Gunvor Ganer Krejberg Arkiv — TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur

Forfatterstafetten #5: Trine Bundsgaard

admin — Thu, 09 Jun 2022 14:40:12 +0000

TENTA: “Det allervigtigste, når man skriver til børn, er…”:

At være ærlig. Og at skrive om noget, man selv er optaget af eller gerne vil undersøge og forstå.

T: Hvilken bog eller hvilket forfatterskab har haft størst betydning for dig?

Jeg kan ikke sige en bog, som har gjort den største forskel, men jeg har en klar fornemmelse af, at jeg ret tidligt havde en oplevelse af, at bøgerne kunne tilbyde et helle eller åndehul og en mulighed for, at jeg kunne træde ind i en anden virkelighed og blive spejlet eller udfordret og møde noget andet og samtidig mig selv.

Jeg har en meget tydelig erindring om, at min mor læste Brødrene Løvehjerte højt for mig – og græd. Jeg var ikke så gammel, og det fyldte mest for mig, at hun blev så bevæget af historien. Nogle år senere, læste jeg den selv – og græd sammen med Tvebak.

T: Hvorfor skriver du?

Det spørger jeg også mig selv om på de dage, hvor skriften har sat sig fast og ikke vil noget som helst. Men jeg skriver, fordi det er dejligt at skrive. Det giver mening. Selve processen er meningsfuld. At skrive er en særlig måde at tænke på og et særligt og meget dejligt rum at gå ind i. Jeg skriver også, fordi jeg føler, at jeg har noget, jeg skal undersøge og bringe videre.

Gunvor Ganer Krejberg: I din bog En helt almindelig familie får vi ikke at vide, hvilket køn jeg-fortælleren har. Hvilke tanker har du gjort dig om, hvad karakterens køn betyder for de historier du skriver?

Jeg gør mig mange tanker om køn, fordi vi tillægger kønnet så stor betydning i vores kultur. Der findes en masse antagelser, som bunder i kønnet: At drenge er gode til teknik og matematik, at piger er intrigante osv. Og de antagelser vil jeg gerne udfordre og nuancere. I Hvis vi var en almindelig familie (2019, Gyldendal) havde jeg skrevet mig halvt igennem bogen, da jeg opdagede, at der kun var to steder, hvor fortællerens køn var tydeligt, og så opstod ideen om at lade fortællerens køn ”forsvinde”. De fleste lægger ikke mærke til det, men læser bare sig selv ind i fortælleren. Og jeg kan virkelig godt lide den åbenhed, det giver. Måske er det slet ikke vigtigt at vide, om det er en dreng eller en pige, som passer på sin lillesøster og kæmper for at holde sammen på familien? Måske kan det manglende køn få dig til at tænke over nogle af de logikker, du accepterer og følger uden at tænke over det.

GGK: Du debuterede i 2006 på et tidspunkt, hvor mange af dine studiekammerater var på vej op ad den store karrierestige. Hvad fik dig til lige netop at vælge at gå forfattervejen?

En forfatterworkshop på Forlaget Carlsen i 2004 afgjorde det. Så kort kan det næsten siges. Jeg havde gået med drømmen om at skrive i mange år, men også med en stor blufærdighed i forhold til det, og derfor havde jeg skrevet i smug. Da jeg så opslaget om workshoppen i avisen, vidste jeg bare, at det ville jeg gerne. Jeg var slet ikke i tvivl. Og det var en omvæltende oplevelse at tage skriften alvorligt på den måde og at dele en historie, jeg var i gang med at skrive. Jeg fik skrevet det meste af en bog i det forløb, som Forlaget Carlsen siden antog. Og så vidste jeg, hvad jeg skulle.

GGK: Du er en meget produktiv forfatter og temaerne i dine bøger spænder tilsvarende vidt fra store samfundstemaer som klimakrise til det helt nære som brud i familier. Men er der nogle af de emner, du har skrevet om, som du synes har været sværere at gå til end andre? Og er der ligefrem temaer fra børne- og ungdomslivet, som du aldrig nogensinde vil kunne skrive om?

