksten, til du begynder på de første streger?

Ja, jeg har mange forskellig udtryk. Da jeg i sin tid gik på Ranum Kunstskole v. Finn Thybo Andersen, blev vi hele tiden udfordret til at flytte os, afprøve nye sider af os selv, ikke at blive alt for glad og selvtilfreds med den tegning man var i gang med, at viske ud og ændre. Den tilgang har fulgt mig siden. Jeg kan huske, da jeg så kom ind på Designskolen, at alle snakkede om “at ha’ en stil”. Og jeg tænkte bare, at “det aner jeg da ikke, om jeg har”, jeg havde ikke sådan et klart billede af mig selv som tegner. Og jeg brugte mange år på at famle mig frem for at finde ud af det. Så det har nok sat sig i mig og ikke låst mig fast. Og det som jeg dengang opfattede som en usikkerhed, ser jeg nu som en frihed. At jeg ikke behøver levere det samme hver gang. Jeg keder mig også, når jeg er ved at være færdig med en bog og har brug for at prøve noget nyt. Det er ligesom, hvis man altid spiser den samme slags kage, det bliver kedeligt i længden. 

Og ja, jeg har jo tegnet meget forskellige bøger – fra Børges bedste bryster til Kattemand, åh kattemand – og synes det er skønt at jonglere rundt i så forskellige verdener.

Når jeg får en tekst og har læst den, gemmer jeg den væk og glemmer den lidt. Når jeg så skal i gang med at tegne, mærker jeg efter, hvilken stemning teksten gav mig uden at læse den igen. Så begynder jeg at skitse, og for mig er det er lidt ligesom at kigge på et hus og lure ind af vinduerne – hvor er vi henne, og hvordan ser der mon ud her. Og lige så langsomt flytter jeg ind. Det tager lidt tid, og jeg har som regel en mindre krise over, hvordan jeg skal gribe det hele an, og føler ikke jeg kan finde ud af det og kan godt have en del søvnløse nætter. Men pludselig ser jeg et eller andet, eller oplever noget, som får mig i gang, og jeg kan se bogen for mig. Når jeg kan mærke, at jeg er på rette spor visuelt, tager jeg teksten frem igen og begynder en mere logisk tænkning. Jeg laver et løst tegnet storyboard, som nok kun jeg forstår, men nok til at jeg kan fornemme, hvor jeg skal starte, og hvor skal jeg slutte. Og hvilke detaljer/bi-historier vil jeg gerne have med. Når det hele giver en slags mening, plejer jeg vende det hele med forfatteren. Jeg tror det giver bedre bøger at have en dialog undervejs, og jeg arbejder heldigvis med forfattere, som ikke er for fastlåste i deres egen forestilling om bogen. Det andet går ikke. Det er sjovt at vende og dreje en situation med en anden, det er lidt ligesom at lege med dukkehus. Så begynder jeg på en grundig rentegning af alle opslag, så meget at at jeg kan gå i gang med at male eller tegne. Men planen ændrer sig alligevel ofte undervejs, så bogen ender sjældent der, hvor jeg regnede med. Bogen overtager ligesom på et tidspunkt, og det må jeg bare acceptere.

ZJ: Dine bøger er udkomme på mange forskellige sprog og i mange lande. Hvad er dit næste mål/drøm som illustrator? 

Ja, det er virkelig sjovt at se mine bøger på andre sprog og opleve, at de kan bruges i så forskellige lande som Palæstina og USA. Jeg besøgte Bologna Children’s Book Fair i år og blev blæst bagover, hvor utrolig mange dygtige illustratorer der er. Det var imponerende. Og så føler jeg mig heldig at have udgivet udenfor Danmark! Jeg kunne godt drømme om at få kontakt til flere udenlandske forlag, der er så mange gode. 

Jeg skrev for en del år siden min egen bog (Bror), som jeg også illustrerede. Det kunne jeg godt tænke mig igen. Det var sjovt at have forfatter/ illustrator dialogen med mig selv og have begge kasketter på. Måske en dag… Nu nævnte jeg Leonardos (da Vinci red.) ufærdige malerier, hvor man kan se hans skitse streger, og hvordan han har tænkt og flyttet rundt på figuren. Det er noget, jeg godt kunne tænke mig at få ind i mine bøger. Altså det ikke-færdige udtryk. At billedet forbliver åbent og løst tegnet. At få mindre kontrol ind i mine illustrationer og tegne bogen mere direkte uden alt for meget skitsearbejde, men mere på følelsen. Jeg tegnede Mit Hus sådan, men den proces er ikke lige til at gentage. Endnu.

---

 

Bio

Anna Margrethe Kjærgaard (f. 1972) er uddannet på Danmarks Designskoles Institut for Visuel Kommunikation samt Kunstakademiet i Kraków i 2002. Hun debuterede som illustrator i 2001 og har siden illustreret en række billedbøger. Anna Margrethe Kjærgaard debuterede som forfatter med bogen Bror i 2013. Anna Margrethe Kjærgaard modtog i 2015 Kulturministeriets Illustratorpris for Mit hus og var i 2020 nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomspris for bogen Ud af det blå. Kjærgaards bøger er solgt til flere lande.

 

---

 

Anna Margrethe Kjærgaard blev inviteret til illustratorstafetten af Zarah Juul, som har formuleret interviewets tre sidste spørgsmål.

Anna Margrethe Kjærgaard sender illustrator-depechen videre til TBA.

 

---

 

Tidligere deltagere i illustratorstafetten:

1#: Jan Oksbøl Callesen

2#: Signe Parkins

3#: Sofie Louise Dam

4#: Simon Bukhave

5#: Cathrin Peterslund

#6: Zarah Juul