Forfatterstafetten #7: Ida-Marie Rendtorff
Måske startede det hele med, at Ida-Marie Rendtorff som tre-årig drak blæk. Hun har i hvert fald altid været vild med at skrive. Rendtorff fortæller om at skrive fra et sted inde i sig selv, om barndommens bakke i Tisvilde og andre stærke indtryk fra barndommen og ungdommen, som er med til at definere hendes skrift, og om balancen mellem at skrive nye verdener og karakterer frem og samtidig have en realistisk fortællerstemme.
Depeche: 4 april, 2023
Af Bodil El Jørgensen Ida-Marie Rendtorff
TENTA: “Det allervigtigste, når man skriver til børn, er…”:
At skrive løs og turde lade historien vokse uden at have berøringsangst. At leve sig totalt ind i sin hovedperson, være tro mod denne og på den måde også være tro overfor læseren. Jeg prøver at skrive fra et sted inde i mig selv – at få fat i en tråd til noget i mit eget liv. F.eks. stærke indtryk fra min egen barndom og ungdom. Det er den klangbund, jeg skriver på. Ellers er det svært at få til at leve, synes jeg. Blive ægte.
T: Hvilken bog eller hvilket forfatterskab har haft størst betydning for dig?
Cecil Bødkers Silas-bøger var for mig et vildt spændende univers at dykke ned i. Det gjorde et kæmpe indtryk på mig som barn. Jeg var vild med det barske miljø, Silas’ frihedstrang og kampen ikke bare for at overleve, men også for respekt. Ja, selv navnene var fantastiske: ’Ben-Godik’ og ’Hestekragen’. Og så det lille magiske element – Silas’ fløjtespil. Min far genfortalte den nordiske mytologi for mig og min søster, og det har også haft kolossal betydning for min fantasiverden. Og min mor læste højt. F.eks. Alle vi børn i Bulderby af Astrid Lindgren, og det talte til noget i mig, som nok havde at gøre med mine egne familiesomre med fætre og kusiner på bakken i Tisvilde.
T: Hvorfor skriver du?
Jeg delte værelse med min søster, til jeg var ca. tolv år. Hver aften i måske fem år fortalte jeg historier for hende. Der var en styrke i det med at finde på, kunne jeg mærke. Det gav en god følelse indeni. Og et fællesskab. Det blev en måde at forholde sig til virkeligheden på. Når vi om sommeren sejlede, fandt jeg på historier om slotte, der var sunket i søer, og om havfruer og havmænd. Senere skrev jeg dagbøger, og jeg tror, at det at skrive er blevet en del af min måde at være til på. Det sker noget særligt, når jeg sætter mig til tastaturet, synes jeg. Ikke altid, men nogle gange. Jeg får fat i en del af mig selv, som ellers ikke er super tilgængelig. Jo, måske lidt gennem drømme. Og så er det også bare super fedt at opfinde nye verdener og karakterer. Og at lade sig overraske af historien.
Bodil El Jørgensen: Du har jo en stor bredde i dit forfatterskab, faktisk er det svært at komme i tanker om en målgruppe eller genre indenfor B&U-litteraturen, som du ikke har haft fat i. Hvad er for dig de væsentligste forskelle på at skrive for de 8-10 årige som i serien Isens Hjerte eller for unge som i romanerne: Himlen over i morgeneller Hvem blinker først?
Det er faktisk svært at svare på. For når man ser på de bøger, du nævner, er der selvfølgelig store forskelle i tematik, sprog og kompleksitet, men måden de bliver skrevet frem på, er meget den samme. Jeg får en idé, grubler over den på nogle lange gåture, og ret hurtigt (hvis ikke med det samme) dukker der en hovedperson op. Idé og hovedkarakter er selvfølgelig ret bestemmende for målgruppen. Og så går jeg i gang med at skrive. Det er først her, jeg ved, om jeg har fat i noget. Det handler rigtig meget om at skrive en karakter og en konflikt troværdigt frem – og den proces er for så vidt den samme uanset hovedpersonens/målgruppens alder.
BOJ: Er der forskel på din arbejdsproces alt efter om du skriver i et realistisk univers eller et fantasy/sci fi-univers?