Jeg vil ikke afvise nogle emner blankt – med mindre jeg ikke føler, at jeg har kendskab nok til at kunne skrive troværdigt og indlevet om et emne. Det er helt afgørende, at jeg kan leve mig ind i en problematik, hvis jeg skal kunne skrive noget. Jeg kan godt lide at skrive om noget, som er kompliceret og forsøger at blive ved med at bevæge mig nye steder hen. Jeg har for nyligt opdaget, at det er en svært at skrive om sex. Jeg har skrevet tre bøger om Tilde og hendes venner, som er i puberteten. Jeg ville skrive om krop, forelskelse og lyst, fordi den kropslige og mentale forandring, som sker i pubertet er så vild. Man bliver jo et andet menneske. Og jeg ville gerne skildre den spirende lyst, som følger med. Jeg ville skrive om at opdage, at man er et erotisk væsen – det fine og vilde i det – men det er altså svært. Jeg skrev det om mange gange, og det blev lidt mindre lystigt, end jeg havde tænkt. Jeg fik ikke helt knækket den nød, så måske er jeg nødt til at gøre et nyt forsøg i en ny historie. For jeg synes stadig, det er vigtigt med et modbillede til meget ungdomskulturs næsten pornografiske fremstilling af især piger og kvinder.

Bio

Trine Bundsgaard debuterede i 2006 med Rune Ole fra Akelejvej og har siden skrevet flere bøger til børn og unge. Hun vandt Bogslugerprisen i 2010 og har igennem sit forfatterskab modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond.

Trine Bundsgaard blev inviteret til forfatterstafetten af Gunvor Ganer Krejberg, som har formuleret interviewets tre sidste spørgsmål.

Trine Bundsgaard sender forfatter-depechen videre til Bodil El Jørgensen.

Tidligere deltagere i forfatterstafetten:

#1: Zakiya Ajmi

#2: Adam O.

#3: Søren Jessen

#4: Gunvor Ganer Krejberg

Indlægget Forfatterstafetten #5: Trine Bundsgaard blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.

Forfatterstafetten #4: Gunvor Ganer Krejberg

Sofie Meta — Thu, 07 Apr 2022 10:59:42 +0000

“Det allervigtigste, når man skriver til børn, er…”:

For et øjeblik at glemme alt om, hvordan det er at være voksen. Jeg bryder mig virkelig ikke om børnelitteratur, hvor det er løftede pegefingre, bedrevidenhed eller moraliseren, der driver værket, som om den voksne forfatter står et vigtigere sted i livet og skal undervise barnet i særlige måder at være menneske på.

Børn er kompetente i deres eget liv, og det skal børnelitteraturen både afspejle og respektere. Faktisk er det så også, hvad god børnelitteratur kan, synes jeg. Den kan være på det sted, hvor barnet er. Udfolde sig med barnets eget blik på verden og netop dét blik, kan alle blive klogere af. Både børn og voksne.

Hvilken bog eller hvilket forfatterskab har haft størst betydning for dig?

Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte og Cecil Bødkers Silas-bøger bjergtog mig fuldstændig, da jeg mødte dem som barn, og de præsenterede mig for karakterer, som har formet og defineret mit liv, måske i lige så høj grad som nogle af de mennesker jeg har mødt. I mit unge voksenliv dukkede Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl op og mindede mig om, at børnelitteraturen stadig var relevant, også selvom jeg var blevet voksen. Og Skammer-bøgerne ramte mig på et tidspunkt, hvor jeg blev vildt misundelig over, at Kaaberbøl, kunne skabe så intense og levende karakterer. Det vækkede for alvor lysten til at skrive for børn.

Hvorfor skriver du?

Det helt banale svar lyder: Fordi jeg har historier jeg gerne vil fortælle. Men der er selvfølgelig mere end det. Helt sådan psykologisk så giver det ro i hjernen at skrive, og jeg elsker, når jeg kommer i flow og bare er ét med teksten. Men når det er sagt, så er det også bare et hårdt arbejde ligesom et hvert andet job, der kræver dedikation og vilje. Og den er desværre ikke lige stor hver dag.

Du har skrevet en serie om alfepigen Mirja og dermed skabt et fantastisk univers. Hvad er det fascinerende ved fantastiske universer kontra realistiske historier?

Først og fremmest er jeg selv ret tiltrukket af de fantastiske universer og det eventyrlige – jeg elsker virkelig bare et godt eventyr – men når alt kommer til alt, er det nok mest karakteren og ikke nødvendigvis universet, der optager mig mest. Historierne om Mirja kredser om nogle menneskelige konflikter og udfordringer, som lige så godt kunne udspille sig i en skolegård, men ved at flytte fortællingen ind i et fantastisk univers, får det en mere grundlæggende og evigtgyldig tone, som jeg virkelig godt kan lide. Og så slipper jeg helt banalt for at skulle forholde mig til det sociale liv på mobiltelefonen og via diverse sociale platforme – og det er absolut ikke en uvæsentlig sidegevinst.

Du har også skrevet en realistisk historie – Den som alle ser. Var det sværere at skrive en realistisk historie som den end at skrive bøger, hvor du selv skaber alt?

Faktisk er det ikke noget, jeg har spekuleret så frygteligt meget over. Jeg har det ikke sådan, at jeg ser mig selv som en, der skriver i en bestemt genre. Tværtimod oplever jeg, at det er historien selv, der vælger sin genre. Altså, hvad er det for en genre, der bedst forløser den fortælling, som har bygget sig op. Mirja handler om nogle grundlæggende og evigtgyldige temaer, som passede godt ind i et spændingsforløb og en fantasyverden. Men med historien om, hvordan Anna, der sidder i kørestol, både bliver begrænset af sin egen manglende selvtillid og af andres lave forventninger og misforståede medlidenhed, der udgjorde det realistiske univers det helt rigtige fundament for at forløse netop dén fortælling. Set i bakspejlet har der været flere tråde og detaljer, jeg skulle holde styr på i opbygningen af det fantastiske univers end i det realistiske. Hvis du eksempelvis opfinder en magisk heksering, så er det vigtigt at reglerne for, hvordan den virker, er konsistente hele historien igennem, og det kan godt give lidt udfordringer, hvis man glemmer det undervejs … På den måde er det enklere at sætte scenen i et realistiske univers, hvor lovene og reglerne er velkendte på forhånd, men til gengæld skal man så være tro mod det realistiske, og det kræver også omtanke og research, før det bliver troværdigt. I virkeligheden tror jeg, at enhver genre har sine udfordringer at slås med.

Du har en lang universitetsuddannelse bag dig og har haft forskellige spændende jobs gennem årene, men nu satser du på at skrive børnebøger. Hvorfor egentlig det?

Det er dæleme også et spørgsmål, som jeg af og til stiller mig selv uden at finde et godt svar, og som jævnligt får mig til at tvivle på, om det nu også var klogt. Men tvivlen handler nok i virkeligheden mest om økonomi, for det at skrive giver mig en helt enestående mulighed for hele tiden at beskæftige mig med, hvad det vil sige at være menneske. Og lige dét er jeg voldsomt nysgerrig på. Hvorfor agerer vi som vi gør? Hvad betyder vores relationer, og hvordan fungerer de? At skrive er måske i virkeligheden blevet mit helt eget lille forskningsprojekt, hvor jeg kaster nogle spændende karakterer ind i et fiktivt rum og får lov til at udforske, hvordan de kommunikerer og agerer i forhold til hinanden, blot for at iagttage de interessante fortællinger, der kan komme ud af det. Og hvis netop de fortællinger kan give læseren et rum, hvor de kan spejle og genkende sig selv, så giver det meget mere mening for mig, end hvis jeg sad i en stor virksomhed og brugte min energi på at udpege den kommende kommunikationsstrategi.

Biografi

Gunvor Ganer Krejberg har bl.a. skrevet fantasyserien om alfepigen Mirja, illustreret af Rebecca Bang Sørensen, hvor andet bind i serien, Mirja 2 – Drømmestenen fik Orlaprisen 2018 i kategorien “Flotteste bog at kigge i”. Gunvor Ganer Krejberg er forperson for Dansk Forfatterforenings Aarhusgruppe og var i perioden 2018-2022 også forperson for Aarhus Kunstråd. Gunvor Ganer Krejberg er oprindeligt cand.mag i Nordisk Sprog og Litteratur med sidefag i Kunsthistorie og har i en lang årrække undervist i Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen i Aarhus.

Gunvor Ganer Krejberg blev inviteret til forfatterstafetten af Søren Jessen, som har formuleret interviewets to sidste spørgsmål.

Gunvor Ganer Krejberg sender forfatter-depechen videre til Trine Bundsgaard.

Tidligere deltagere i forfatterstafetten:

#1: Zakiya Ajmi

#2: Adam O.

#3: Søren Jessen

Indlægget Forfatterstafetten #4: Gunvor Ganer Krejberg blev først udgivet på TENTA – magasin for dansk og international B&U-litteratur.