Når jeg skriver en realistisk roman, får jeg rigtig meget forærende fra virkelighedens verden (og den forpligter også). Jeg kan f.eks. smutte på researchtur til København og tage noter med hjem i forfatterhulen. At skrive en fantasyserie handler rigtig meget om at bygge et nyt univers op og at definere magien – mulighederne og ikke mindst begrænsningerne. I Isens hjerteserien fandt jeg på, at Ismanerne skulle synge is frem, at deres kropstemperatur er koldere end vores, og at de bor i en verden, hvor alt er lavet af is, også deres huse og møbler. Så da ismanerne sporløst begynder at forsvinde, begynder deres verden at smelte – også byerne. At skrive fantasy handler rigtig meget om world building. Der er også noget strukturelt at tage stilling til – i forhold til den store fortællebue, og hvor hvert enkelt bind skal slutte. At skrive dystopier kan på mange måder minde om at skrive fantasy. Der skal også bygges en verden op, men her benytter jeg mig mere af en fremskrivningsteknik, dvs. at jeg tager en konflikt fra vores verden, skriver den f.eks. 50 år frem i tiden og digter løs. Jeg laver også en del research på nettet. Det kan være omkring noget videnskabeligt, som i Himlen over i morgen, hvor hovedpersonen Gaias mor er klimaforsker, eller som i Kloden under vandtrilogien, hvor jeg researchede meget omkring Chernobyl, fordi der i den oversvømmede verden findes en ø, som er en lukket zone på grund af et udslip fra et atomkraftværk. Men hvis jeg skal fremhæve noget fælles for alle min bøger uanset genre, tror jeg, det må være den ret realistiske fortællestemme.
BOJ: Tilbage i 2012 udkom første bind i din trilogi ”Kloden under vand”, som handler om en oversvømmet verden, hvor kun bjergtoppene rager op over vandspejlet og stadig er beboelige. Klimaet var også på dagsordenen dengang. Men jo slet ikke i samme omfang som det, desværre, er i dag, hvor hastigheden i klimaforandringer og den stigende vandstand har gjort din historie uhyggeligt aktuel. Formidler du trilogien anderledes i dag end dengang, når du holder foredrag for børn og unge? Og har du en holdning til, hvordan man bedst taler med børn og unge om noget så alvorligt og skræmmende som klimaforandringerne?
Ja, jeg taler helt sikket anderledes om Kloden under vand i dag end for ti år siden. Dengang blev serien nærmest læst som fantasy forstået på den måde, at der ikke var særlig mange, der forstillede sig, at der kunne være et gran af virkelighed i den. Det er helt, helt anderledes i dag, hvor der sidder nogle elever rundt omkring i klasserne med klimaangst, og hvor stort set alle derude kender til klimaforandringerne og Greta Thunberg. Jeg starter altid med at sige, at Kloden under vand ikke er noget realistisk scenarie de næste mange, mange år. Men jeg er også ærlig. Klimaet er i gang med at forandre sig, og vi må forsøge at gøre, hvad vi kan for at sænke tempoet. Mennesker er gode til at finde på. Nu må vi bruge vores opfindsomhed til at finde nye løsninger på klimaudfordringerne. Måske kommer vi til at bygge kunstige øer ligesom i Kloden under vand? Jeg tænker, at det er vigtigt ikke at have berøringsangst omkring det at skrive historier om klimaforandringer. Tværtimod. Måske bliver det lettere at tale om de her ting, hvis det er med udgangspunkt i en roman? De unge ser bidder af forfærdelige klimanyheder fra hele verden stort set hver dag. Det har de brug for at fordøje. Og det kan måske gøres ved at følge en hovedperson i en forandret fiktiv verden. Hvordan man taler med børn og unge om klima? Man er ærlig. Men det er også vigtigt at være håbefuld, synes jeg. At tro på at det hjælper at gøre noget. Tale om løsninger. Og Kloden under vand er ikke kun dyster. Der er også powerfulde venskaber, stærke unge karakterer, der vil noget andet end forældregenerationen, forelskelse, hyggelige øjeblikke, og her og der også noget humor. For det findes nemlig – selv i svære situationer. Og så er der håb et sted derude bag horisonten – et utopi-agtigt ø-univers, som sømænd fortæller rygter om. En bedre verden. Kloden under vand-trilogien kommer i en flot ny udgave her d. 1. maj 2023.
Bio:
Ida-Marie Rendtorff debuterede i 2004 med den realistiske dobbeltroman ’Strømsvigt’ og fik sammen med Daniel Zimakoff Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2005 for bogen. Siden har hun skrevet en lang række romaner for børn og unge – både i den realistiske, dystopiske og fantastiske genre f.eks. ’Hvem blinker først’, ’Lige nu er allerede i morgen’, ’Himlen over i morgen’ (på Kulturministeriets shortlist 2022), og serierne ’Skyggefolket’ (som fik Niels Klim-prisen i 2015), ’Kloden under vand’, ’Isens hjerte’, ’Halfdan’, ’Stemmetyven’ og ’Dalia dragehvisker’. Flere af romanerne er oversat til svensk, norsk, tysk og russisk og støttet af Statens Kunstfond.
Ida-Marie Rendtorff blev inviteret til forfatterstafetten af Bodil El Jørgensen, som har formuleret interviewets tre sidste spørgsmål.
Ida-Marie Rendtorff sender forfatter-depechen videre til Daniel Zimakoff.
Tidligere deltagere i forfatterstafetten: